Jeg er mere interesseret i hvordan de forskellige Milan-gutter i denne tråd har det idag:)? Jeg selv er stadig fuldstændig færdig.
Jeg synes nu også der er nogle gutter som har udviklet sig såsom Abate, selvom jeg stadig godt kunne tænke mig noget mere kølighed i specifikke situationer.
Men vi har allerede en svær kamp i Firenze i weekenden, hvor vi sidste år fik slæbt en sejr i hus i allersidste øjeblik, og Viola har det med at være opsatte når de møder højererangerende mandskaber.
Forskellen fra sidste år af, er også at vi har mere bredde. Hvis Dinho eller Pato røg ind i en skade sidste år, var reserverne Abate og Mancini. Det var en kvalitetsnedgang på flere niveauer. Samtidig har Allegri pustet til ilden om at ingen er fredet hvis de ikke præsterer. Pirlo og Seedorf er bl.a. nogle af de gutter som har måttet sande at der skal præstationer på bordet for at starte inde. Derved har man skabt en konkurrence på alle pladser, som gør at alle bliver presset, og det kan kun være sundt for holdet.
Det har været godt at få relative mange nye hoveder ind på holdet, som gør krav på en startplads. Det har givet ny dynamik og vilje.
Inter forsømte jo, på bedste italienske manér, at skifte ud i truppen i sommers fordi man nu havde "verdens bedste hold", som der blev gjaldet løs. En mæthedden i truppen var da at spore, og man kunne måske have tvunget lidt ud af dem med et par kvalitetsindkøb som kunne presse på til en startplads.
Hvis jeg nu for en dag skulle lege Branca, ville jeg sætte kornet ind på Modric/Sahin + Alexis Sanchez, hvis man vel og mærke fortsætter med Leo som træner.
AC Milan Campioni D\'Italia 2011.
Forza Rossoneri!