Fik kun set 2.halvleg af gårsdagens kamp, så har ikke haft mulighed for at se det famøse straffespark på Pato, som skulle være kontroversielt. Trættende altid at skulle diskutere straffespark, men nuvel, sådan er det jo bare. Vi opholder os trods alt også ofte i modstanderens straffesparksfelt.
Spillet er dog ikke det som bekymrer mig, det er snarere de evindelige historier om Pato. Og det ikke engang om hans slatne formkurve pt., selvom hovedstødet på stolpen igår havde fortjent bedre skæbne.
Corriere delle Sera bragte en historie med en anonym spiller, som hævder at flere af spillerne tager afstand fra Pato pga. hans forhold til Barbara. Spilleren fortæller at han aldrig har været med til noget lignende, hvilket kunne indikerer at den kære Pato fører sig frem som en anden Don Juan, og selvudnævnt leder af omklædningsrummet.
Vi har absolut ikke brug for nogen splittelse i omklædningsrummet, bare fordi Pato tror han er prinsen af Milano. Fordi han er sikker på at vinde slaget fordi han har Barbara og Silvio i baghånden, medmindre Zlatan skulle blive alvorlig træt af ham.
Derfor kan alle historier om et salg af Pato også forstumme så længe han er involveret med Barbara. Så glem pengene fra PSG og City, det sker ganske enkelt ikke.