Jeg håber sgu at Allegri med sidste kamps opstilling har fundet ud af at han er nødt til at have en prop på midtbanen. Det går ganske enkelt ikke at stille op med Pirlo-Seedorf-Prince på en midtbane, når de alle tre har deres største forcer i det fremadrettede spil.
Syns det vidste en naiv taktisk indstilling til tingene fra Allegri, som efterfølgende stiller sig op og beklager sig over omstillingsspillet imod os. Det tror da fanden når man stiller op som vi gør. Pirlo er jo ingen boldbryder, som det også må være klart for Allegri efter de sidste par kampe.
Nu er Flamini blevet klar, hvor klar ved vi ikke, men enten ham eller Rino må være at finde i start 11´eren når resten af holdet er så offensivt. Og nu vil jeg fanden fløjtme også se Zambrotta på højre back, da det absolut ikke nytter noget når Bonera hver gang sender den til indkast i modsatte side, når han forsøger sig med et indlæg.
Der er et stort balanceproblem på vores hold, som skal løses og der vil nok gå lidt tid før man kommer til at se det bedste fra vores hold. Cirkusklovnen starter formentlig inde i aften, og selvom jeg er pessimistisk indstillet til hans kvaliteter, blir det alligevel interessant at se hvad han formår at kreere, fordi Radu som han formentlig kommer til at spille overfor er ikke ligaens skarpeste kniv i skuffen.
Vigtigst er dog at for at undgå de forbandede omstillinger, så skal boldomgangen være noget bedre end set hidtil. At så stærke pasningsspillere vi har i truppen, er der lavet alt for mange ringe fejlafleveringer på kritiske steder og det tager jeg som mangel på koncentration.
AC Milan Campioni D\'Italia 2011.
Forza Rossoneri!