Jeg valgte med vilje ikke at poste nogle indlæg igår, da Sheriffen ville bare brækket sig over min ekstreme optimisme. Men det er svært at lade være med at være oppe at køre over den forestilling man leverede på San Siro igår. Men nuvel, så skal man også huske at det var Lecce vi mødte, og ikke Inter eller et andet klassehold. Dog er de første kampe altid svære, fordi man lige skal igang, og der sker altid overraskelser i de første runder. Det har vi jo stået model til de senere år.
Allegris opstilling antydede også at der skulle angribes fra start, når man stiller op med en midtbane der hedder Seedorf, Pirlo og Ambrosini. Her havde jeg regnet med at Ambro skulle balancere tingene, men istedet tog han vanvittige mange dybe løb, og udførte et stort aggressivt boldpres med det samme. Kaptajnen var ganske enkelt fabelagtig igår.
Abbiati virkede også ekstra tændt igår, og slog jo nærmest hovedet af Seedorf da han ville bokse bolden væk på et tidspunkt. Dog var det imponerende at han snupper Chevantons forsøg i slutningen af kampen, efter han stort set intet havde haft at lave i resten af kampen.
Backkæden gjorde det heller ikke sværere end det var, begge backs var dog knap så offensive som de plejer. Men det har nok været en bevidst strategi fra Allegri når man stiller så offensivt op, men for helved hvor er jeg glad for Silva. Jeg tror ikke der er en angriber i ligaen der kan løbe fra ham,det skulle da lige være Pato:)
Seedorf virkede lidt træg, dog uden at være ringe mens Pirlo og Ambrosini var rigtig gode igår. Pirlo dirigerede fremragende, mens Ambro ganske enkelt bare er en super motor der har så meget drive og energi at det smitter af på resten af holdet. En rigtig foregansmand.
I angrebet fortsatte Dinho takterne fra sidste sæson, mens Pato så uhyggelig skarp ud. Lyset kan slukkes på San Siro, og Dinho ville stadig smække den mm præcis lige i brystet på Pato. Borriello så dog en anelse diffus og langsom ud igår, ved ikke om Zlatans tilgang har påvirket ham på en måde, men han var lidt usynlig igår hvor de to brassere istedet strålede.
My old favourite Rino begyndte på hæl og tå igår, og smækkede desuden en mm-præcis aflevering afsted til Pippo, Pippo som i øvrigt aldrig bliver træt af at lave mål, og han virkede også skarp igår hvor lobbet havde fortjent en bedre skæbne.
Prince havde vidst også en idé om at få San Siro til at juble, da han lagde ud med hælafleveringer osv, og desuden også lige fik slået ud efter en Lecce-spiller, som var så fræk at rive ham lidt i trøjen. Jeg tror vi kommer til at forgude ham og hade ham i løbet af sæsonen, fordi han løber rundt med en vildskab i sig som han ikke altid kan styre. Men man kan se han kan nogle ting, helt sikkert.
Desuden snakker Silvio om Robinho. En mand, som jeg absolut ikke kan se hvad vi skal med. Han er alt for dyr i drift til at have som reserve, fordi han slår hverken Dinho eller Pato af, og som nævnt tidligere er han ikke konsekvent nok i sit spil. Samtidig frygter jeg at han vil hive Dinho med ned i sølet, når han utvivlsomt skal ud og undersøge det milanesiske natteliv.
Generelt kan man konkludere at det var herligt at se drengene spille igår, hvor de gik på banen med en god attitude, og splittede fuldstændig Lecce fra hinanden. Dog synes jeg ikke vi skal blive jubeloptimister, fordi vi har stadig nogle punkter på holdet som er lidt svage, men jeg glæder mig til at se når vi løber ind i god modstand. Jeg håber at de er klar når det gælder Cesena, og tager den opgave ligeså seriøst som igår, og ikke for den ladne arrogante attitude tilbage, som vi har set for meget de senere år. Vi er ikke bedre end den næste kamp.
AC Milan Campioni D\'Italia 2011.
Forza Rossoneri!