Forholdene på de italienske stadions er i dag generelt ikke ligeså gode som i andre lande. Tilbage i 90 var de til gengæld de bedste. Dengang var det også i italiensk fodbold, at de fleste penge lå, men klubberne har, som Kongen er inde på, sovet gevaldigt i timen og dermed ladet sig overhale stort set uden kamp.
Et stort problem med matchday-indtægterne i Italien er, at italienerne simpelthen ikke vil acceptere billetpriser på niveau med de engelske. Når Juve’s nye stadion står klar, vil det blive indviet med løfter om, at priserne ikke vil stige på trods af de forbedrede forhold. I England er der naturligvis også sure miner over billetpriserne, men i Italien ville en stor stigning simpelthen betyde, at folk ville blive væk og/eller ty til vold for at vise deres utilfredshed. Derudover er der slet ikke samme tradition i Italien for at købe officielle klubtrøjer eller andet klubtilbehør. For det første florere der på hvert et gadehjørne ulovlige kopier af alt fra trøjer til krus, og for det andet foretrækker ultrasene, hvis de endelig skal købe noget, at købe trøjer og halstørklæder, der repræsentere og økonomisk støtter deres egen ultra-gruppe frem for klubben.
Det betyder dog ikke, at potentialet for at tjene flere penge i forbindelse med kampene ikke er til stede. Eksempelvis er det i dag uafhængige små boder, der udenfor stadion tjener pengene på forplejning. Det er næsten umuligt at få lov til at bruge sine penge på den slags inde på stadionerne. En enkelt forvirret popcorn og is-sælger, der render rundt mellem sæderækkerne, er for det meste, hvad det kan blive til.
En anden og væsentlig årsag er de faldende tilskuertal og deraf afledte indtægter, som ironisk nok i høj grad kan henføres til den største indtægtskilde af dem alle, nemlig TV.
Som jeg tidligere har skrevet i en anden tråd, er den kollektive tv-aftale næste år mere indbringende end den de engelske klubber har/får, hvis man alene kigger på hjemmemarkedet. Det er den fordi flere og flere italienere foretrækker sofaen eller bare baren frem for turen på stadion. Det skyldes ikke alene de dårlige stadionforhold, men er i ligeså høj grad et resultat af billige fodboldpakker med alle kampene og de upopulære spilletidspunkter, der er forudsætningen for disse aftaler.
Vincere non e importante. E l'unica cosa che conta!
90 anni di Agnelli, una storia di trionfi - Grazie Avvocato