Snak

Jeg føler med dig, Bishop. At sidde i ellers trygge rammer, hjemme i stuen og følge opgøret, fremkaldte akutte fysiske fornemmelser af både inkontinens og parkinson. Havde jeg overværet kampen live, havde jeg nok kunne tilføje spastiske kramper og tics til den liste.

Den typiske Milan-arrogance kan vi vel kalde den efterhånden. Det er jo ikke et enkelt tilfælde at den har hersket. Samme attitude kostede os ihvertfald nogle titler under Ancelotti i midten af 00´erne. Istanbul kan stadig den dag i dag gøre mig sur.

Man skal heller ikke glemme semifinalen mod PSV, hvor et hovedstød fra Ambro reddede os fra at ryge ud i skam og pinagtighed. Det skete så kampen efter, ved Bosperus.

Nederlaget kan vel dårligt tilskrives arrogance i nogen form, men nærmere det faktum at man stillede med et, på mange pladser, ordinært hold. En midtbane bestående af van Bommel, Nocerino og Emanuelson skræmmer nok det færreste hold, og ham Belwas på backen og El Shaaraaway er heller ikke folk der giver ret mange modstandere søvnløse nætter.

Som udgangspunkt synes jeg ikke midtbanen var dårligt castet til opgaven. (Vel og mærke, hvis man antager at opgaven var: Forhindring af scoring(er)). Untagelsen må være Robinho, som aldrig vil præstere defensivt og derudover havde en dårlig kamp.

Det er klart at de tre herrer på midten ikke vil være særligt kreative, eller exceptionelt boldsikre, men man har vel gået ud fra, at man egentligt ikke behøver skabe kampen.

Belwas (konge navn!) var dog ganske rigtigt et elendigt valg. Måske man troede at Arsenal ville være idiotiske og ikke spille med deres bredde, igen...

Nederlaget kan vel dårligt tilskrives arrogance i nogen form, men nærmere det faktum at man stillede med et, på mange pladser, ordinært hold. En midtbane bestående af van Bommel, Nocerino og Emanuelson skræmmer nok det færreste hold, og ham Belwas på backen og El Shaaraaway er heller ikke folk der giver ret mange modstandere søvnløse nætter.

Milan havde faktisk mange stamspillere med. Sådan blev der stillet op: Abbiati, Abate, Mexes, Silva, Mesbah, Nocerino, Van Bommel, Emanuelson, Robinho, El Shaarawy og Zlatan.

Her er det faktisk kun Mesbah, Emanuelson og El Shaarawy, der ikke er stamspillere. De otte andre er stamspillere.

Det var måske nonchalant af Milan, men jeg tror lige så meget, det skyldes sløset og uheldig opdækning samt begynderfejl.

Ved det første mål forlader Abate stolpen, som han skal stå ved. Var han blevet stående, havde han reddet Koscielnys forsøg. Ved det andet er det en sløset clearing af Silva, og ved det tredje amatøropdækning af Nocerino og Mesbah.

Louis,

synes ikke helt vi kan drage sammenligning til PSV-kampen, da Ambrosini scorer inden Cocu scorer til 3-1, selvom vi også så noget sløje ud der med et markant bedre mandskab. Der kunne vi i sandhed være glad for at "Verdens bedste inderside" (hehe) havde scoret til 2-0 kort før tid på hjemmebane, ellers havde vi reelt set været på spanden.

Men det er generelt noget mærkeligt noget med Milan og deres mentale tilstand. Når folk dømmer os ude hiver vi som regel en kraftpræstation ud af ærmerne. Jeg tror ikke mange havde set os give Barca så store vanskeligheder som i kampen på San Siro, som var en kamp der blev spillet i et helt usædvanligt højt tempo. De sidste ti minutter hev alle 22 mand efter vejret. Det modsatte gør sig så gældende når vi er kæmpe favoritter, det er som om vi skal pisses lidt på stoltheden før vi virkelig leverer varen.

Bishop,

Føler med dig, men trods alt en glædende afslutning på kampen :)

Og Emanuelson gjorde det også ganske godt i første opgør, hvorfor at han i sig selv ikke var en overraskelse.

Mesbah og Shaarawy havde helt sikkert ikke startet hvis blot der havde været lidt flere klar. Mesbah gjorde det forfærdeligt første halvleg, og Robinho fungerede overhovedet ikke på den plads.

Det er måske også en forestilling, vi har, at Robinho kan spille trequarista. Han er bedst i en angriber-funktion, hvor han har frie tøjler til at søge ned i banen ligesom Zlatan.

I en offensiv midtbanerolle er han tvunget til de defensive løb, hvilket ikke ligefrem er hans kop te.

Foggy,

så kan man jo drage den konklusion at vores reserver ganske enkelt ikke er gode nok, eller vores førstevalg på nogle pladser ikke besidder nok klasse.

Jeg beholder gerne Robinho, men jeg vil ikke være afhængig af om brasseren finder en af sine gode dage. Samtidig tror jeg Nocerino får problemer med at fastholde sin startplads efter Muntaris ankomst, og Aquilanis tilbagevenden fra sin skade.

Jeg er faktisk positivt indstillet for en midtbane med Muntari-van Bommel-Aquilani, da der både er fysik, dybdeløb, taktisk snilde og kreativitet. Læg Prince foran dem og jeg synes vi har en rigtig stærk midtbane.

Jamen, det er jeg ikke uenig i.

Nocerino er en glimrende spiller i Serie A, men på den store scene falder han lidt igennem. Nok har han lavet mange mål i Serie A i forhold til forventningerne, men han har langt op til Gattusos vildskab i Champions League.

Nu har Milan også flere skader, end hvad godt er. Det spiller en rolle. I forhold til vores stærkeste formation mangler vi bestemt en bedre venstre back. Emanuelson er udmærket backup for Boateng på den offensive, men der skal han så også spille - han falder igennem ved siden af Van Bommel pga. hans fysik.