Snak

Mere indhold efter annoncen
Nogen gange må man vel have lov at drømme. Det må du da kende til.

Hverken Tevez (hvis han ikke skifter til Rusland nu her), Montolivo eller Keita er urealistiske. Montolivo og Keita skulle Milan allerede have aftale med. Du havde vel også skrevet dét, hvis Lentini skrev forrige sommer at han håbede vi købte Zlatan og Robinho indenfor den sidste uge i transfervinduet.

EDIT; Adriano er sgu heller ikke urealistisk, det er jo ikke Messi´er og Ronaldo´er vi snakker om her. Selvfølgelig kommer de ikke allesammen.
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Synes helt klart at vi skal af med Pato og især Robinho. De har ikke imponeret mig i denne sæson og de burde jo være spillerne der kan afgøre det, men lige nu som det ser ud er Zlatan den eneste mand der holder topformen oppe i angrebet.

Nu har vi jo hentet en del midtbane spillere hjem + en Muntari, som jeg bestemt mener kan bidrage med mere end Urby eller Ambrosini. Jeg håber at Seedorf lige tager et år mere. Han er god at have på holdet og viser stadig sin klasse.

Ind:
Tevez - en stærk angriber der virkelig er en arbejdshest, men har dog nogle klare problemer uden for banen, men han giver sig altid 100% (af de kampe jeg har set).
Montelivo: han har været rygtet så længe og gad vide om vi ikke kunne lokke ham på fri transfer til sommer.
Handanovic: det ville være klasse, men det ser svært ud ellers ville ham den belgiske keeper være en mulighed.
også en venstreback selvom Mesbah har set okay ud, bedre end de andre vi har til rådighed.

Jeg kan godt forklare baggrunden for Bosingwa, som jeg er enig i ikke har set godt ud i Chelsea det seneste år, men hvem har egentlig det i London-klubben ?

Bosingwa har bestemt sine defensive problemer, hvor han til tider ikke er opmærksom på hvad der sker i ryggen på ham. Derimod er han transferfri, og er samtidig en angrebsback. Det har frusteret mig tit i et stykke tid at vores backs kommer i gode positioner til indlæg eller en evt. individuel en-mod-en, og her er de ganske enkelt ikke dygtige nok hverken til det ene eller det andet.

Deres tekniske niveau er ikke godt nok, og det har både Adriano og Bosingwa. Samtidig vil man kunne håbe at Abate med noget reel konkurrence vil fokusere endnu mere på at forbedre sig, fordi det har han trods alt gjort ret meget det seneste halvandet år. Men for holdets skyld ville det ikke være dårligt at få noget konkurrence på pladsen. Det positive ved både Bosingwa og Adriano er at de kan spille i begge sider, og jeg kan godt lide den "Zambrotta"-alsidighed.

Handanovic er ganske enkelt fordi han er god, og jeg er træt af Abbiatis tunge røv der ikke kan komme ned til flade spark såsom Militos og Hernanes´, begge skud som en klassemålmand i min verden havde taget.

Hvis van Bommel var yngre ville jeg have beholdt ham fordi han er dygtig til det han laver, og så ringe med bolden er han ikke. Hans lange afleveringer, som han til tider slår er faktisk utrolig præcise, og samtidig gør det ondt at komme i nærkamp med ham. Montolivo har været en del af en defensiv blok i Firenze, som faktisk har gjort det ret godt. Firenze-klubbens problemer ligger i det offensive, hvor der intet sker hvis Jovetic ikke er med. Samtidig har han også et fint blik for spillet, og er pasningssikker. Det samme gælder sig for både Keita og Nuri, hvor især Keita brillierer med en uhyre højt træfhed i hans pasninger, og han er samtidig ikke bleg for at tage de dybe løb.

Tevez pga. hans individuelle kvaliteter, så alt ikke falder tilbage på Zlatan eller en humørsvingende Robinho. Tevez kan afgøre kampe på egen hånd.

Alt det her strider imod den nostalgi som strømmer igennem mig, når jeg vil hælde vores gamle koryfæer ud af klubben. Det gør ærlig talt ondt at se en arbejdsmand som Ambrosini ligne en elefant i et glashus hver gang han spiller. En Seedorf som intet kreativt skaber, Rino som er blevet for gammel, også gældende for Pippo. Og tilsidst Zambrotta, som ikke længere har den fart som også gjorde ham farlig frem i banen.

Jeg er sikker på at de bedste unge sikkert træner med hos førsteholdet til tider, men jeg vil have dem med hele tiden, da jeg faktisk tror det udvikler dem mere at træne med førsteholdet end at spille ligegyldige primavera-kampe. Jeg gad godt have at man, ligesom i Spanien, kunne få andetholdet helt op i Serie B da det ville kunne udvikle de unge spillere, da springet pt. fra Primavera til Serie A er alt for stort for de fleste. Kun de unikke slipper igennem nåleøjet.
Jeg synes, Mesbah har gjort det fint indtil videre. Dygtig offensiv back. Emanuelson gør det også fint, og han kræver ikke en stamplads. Samtidig er han alsidig og kan spille flere pladser. Strasser har også udviklingspotentiale.

På målet er jeg fint tilfreds med Amelia som andetvalg - Abbiati må gerne blive erstattet af Handanovic.

Vi skal have en ny højre back. Abate er bare ikke god nok rent offensivt og til dels defensivt. Han må nøjes med en reservetjans. Ærgerligt han ikke kan holde sidste sæsons høje bundniveau. En ny højre back i stedet for Zambrotta, og så må Antonini/Urby være gardering for Mesbah.

På midtbanen håber jeg, at Seedorf, Gattuso og Ambrosini stopper. Jeg håber, Van Bommel tager endnu en sæson, men ellers skal han erstattes, da han spiller en meget vigtig plads på banen. Montolivo ligner en ny Milan-mand, og Aquilani skal købes.

I angrebet skal Pato ud, og forhåbentlig kommer Tevez ind, samtidig med der forlænges med Maxi Lopez.

En ønsketrup:

Handanovic, Amelia og Roma.

Abate, Adriano, Nesta, Mexes, Bonera, Astori, Silva, Antonini og Mesbah.

Aquilani, Nocerino, De Jong, Montolivo, Merkel, Strasser, Emanuelson, Boateng og Hernanes.

Tevez, Zlatan, Lopez, Cassano og Shaarawy.

Ud skal Yepes, Zambrotta, Flamini, Seedorf, Ambrosini, Gattuso, Inzaghi, Robinho og Pato. Ellers må de uduelige Primavera-spillere bare være fyld.

Bortset fra Van Bommels plads er det et must med en trequarista. Når Boateng er ude, hvilket han ofte er, så har vi ingen anden til den plads. Der er nok heller ikke penge til den trup, men helt urealistisk er den heller ikke.
@ Royal Arsenal

Hvis dit indlæg er rettet mod mig, så hæft dig venligst til den sidste sætning i mit indlæg. Edit: Scenariet er meget urealistisk.

Mere indhold efter annoncen
Annonce
Kan huske Milan kiggede på Hernanes, inden han røg til Lazio, men man vidste ikke, om han havde niveauet, Jeg synes, han virker skræddersyet til Serie A. Bevægelig, god med bolden og så er hans overblik heller ikke værst.
Jeg kan godt forklare baggrunden for Bosingwa, som jeg er enig i ikke har set godt ud i Chelsea det seneste år, men hvem har egentlig det i London-klubben ?


Altså, jeg ville jo have elsket at få Ivanovic før han forlængede, men så heldige skulle vi ikke være :/ Bosingwas indlæg er desuden mindst lige så ringe som Abates.

Tevez ville jeg nu også gerne have, eller Mario Balotelli. Men han kommer nok ikke foreløbig. Montolivo og Keita går jeg stærkt ud fra kommer.

Hernanes ville kunne gå direkte ind på holdet hos Milan, han er sgu dygtig!
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Når Prince er skadet savner jeg mere noget alsidighed fra Allegri end en anden trequartista som sådan. Man kunne fx spille med to hængende bag Zlatan, med den ene lidt mod venstre og den anden modsat. Også for at skabe lidt bredde, så vi ikke altid angriber med hele holdet i venstre side.
Hvis jeg skulle vælge en spillet pt. i Lazio måtte det være Miroslav Klose. Synes Hernanes har været svingende i denne sæson.

Jeg synes i øvrigt Mesbah er uduelig, og har mine tvivl om han kan sparke hårdere til en bold end en veteranspiller. Jeg forstår ikke fremhævelsen af Mesbah, hvis det inkluderer at man kritiserer Abate ?

Men hvis vi skal snakke realisme, kan jeg godt strege både Adriano og Nuri Sahin fra listen. Der har på ingen måde været forlydender om vi skulle være interesseret i dem. Adriano var der noget snak om i hans Sevilla-tid, men siden da har der intet været. Nuri ligner en mand på vej tilbage til Dortmund, mener hans familie har svært ved at finde sig til rette i Madrid.

Montolivo og Keita skulle, hvis man tror på jungletrommerne, være at finde i en Milan-trøje næste sæson. Tevez-forhandlingerne skulle stadig fortsætte henover foråret, og der har været forlydender om at vi holder øje med Handanovic.

Det er jo mindre klogt at snakke om indlæg, når Milan næsten aldrig har nogen i boksen. Det er spild af boldbesiddelse med indlæg.

Jeg foretrækker Mesbah fremfor Abate, fordi han kan noget med bolden. En mod en er Abate uduelig.
Annonce