@Rosso
I samme interview – i hvert fald den italienske version – snakker Sinisa om at Ménez var tiltænkt 10’eren. Så jeg ville passe på med at konkludere at Sinisa har et bestemt system i sit hoved. Faktisk lyder han til at være åben for det meste indenfor graderne af 4-4-2 og 4-3-3, bl.a. også der hvor han nævner Prince som en trequartista. Hvis han nu også var hooked på idéen om en flad 4-4-2 ville det i min optik være oplagt at anvende i aftenens kamp imod Chievo, men det holder han sig fra.
Ift. Chievo-kampen, så er der nogle forbedringspunkter, man skal stræbe efter:
1) Presspillet skal være bedre og meget bedre afstemt – især i højresiden end tilfældet var imod Sassuolo.
2) Afslutningerne skal være bedre. 21 afslutninger imod Sassuolo hvoraf kun 3 rammer målet er ikke godt nok. Det ene er endda et straffespark(!) Man kan så sige at vi har en ret god udnyttelsesprocent når amatørerne endelig rammer kassen.
3) Vi skal have det clean sheet. Det er blevet forpurret imod Torino og Sassuolo grundet dårligt målmandsspil. Den defensive organisation skal gerne fungere, og så skal manden mellem stængerne simpelthen til at levere de forventede redninger.
Det er altid et struggle imod Marans Chievo. De er en rigtig god enhed med en meget rutineret bagkæde – jeg er en smule overrasket over at Montolivo starter fremfor De Jong, men det bunder formentlig i at Sinisa vil have en dirigent der kan skifte spilretning på midtbanen.
Jeg er til aftenens kamp, overraskende positivt indstillet, og tror vi napper den med 2-0. Mon ikke jeg så har jinxet den så rigeligt at en bovlam indsats bliver aftenens show. Men det er vigtigt at den forløsning med slutminuts scoringen imod Sassuolo bliver brugt positivt/til at komme godt ud af starthullerne imod Chievo – det skal fandeme kunne ses på viljen og attituden at man har været igennem den forløsning, det umiskendeligt var imod Sassuolo, hvor det længe lignede den vanlige Milan-deroute.