På midtbanen er der også en del spørgsmål som skal forsvares. De sikre må være de to talenter Strasser og Merkel, hvor jeg især har forventninger til kasakkens udvikling. Synes manden har vist gode fremskridt over sæsonen, og har gjort det ganske hæderligt, dog uden at have brilleret voldsomt meget. Flamini, Gattuso og Emanuelson er også spillere som jeg forventer bliver, selvom franskmanden i ny og næ bliver rygtet tilbage til England. Og man kan også sige at han stadig mangler sit endegyldige gennembrud i Milan-trøjen. Rino har spillet en god sæson, mens jeg godt kan lide Emanuelson for hans stil. Den typiske Ajax-skole hvor man altid tør spille frem i banen og tage udfordringerne.
På de mere defensive midtbanepladser er der dog tvivl om van Bommel, Pirlo og Ambrosini. For van Bommels sag blev han også hentet ind da skaderne hobede sig op, men modsat Legrottaglie har han etableret sig som en særdeles vigtig mand på holdet. Jeg synes manden so far har været fremragende, og har med sit gode overblik og placeringsevne skaffet en god beskyttelse foran forsvarskæden. Jeg håber man forlænger med et år, fordi holder han samme niveau som hidtil vil han tage meget af brøden af modstandernes offensiv. Om han vil det, og måske kan score sig en god kontrakt i England er så forhindringerne for at han bliver i klubben.
Pirlos topniveau er ikke længere imponerende, og Allegri har haft svært ved at placere ham når han har været skadefri. Samtidig hæver han en gigantisk løn, og med så mange interesserede klubber i ham synes jeg tiden til at lade ham gå er perfekt. Vi har haft de bedste år af hans karriere, og kan nu slippe for hans store løn. Ambrosini mener jeg har kontraktudløb, og med ham har jeg det lidt svært med for med spillere som Rino, Flamini og van Bommel synes jeg måske han kommer lidt i overskud, og står lidt i vejen for at indlemme nye unge sultne spillere i truppen. På den anden side er manden super sympatisk, en fighter af rang og en af vores egne drenge. Han kan dog luftet ønsket om at prøve sine kvaliteter af i et andet land, og hvis han skal nå er det tiden til det. Jeg har det dog svært med at lade ham gå, og håber han bliver og afslutter sin karriere i klubben.
Som de lidt mere offensive midtbanespillere har man også noget udestående med både Kevin Prince og Seedorf. For førstenævntes vedkommende håber jeg hurtigt man finder en aftale med Genoa, da ghaneseren har været en åbenbaring og klar forstærkning af den noget trætte midtbane. Samtidig besidder han så mange kvaliteter at han både kan fungere som box-box spiller samt offensiv midtbanespiller. Han er ikke nogen trequartista, men han støder altid med ind i boksen og laver mange dybdeløb som gør at han beskæftiger modstanderens defensiv i sådan en grad at han skaber meget plads til de øvrige spillere på holdet. Clarence Seedorf har haft en glorværdig karriere, og det er noget man skal huske ham for samt hans meget sympatiske væsen. Men tiden er inde til at man siger mange tak for denne gang, og lader ham fortsætte sin karriere andetsteds. Han har selv nævnt at han har mange tilbud på hånden, og derfor har man nu en god mulighed til at afhænde ham og lade nye unge kræfter komme til.
Mht. midtbanen har jeg set mig varm på Montolivo. Han er en af få italiener der rent faktisk har potentiale til at blive en topspiller, og jeg nægter at tro på at han gider affinde sig med at spille midterbold i Firenze meget længere. At han bliver en dyr forstærkning er jeg klar over, men hvis man henter Mexes og Taiwo er muligheden for at hente ham noget større. Og sælger man ideen til Berlusconi at det er den ”nye” Pirlo hopper han sandsynligvis med på ideen. Det er okay at drømme! Selvom Montolivo langt fra er en Pirlo har han potentialet til at blive en super box-box spiller, og han har offensive kreative kvaliteter, som gør et trequartista indkøb mindre nødvendigt. Specielt hvis Allegri giver mere los for offensive backs.
Samtidig vil et køb af Taiwo spærre for flere non-EU spillere i truppen og det ødelægger lidt for de indkøb som jeg syntes kunne være spændende. Min begejstring for den alsidige chilener Arturo Vidal vil ikke være mulig. Det samme gælder for den interessante unge bosniske playmaker Pjanic, som sjovt nok er slået af holdet i Lyon af Gourcuff. Og jeg synes ikke længere vi skal begræde afgangen af Gourcuff, da han ikke har været i nærheden af den hype som man har skudt ham til at være. At jeg til dels ligger skylden over på evigt kedelige Puel, træner i Lyon, er en anden ting. De to brasilianere, Kaká og Ganso, er to andre der efterhånden tit bliver kædet sammen med os.
Kaká er lidt en mærkelig størrelse, fordi han ligner en der aldrig når samme niveau som han havde sidst han spillede hos os, samtidig med det er han en dyr spiller at hente ind og vi kender trods alt til de knæproblemer som han har. Romantikeren i en ønsker dog den ”fortabte” søn tilbage til et glorværdigt comeback, hvilket det næppe bliver. Ganso har et kæmpe prisskilt på ryggen, samt en alvorlig knæskade ingen kender følgerne af. Risikoen er ganske enkelt for stor, til den pris uagtet at han er en utrolig spændende spiller.
Angrebet kan der ikke være meget tvivl om. Pato bliver, ingen tvivl derom, selvom de spanske aviser ret ofte beretter om catalansk interesse i vores unge stjerneskud. Men checken skal være umådelig stor, og jeg tvivler alvorligt på at Barcelona har de nødvendige ressourcer til at hente Pato. Det ville også være at skyde sig selv i foden, men skulle vi gøre det er Nilmar fra Villarreal meget lig Pato, dog ikke med samme enormt høje topniveau. Zlatan, Cassano og Robinho vil alle også være at finde på holdet næste år, hvor jeg håber man får mere at se til Cassano som i min bog er en klasse over Robinho og mere stabil. Eneste spørgsmål er Pippo, og jeg kan ikke forestille mig ham fortsætte og afslutte karrieren andetsteds, så jeg regner stærkt med at også Super Pippo er at finde på holdet næste år. Derfor er snakken om nødvendige alternativer egentlig ret ligegyldigt. Derfor vil min hold, som jeg synes er realistisk, til næste sæson se således ud:
Målmænd: Abbiati, Amelia og Roma.
Forsvar: Oddo, Abate, Zambrotta, Sokratis, Yepes, Thiago Silva, Nesta, Didac, Mexes og Taiwo.
Midtbane: Strasser, Merkel, van Bommel, Flamini, Gattuso, Emanuelson, (Ambrosini), Montolivo og Prince.
Angreb: Pato, Inzaghi, Cassano, Robinho og Ibrahimovic.
Et køb af en typisk trequartista synes jeg gør holdet mere sårbart, så hælder jeg mere til en Prince som ligger en ordentlig arbejdsindsats for dagen. Det ville også gøre at man ville kunne smide en box-box spiller på 3-mands midtbanen, fordi trequartistas laver intet defensivt. Og hidtil har vi kunnet se at det har betydet at Allegri stiller med 3 hardhitters på den centrale midtbane hvis man stiller op med en horibel doven Robinho. Jeg er af den overbevisning at det ville gøre vores spil mere kreativt, og flydende hvis der kommer lidt hjerne a la Montolivo på en 3-mands midtbane. Fordi modsat Pirlo, arbejder han netop begge veje.
Man kunne også ændre formationen til juletræet, hvor en Cassano så har lov til at trække ud mod venstre som han elsker, og man ville kunne smide både Montolivo og Prince på 3-mands midtbanen. Der er ingen der siger vi absolut skal spille 4-3-1-2. Den kan modificeres, og ændres.
På de mere defensive midtbanepladser er der dog tvivl om van Bommel, Pirlo og Ambrosini. For van Bommels sag blev han også hentet ind da skaderne hobede sig op, men modsat Legrottaglie har han etableret sig som en særdeles vigtig mand på holdet. Jeg synes manden so far har været fremragende, og har med sit gode overblik og placeringsevne skaffet en god beskyttelse foran forsvarskæden. Jeg håber man forlænger med et år, fordi holder han samme niveau som hidtil vil han tage meget af brøden af modstandernes offensiv. Om han vil det, og måske kan score sig en god kontrakt i England er så forhindringerne for at han bliver i klubben.
Pirlos topniveau er ikke længere imponerende, og Allegri har haft svært ved at placere ham når han har været skadefri. Samtidig hæver han en gigantisk løn, og med så mange interesserede klubber i ham synes jeg tiden til at lade ham gå er perfekt. Vi har haft de bedste år af hans karriere, og kan nu slippe for hans store løn. Ambrosini mener jeg har kontraktudløb, og med ham har jeg det lidt svært med for med spillere som Rino, Flamini og van Bommel synes jeg måske han kommer lidt i overskud, og står lidt i vejen for at indlemme nye unge sultne spillere i truppen. På den anden side er manden super sympatisk, en fighter af rang og en af vores egne drenge. Han kan dog luftet ønsket om at prøve sine kvaliteter af i et andet land, og hvis han skal nå er det tiden til det. Jeg har det dog svært med at lade ham gå, og håber han bliver og afslutter sin karriere i klubben.
Som de lidt mere offensive midtbanespillere har man også noget udestående med både Kevin Prince og Seedorf. For førstenævntes vedkommende håber jeg hurtigt man finder en aftale med Genoa, da ghaneseren har været en åbenbaring og klar forstærkning af den noget trætte midtbane. Samtidig besidder han så mange kvaliteter at han både kan fungere som box-box spiller samt offensiv midtbanespiller. Han er ikke nogen trequartista, men han støder altid med ind i boksen og laver mange dybdeløb som gør at han beskæftiger modstanderens defensiv i sådan en grad at han skaber meget plads til de øvrige spillere på holdet. Clarence Seedorf har haft en glorværdig karriere, og det er noget man skal huske ham for samt hans meget sympatiske væsen. Men tiden er inde til at man siger mange tak for denne gang, og lader ham fortsætte sin karriere andetsteds. Han har selv nævnt at han har mange tilbud på hånden, og derfor har man nu en god mulighed til at afhænde ham og lade nye unge kræfter komme til.
Mht. midtbanen har jeg set mig varm på Montolivo. Han er en af få italiener der rent faktisk har potentiale til at blive en topspiller, og jeg nægter at tro på at han gider affinde sig med at spille midterbold i Firenze meget længere. At han bliver en dyr forstærkning er jeg klar over, men hvis man henter Mexes og Taiwo er muligheden for at hente ham noget større. Og sælger man ideen til Berlusconi at det er den ”nye” Pirlo hopper han sandsynligvis med på ideen. Det er okay at drømme! Selvom Montolivo langt fra er en Pirlo har han potentialet til at blive en super box-box spiller, og han har offensive kreative kvaliteter, som gør et trequartista indkøb mindre nødvendigt. Specielt hvis Allegri giver mere los for offensive backs.
Samtidig vil et køb af Taiwo spærre for flere non-EU spillere i truppen og det ødelægger lidt for de indkøb som jeg syntes kunne være spændende. Min begejstring for den alsidige chilener Arturo Vidal vil ikke være mulig. Det samme gælder for den interessante unge bosniske playmaker Pjanic, som sjovt nok er slået af holdet i Lyon af Gourcuff. Og jeg synes ikke længere vi skal begræde afgangen af Gourcuff, da han ikke har været i nærheden af den hype som man har skudt ham til at være. At jeg til dels ligger skylden over på evigt kedelige Puel, træner i Lyon, er en anden ting. De to brasilianere, Kaká og Ganso, er to andre der efterhånden tit bliver kædet sammen med os.
Kaká er lidt en mærkelig størrelse, fordi han ligner en der aldrig når samme niveau som han havde sidst han spillede hos os, samtidig med det er han en dyr spiller at hente ind og vi kender trods alt til de knæproblemer som han har. Romantikeren i en ønsker dog den ”fortabte” søn tilbage til et glorværdigt comeback, hvilket det næppe bliver. Ganso har et kæmpe prisskilt på ryggen, samt en alvorlig knæskade ingen kender følgerne af. Risikoen er ganske enkelt for stor, til den pris uagtet at han er en utrolig spændende spiller.
Angrebet kan der ikke være meget tvivl om. Pato bliver, ingen tvivl derom, selvom de spanske aviser ret ofte beretter om catalansk interesse i vores unge stjerneskud. Men checken skal være umådelig stor, og jeg tvivler alvorligt på at Barcelona har de nødvendige ressourcer til at hente Pato. Det ville også være at skyde sig selv i foden, men skulle vi gøre det er Nilmar fra Villarreal meget lig Pato, dog ikke med samme enormt høje topniveau. Zlatan, Cassano og Robinho vil alle også være at finde på holdet næste år, hvor jeg håber man får mere at se til Cassano som i min bog er en klasse over Robinho og mere stabil. Eneste spørgsmål er Pippo, og jeg kan ikke forestille mig ham fortsætte og afslutte karrieren andetsteds, så jeg regner stærkt med at også Super Pippo er at finde på holdet næste år. Derfor er snakken om nødvendige alternativer egentlig ret ligegyldigt. Derfor vil min hold, som jeg synes er realistisk, til næste sæson se således ud:
Målmænd: Abbiati, Amelia og Roma.
Forsvar: Oddo, Abate, Zambrotta, Sokratis, Yepes, Thiago Silva, Nesta, Didac, Mexes og Taiwo.
Midtbane: Strasser, Merkel, van Bommel, Flamini, Gattuso, Emanuelson, (Ambrosini), Montolivo og Prince.
Angreb: Pato, Inzaghi, Cassano, Robinho og Ibrahimovic.
Et køb af en typisk trequartista synes jeg gør holdet mere sårbart, så hælder jeg mere til en Prince som ligger en ordentlig arbejdsindsats for dagen. Det ville også gøre at man ville kunne smide en box-box spiller på 3-mands midtbanen, fordi trequartistas laver intet defensivt. Og hidtil har vi kunnet se at det har betydet at Allegri stiller med 3 hardhitters på den centrale midtbane hvis man stiller op med en horibel doven Robinho. Jeg er af den overbevisning at det ville gøre vores spil mere kreativt, og flydende hvis der kommer lidt hjerne a la Montolivo på en 3-mands midtbane. Fordi modsat Pirlo, arbejder han netop begge veje.
Man kunne også ændre formationen til juletræet, hvor en Cassano så har lov til at trække ud mod venstre som han elsker, og man ville kunne smide både Montolivo og Prince på 3-mands midtbanen. Der er ingen der siger vi absolut skal spille 4-3-1-2. Den kan modificeres, og ændres.
AC Milan Campioni D\'Italia 2011.
Forza Rossoneri!