Redigeretman 21. feb 2011
Hvis man flueknepper en smule og går lidt ned i deltaljerne omkring Zlatans spil og træthed, er det også et problem, at han ofte skal dække en alt for stor del af banen i det offensive spil. Det går i den grad ud over Ibra´s spil, at vi lider pinefuldt af manglende kreative midtbanespillere, der kan sætte angriberne i scene. Det så man tydelige eksempler på imod Spurs. Her måtte han ofte trække ned på egen banehalvdel, for at forsøge at sætte spillet i gang eller forgæves med at drible forbi de vakse englændere. Det mener jeg er en sekundær forklaring på mandens træthed, mens det primære selvfølgelig bunder i de mange kampe.
De forreste skal ganske enkelt skabe for meget på egen hånd, men det er jo efterhånden en gammel sang og en smule afsporet jævnfør diskussionen om Zlatans træthed. So be it.
Robinho gør det for det meste upåklageligt i en art af trequartista-rollen, men han er ingen kreatør og kommer bl.a. derfor ofte til kort i denne funktion i de store kampe.
Forhåbentlig kan Boateng´s tilbagevenden hjælpe en smule på problemet. Vores bedste spilemæssige periode, var i hvert fald med ham i rummet bag Ibra og Binho.