Gudhjælpemig om Flamini nu ikke vil forlænge sin kontrakt og blive i Milan.
Et meget usandsynligt scenarie med mindre han vil gå 50% ned i løn. Rygterne vil vide at han max. ville kunne få 2,2 mio. euro årligt i 3 nye år mod sine 4,5 nu.
Hvis han kan se perspektivet i det vil han selvfølgelig være velkommen til at blive da man så har fundet lidt fyld til bredden efter næste sæson og kan koncentrere sig om at hente deciderede startere.
Jeg anser faktisk dette som værende en ret så presserende sag da hvis man kan forlænge med ham på de vilkår skal gøre det nu eller få ham solgt denne sommer jf. den tidligere debat om manden.
En ting der er sikkert er; At han aldrig nogensinde finder sådan en kontrakt et andet sted. Det er en umulighed med det han har præsteret de senere år. Men mon ikke klubber i England kunne se ham som en stor forstærkning, eller nogle franske topklubber gerne vil have ham. Spørgsmålet er bare om de klubber er mere attraktive, og kan give en større løn. Her kunne altid købelystne og fordrukne Harry fra London vel godt skrive for mange nuller på ved et tilfælde. Eller nyrige PSG kunne også tænkes at give ham en stor løn. Jeg ser ham gerne blive til de 2,2 , men ikke som en del af start 11’eren.
Cellino lyder meget optimistisk mht. Astori og det ser ud til at han vil forny den nuværende aftale for en sæson. Det burde vi sgu acceptere da vi intet kan bruge manden til pt. Men vi er jo klogere i weekenden da der jo er en deadline der skal overholdes.
Ganske enig. Hvis man kan finde en løsning, så han bliver endnu et år, så synes jeg bestemt det er noget man skal kigge seriøst på. Han vil være rigtig fin at have til 12/13 sæsonen, når Yepes og Nesta må forventes at stoppe.
Så forlyder det endda at Barca har truet os hvis ikke vi betaler første rate for Zlatan. Mon ikke de skal skrue ned for charmen. Hvis der er en aftale skal den jo overholdes men at man starter med at true gud og hver mand er nok ikke det optimale i sådan en situation. Men det kan jo være han er blevet fejl fortolket.
De mangler nok penge til Udinese, hvor man efterhånden er omkring de 39mio€!!! plus en spiller, dog ingen som ser ud til at ville skifte Barcelona ud med Udine, forståeligt nok. Jeffren er seneste mand, som skulle have afvist at være del af byttehandlen.
I øvrigt meddeles det at Milan skulle have afvist et bud på 40 mio. euro for Silva for 2 måneder siden. Man afviste ikke blot buddet men det var så der man forlængede med Silva.
Jeg tror kun det var på 30mio€. Jeg tror medierne har pustet historien lidt op de senere uger med at tilføre 10mio€ oveni, bare for at give lidt mere lir til historien. I øvrigt er 40mio€ ikke et tilbud jeg ville acceptere, da jeg både ikke synes beløbet er tilfredsstillende samt at jeg ikke lige ser så mange af hans type forsvarsspillere løbe rundt, som ville kunne give os det samme. Agger er ligeså dygtig i det opbyggende, men kan slet ikke hente hurtige angribere som Silva. Det er sygt så hurtig en forsvarsspiller manden er.
Vores skygge præsident Paolo Berlusconi legede endda med på hypotesen om vi ikke kunne betale Zlatan ved at sige at hvis man ikke havde pengene så ville man ikke have hentet Sharaawy, Boateng, Paloschi + resten af Genoa-slænget. Hvis man ikke kunne betale Zlatan ville man i stedet lave en aftale med Real om at købe ham for samme beløb som Milan skulle betale før man ville sælge nogle af de andre.
Netop, derfor lyder historien til at være skudt over målet. Men vi må afvente og se, alt kan ske i Italien:) Hehe. Men Zlatan har størst prioritet fra ledelsens synspunkt, selv større end favoritten Prince Jackson.
Desuden var den sorte diamant Adiyah ude og sige at han gerne ville tilbage til Milan eller lejes ud igen. Han vil ikke sælges. Han burde nemt være 100 mio værd efter en fremragende sæson i Reggina med 13 kampe og 1 mål hvorefter han kroner det med flotte 6 kampe og 0 mål i Partizan.
Haha, som minimum! Vi må også kunne presse mindst 100mio. ud af Pierrick Aubameyang efter strålende indsatser som lejesvend i først Lille, og i denne sæson hos St.Etienne.
Cassanos agent har åbnet en dør for et skifte hvor han siger at han vil blive så længe Milan anser ham som en vigtig spiller i klubben.
Hans kvaliteter er så tilpas store, at han kan benyttes som en attraktiv vare med henblik på en byttehandel, lige meget om De Laurentiis vurderer Hamsik til at være dyrere end Pato. I det mindste har han da sat prisskilt på ham slovakken nu, noget som han nægtede at gøre før. Problemet kan bare være at Cassano siges at være glad for skiftet til Milan, da han kunne blive boende i det område som han gjorde mens han spillede for Sampdoria.
Jeg vil da også hellere have Sandro, hvis pengene er til det, men er de det? Senna var kun tiltænkt som en billig og brugbar løsning her og nu.
Jeg tænker ikke på Sandro til den forestående sæson, hvor billedet er klarlagt med van Bommel og Ambrosini til den plads. Jeg tænker på 12/13 sæsonen, hvor vi igen skal have løst problemet det. Jeg kan godt lide Sandro pga. hans fysik, virker rolig og fylder meget på banen. Og hvis vi kan finde ud af noget med Flamini, vil det være et godt alternativ til Sandro til 12/13 sæsonen. Så kan Genoa beholde Kucka lidt endnu, som er en mand vi bliver kædet meget sammen med til 12/13 sæsonen.
Ikke en tosset idé med Hamsik og Cassano.
Nej. Har også udnævnt mig selv til at være denne tråds transferguru:)
AC Milan Campioni D\'Italia 2011.
Forza Rossoneri!