Snak

Helt rigtigt, man fik et tydeligt billed af hvor meget Muntari egentlig har fyldt på den midtbane, efter Urby fumlede rundt i tirsdags.

Urby er fin som backup til Prince, fordi han er villig til at tage dybdeløbene der skaber noget plads.

Robinho irriterer mig ad helveds til, ved godt at han har sine dage og generelt giver noget bevægelse i front. Men hvor er det ofte inkonsekvent mestedelen af det han foretager sig. Jeg ønsker mig mere og mere et salg af Pato, alene af den grund at jeg ikke vil være afhængig af Robinho, og jeg forventer at man henter en kvalitativ spiller ind som afløser af vores ofte skadede wonderkid.

Ja, det var sgu ærgerligt, vi ikke fik hentet Tevez ind i januar.

Jeg håber heller ikke, El Shaarawy har fået et knæk i selvtilliden, for han blev kastet for løverne og overlevede ikke.

Ja, jeg håber at han fortsat er interesseret i en tur til Milano til sommer.

Tja, det kan godt være han har lidt et knæk, men i længden er det værdifuld erfaring for Faraoen. Så på lang sigt tror jeg kun det kan hjælpe ham med at udvikle sig.

Jeg synes ellers at Urby i flere omgange har vist at han godt kan spille højre siden (paradokssalt) af midtbanen. Imo er det mere manglen af Boateng der udstiller sammenhørigheden mellem angreb og midtbane. Når Boateng hjælper på midten giver han samtidig plads til at Urby kan lave nogle farlige ryk offensivt.

Absolut, men det spillede nok en rolle, at vi ikke skulle være spilstyrende.

Det spillede vel også en rolle, at man for et italiensk hold at være, virkede taktisk udisciplinerede og alt for utålmodige, hvilket gjorde at man forcerede mere end godt var. Når frontkæden samtidig ikke kunne holde godt nok i bolden til at man kunne skabe et etableret angreb, bliver det svært. Ud over det var der jo en verden til forskel på løbevilligheden.
Arsenal stillede med 5 spillere som hører til på den offensive midt og frem og uden den store fysiske pondus. Det gjorde at man måtte forsvare sig med bolden på fødderne og det krævede bevægelse. Det var lidt overraskende, skader til trods, at Milan var så inkonsekvente i det de foretog sig, når de faktisk havde bolden. Jeg er enig i at i ikke skulle være spilstyrende, men jeg havde troet at man i højere grad ville prøve at diktere tempoet, ud over den klassiske ved at søge mange spilstop.

Milan troede formentlig, at kampen kunne fedtes hjem uden de store dikkedarer, men da Arsenal så scorer efter ca. fem minutter, går der nervøsitet i den. Det er måske typisk italiensk eller typisk Milan ikke at tage kampen som enhver anden og betragte stillingen som værende 0-0.

Noget andet er at spille med tre angribere, en offensiv indstillet midtbanespiller på en defensiv position samt Mesbah på venstre back, der ikke er testet på Champions League-niveau før.

Jeg synes ellers at Urby i flere omgange har vist at han godt kan spille højre siden (paradokssalt) af midtbanen. Imo er det mere manglen af Boateng der udstiller sammenhørigheden mellem angreb og midtbane. Når Boateng hjælper på midten giver han samtidig plads til at Urby kan lave nogle farlige ryk offensivt.

Og Aquilani. Det er essentielt at have en "ægte" midtbanespiller med boldkontrol og pasningsevner. Når Nocerino indtager den rolle, bliver han udstillet. Det fungerer bedre når andre, mere kvalificerede spillere tager sig af den tjans. Så kan han i stedet koncentrere sig om at løbe solen sort og i dybden. Men i den ideelle verden, er han ikke en del af starteren, sin flotte scoringsrate til trods. Der er for meget jack of all trades - master of none over ham.

Jeg er enig med Bosse angående den (bemærkelsesværdigt) manglende disciplin. Det var som om, at ingen evnede at holde hovedet koldt, efter hjørnesparks scoringen.

Van Bommel med en ostemad efter fem minutter, overfor en aggressiv og hurtig engelsk midtbane, er heller ikke nogen dans på roser.

Nederlaget kan vel dårligt tilskrives arrogance i nogen form, men nærmere det faktum at man stillede med et, på mange pladser, ordinært hold. En midtbane bestående af van Bommel, Nocerino og Emanuelson skræmmer nok det færreste hold, og ham Belwas på backen og El Shaaraaway er heller ikke folk der giver ret mange modstandere søvnløse nætter.

Både og. Når man begår de børnefejl, som Milan begik i første halvleg, er der noget, der tyder på at man ikke har indstillet sig på den rette frekvens, rent mentalt.

Det spillede vel også en rolle, at man for et italiensk hold at være, virkede taktisk udisciplinerede

Det hænger mere sammen med at flere af spillere snakkede om kvartfinalen, istedet for at fokusere på den opgave der lå lige for. Rent taktisk var en smule ændret, men ikke i så høj grad at Allegri kan belemres. Snarere den vattede indstilling hos visse spillere, som burde føre til 1000 strafomgange rundt om Milano by, samt offentlig pryglning og tomatkast efter disse spillere indtil fansene har fået nok. Robinho og Clarence kommer aldrig hjem igen...