Milan spillede en god kamp i går synes jeg. Uafgjort var vel et retfærdigt resultat, jeg synes dog Milan var bedre igennem 2. halvleg og et eller andet sted kan det vel godt undre at dommeren kan se et frispark til Real i situationen hvor Pato scorede, når nu ingen andre kunne, end ikke hans linjevogter der havde bedst udsyn.
Pato var igen kampens store oplevelse synes jeg. Han var konstant farlig og Real blev jo nødt til at sætte to mand på ham i store dele af kampen fordi han var så truende på deres forsvar.
Massimo Ambrosini, Pirlo og Seedorf var bestemt heller ikke dårlige jeg synes faktisk de havde overtaget på midtbanen i største delen af kampen. Alligevel var der meget "indianerfodbold" i 2. halvleg. Det var meget underholdende og der kom mange mand mod mand situationer, men lige så flot som 1. halvleg var den altså ikke helt.
Real ærgre sig nok over de er ringere end Milan indbyrdes, omvendt tror jeg de skal være mest glade for det ene point.
Er jeg desuden den eneste der synes dommeren var ekstremt ringe i går? Tre gange alene mod Pato bliver der begået frispark når han ikke engang er i nærheden af bolden, og kun den sidste gang bliver det dømt. Det kan desuden undre hvordan Pato kan få gult kort i den situation hvor han, berettiget, brokker sig kort, når det at save en mand midt over ikke giver noget kort eller en påtale.
Men alt i alt en rigtig underholdende kamp, vel en af de bedste i dette års CL.