Snak

Mere indhold efter annoncen
Boateng tilfører alt det, holdet mangler i øjeblikket - dynamik, fight og masser af fysik. Jeg brækker mig, når jeg ser Seedorf lunte rundt og miste den ene bold efter den anden. Det er nok pga. alderen, men han skulle så også være stoppet for et par sæsoner siden.
Seedorf er kun symptomet, ikke det reelle problem. Det har været midtbanens beskaffenhed de senere år.
Det er vel egentlig også en misledende beskrivelse af Prince, når vi kalder ham trequartista. Fordi han er jo trods alt ikke den typiske offensive playmaker med stort overblik og fantastisk pasningsspil a la Kaká, Rui Costa, Deco, Riquelme, Cesc osv.

Men hans enorme løbenpensum bringer ham ofte i favorable positioner hvori han kan bruge sine individuelle kvaliteter. Derudover har han, som BL siger, en god fælles forståelse af spillet med Zlatan. Den store svensker er vel egentlig også grundlaget for at Pirlos vigtighed for spillet blev decimeret. Dermed ikke sagt at Pirlo ville være ubrugelig.

Den kreative vinkel, og det opbyggende spil, på vores Milan-midtbane er blevet flyttet ud til højre hos Aquilani, som jeg virkelig synes har imponeret flot efter at Allegri placerede ham på sin rette hylde på holdet.

Prince er på vej til at udvikle sig til en reel verdensklassespiller. Det er dog problematisk for ham at han så tidligt i karrieren ofte bliver ramt af skader. Nu har der været megen snak om Tevez, og den måde som Prince spiller den off. midt på har jeg ingen problemer med at se argentineren udfylde på samme måde. Han har også en kæmpe force i hans hidsige arbejdsraseri, så derved vil man samtidig kunne gardere for Prinsen og tilmed have en super angriber i truppen.

Off topic, tror jeg også Prince er mega cool at gå i byen med :)

Samtidig kunne det godt ligne at Natali bliver hentet ind til næste sæson, formentlig som erstatning for Yepes. Vi skal bare have en ultra langsom forsvarsspiller, selvom jeg egentlig synes Natali har gjort det fornuftigt i Firenze i år. Og har intet problem i at have ham som fjerdevalg i centerforsvaret til næste sæson. Det kunne også betyde at Bonera bliver et mere permanent andetvalg til højre back efter Abate.

Samtidig er der snak om helmie-boy Chivu, som også er kontraktfri til sommer.

Men der begynder stille og roligt at tegne sig et billed af næste års hold med Natali for Yepes, og Montolivo for van Bommel.

Edit: Og vi snakker tilsyneladende også med Rui Costa om Benfica-spilleren Javí Garcia. Har kun set ham i en kamp mod United på udebane, hvor han gjorde det aldeles glimrende. Han kommer fra Madrids ungdomshold, så vidt jeg er orienteret.
Jeg håber så sandelig ikke, at Montolivo er tiltænkt som erstatning for Van Bommel.

Det er et must med en ny defensiv jernmand i stedet for Van Bommel, med mindre han bliver, ligesom det kunne være rart med en brugbar højre back,
Det er intet must. Kan han bryde bolden, placere sig ordentligt og tilmed sætte ordentlig gang i spillet er jeg tilfreds. Forstår ikke den trang til at have en tonser som defensiv midt. Vi klarede os fint i mange år med Rino, men han lå altså til højre på midtbanen.

Men så må Javí Garcia rygtet passe dig fint. Hans karikteristika matcher mere på van Bommel.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg vil bare gerne have det som nu, hvor oprydderen og spilfordeleren på den defensive midt er en og samme person ala Van Bommel. Det skal være en spiller, man slår sig på.

Javi Garcia var ikke god i Real Madrid. Jeg har ikke set ham i Benfica.
Det var nu også sparsomt med spilletiden i Madrid. Hvad man hører dernede fra har han udviklet sig kolossalt meget og høster enormt mange roser, og er bindeleddet på holdet.

Samtidig med det har han en god alder og er tilmed til at have at gøre med rent lønningsmæssigt. Ved godt du ser en stor stjerne i De Jong, men det ville være fuldstændig vanvittigt at hente ham alene grundet den uhyrlige løn han pt. har og vil have forhøjet yderligere. Samtidig skal der også punges gevaldigt ud trods hans reservestatus i City, da Mancini (hul i hovedet) vil have de penge hjem de selv har brugt. Det kan mene om hvad man vil..
Tror sgu også Javi Garcia koster en sum Milan slet ikke kan bruge!

Forstår desuden slet ikke at jeg ikke rigtig kan sætte mig op til kampen mod Arsenal, søndag. Førhen var CL rigtig vigtigt for mig - men nu er det som om det er blevet standard vi ikke rigtig kommer længere end 1/8. Ved ikke hvilken præstation jeg skal forvente mig overhovedet.
http://www.whoateallthepies.tv/wp-content/uploads/2012/11/15-Dejan-SAVICEVIC-Panini-Etoile-Rouge-de-BELGRADE-1991.png
Tja, hvis vi skal tage hul på onsdagens kamp mod Arsenal er den lettere uforudsigelig.

Arsenal mistede Mertesacker i weekenden med en skade, hvilket nok betyder at de smider Vermaelen ind i det centrale forsvar sammen med Koscielny. Det er i min verden en klar forstærkning af deres centrale forsvar, da Vermaelen i min bog er en fabelagtig central forsvarsspiller og alene hans tilstedeværelse gør automatisk også Koscielny bedre. Koscielny er lidt en Silva-light med de samme spidskompetencer, bare ikke udviklet i samme grad som vores brasser.

Sagna gjorde comeback i weekenden, og på trods af at han formentlig er lidt rusten er han stadigvæk minimum 50 klasser over det skravl de ellers har haft derude. Det minder lidt om vores vb-problem. Jeg går ud fra at Gibbs spiller den anden back, en lynhurtig back med sin force i det offensive og knap så stærk i det defensive. Parallelt til Sagna har han dog også været ude i et godt stykke tid iflg. mine oplysninger.

Song er et monster, men jeg synes sgu at han virker noget slidt. Der er blevet trukket store veksler på ham i denne sæson. Arteta ville være en sikker landsholdsspiller for Spanien hvis han ikke skulle konkurrere med Xabi og Xavi. Dygtig pasningsspiller, som efter lidt startvanskeligheder har fundet sit spil i Arsenal. Wilshere slipper vi heldigvis for, og jeg er ikke synderligt imponeret af hverken Rosicky eller Ramsey. Rosicky er anonymiteten ham selv, mens Ramseys bundniveau er yderst kritisabelt.

Så er der jo hollænderen på toppen, som ikke skal efterlades meget plads før kuglen bliver klappet i kassen fra samtlige vinkler. Hyperfarlig angriber, som vel har sin bedste sæson nogensinde.

Jeg ved ikke om vi undgår Gervinho pga. AFC, men hvis ikke får Abate noget at se til. Konstant udfordrende, men en miserabel afslutter på niveau med Robinho, hvis ikke værre. Walcott har ikke spillet så godt på det seneste, men i lighed med vores landsmand, Rommedahl, har han denne ene spidskompetence i en alvorlig hurtighed som kan gøre ondt hvis vi smider mange bolde væk på dumme steder. En ny opkombling Chamberlain er kommet ind med en masse gå-på-mod og mod på udfordringer, spændende type som kan skabe problemer. Om han er helt klar til CL lader jeg Wenger om at vurdere.

Arshavin er pivhamrende ringe, så det skulle ikke undre at han scorer mod os. Henry er deres ace in the hole, så vidt jeg ved er han inkluderet i truppen til Milano, og han har et godt minde på San Siro, dog mod Inter, hvor han høvlede en helveds masse kasser ind i en ordentlig røvfuld til vores bysbørn.

Nå ja, og en glimrende ung målmand Szczesny som kan blive blandt de bedste på sin poisition.

Vores præstation afhænger meget af om Zlatan finder niveau, og Robinho melder sig ind. Overraskelsen kan være Faraoen. Prinsen håber jeg meget på er med, da han kan være matchafgørende hvis han ikke er alt for rusten. Jeg sætter ikke næsen op efter at Aquilani er med i første opgør.

Så er det desuden essentielt at vi ikke smider mange bolde væk. Men samtidig er jeg usikker på hvordan Arsenal vil gribe kampen an, da deres spil er lagt an på samme måde som Barca, altså være boldbestemmende.

Nøgledueller bliver dog hvordan vores relative svingende backs, formentlig Abate og Antonini griber det an overfor deres udfordrende fløje. Stoler på Mexes og Silvas styrke overfor van Persie.
moderator
@Lentini

Ganske fin gennemgang, der rammer ret godt. Backen og den sidste plads på den centrale midtbane kan nemt blive problemområder for os. Det er efterhånden langt tid siden at Gibbs har fået regelmæssig spilletid, og spørgsmålet er hvor rusten han er. Føler Wenger ikke han er klar bliver det sandsynligvis Coquelin, der så fornuftig ud, da han spillede på venstre back.

På midtbanen har Ramsey generelt været skuffende, og bundniveauet (som han ramte i perioden op til at han blev bænket) er ganske enkelt alt for lavt. Mod fysisk stærke hold er han for nem at få på slingrekurs. Rosicky er mere stabil, omend han ikke er så skarp i pasningsspillet og det tekniske som tidligere. Han vil dog være det sikre valg. Og på den bageste midtbane har du helt ret i at Song har set slidt ud.

Szczesny har heller ikke været alt for overbevisende i denne sæson. Der har bl.a. været nogle mystiske skovture iblandt.

Walcott er lysnet en smule op igen. Det har hjulpet at få en reel back og Arteta tilbage.

Men det er meget svært at vide hvor stærkt vi står. Der har været alt for mange ting, der har drillet. Og det havde hjulpet virkelig meget at have Wilshere med. Som Arsenal fan sætter jeg min lid til Vermaelen og Koscielny i midterforsvaret samt vores to kanter.
https://kortlink.dk/sudv
Annonce