Ja – det er måske en anelse overgearet at gå efter samtlige italienske centrale midtbanespillere med et vist talent. Rolando Mandragora, udlejet til Pescara fra Genoa, er endnu en ung italiensk central midtbanespiller som vi også holder et ganske nøje øje med.
Manuel Locatelli bliver spændende at følge – ligesom Rosso, forventer jeg at han er manden, som bliver hevet op til en omgang førsteholdsfodbold næste år. Til den tid vil han være 18, og i min optik vil det være mere givtigt for ham at træne med førsteholdet, og lade ham spille Primavera end at låne ham ud til en eller anden sagesløs Serie B-klub. Jeg synes ikke niveauet er imponerende i Serie B, og vil helst undgå at slæbe ham igennem mudderet.
Han er en lækker regista-type, som fordeler bolden meget fornuftigt. Han virker til at have en veludviklet fodboldhjerne, og umiddelbart vil jeg tro han kunne lære meget af at studere Riccardo Montolivo på nært hold.
Omkring Vazquez synes det tydeligt at Sinisa ikke har opgivet trequartistaen – beløbet er dog excessive, for at sige det mildt. Jeg ved sgu ikke om det er mig som er blevet gammel, men priserne i dagens fodbold er godt nok voldsomt opskruet. Hvad man vil med Vazquez/Trequartista, så lugter det da af at Vazquez skal tilbyde en 10’er rolle til diamanten, 4-3-1-2, eller en 4-3-3 variant med offensiv midtbane.
Det som godt kan irritere mig omkring dette er at jeg på den ene side forstår man gerne vil være fleksibel og have alternativer i ærmet. Men, på den anden side, hvis Sinisa har tænkt sig han skal have en trup, som kan variere mellem 4-4-2 flad midtbane, 4-4-2 diamant, 4-3-3 med regista og 4-3-3 med en trequartista, så spænder man buen lige vel nok meget i min optik. Så skal Galliani godt nok vise sig dygtig i sin rekruttering af spillere, så de ikke udelukkes ift. de systemer, som skal dækkes ind af trænerens ønske. Hvor skal Vazquez fx spille i en flad 4-4-2? Cerci i en 4-4-2 diamant? Det dur sgu ikke.
Manuel Locatelli bliver spændende at følge – ligesom Rosso, forventer jeg at han er manden, som bliver hevet op til en omgang førsteholdsfodbold næste år. Til den tid vil han være 18, og i min optik vil det være mere givtigt for ham at træne med førsteholdet, og lade ham spille Primavera end at låne ham ud til en eller anden sagesløs Serie B-klub. Jeg synes ikke niveauet er imponerende i Serie B, og vil helst undgå at slæbe ham igennem mudderet.
Han er en lækker regista-type, som fordeler bolden meget fornuftigt. Han virker til at have en veludviklet fodboldhjerne, og umiddelbart vil jeg tro han kunne lære meget af at studere Riccardo Montolivo på nært hold.
Omkring Vazquez synes det tydeligt at Sinisa ikke har opgivet trequartistaen – beløbet er dog excessive, for at sige det mildt. Jeg ved sgu ikke om det er mig som er blevet gammel, men priserne i dagens fodbold er godt nok voldsomt opskruet. Hvad man vil med Vazquez/Trequartista, så lugter det da af at Vazquez skal tilbyde en 10’er rolle til diamanten, 4-3-1-2, eller en 4-3-3 variant med offensiv midtbane.
Det som godt kan irritere mig omkring dette er at jeg på den ene side forstår man gerne vil være fleksibel og have alternativer i ærmet. Men, på den anden side, hvis Sinisa har tænkt sig han skal have en trup, som kan variere mellem 4-4-2 flad midtbane, 4-4-2 diamant, 4-3-3 med regista og 4-3-3 med en trequartista, så spænder man buen lige vel nok meget i min optik. Så skal Galliani godt nok vise sig dygtig i sin rekruttering af spillere, så de ikke udelukkes ift. de systemer, som skal dækkes ind af trænerens ønske. Hvor skal Vazquez fx spille i en flad 4-4-2? Cerci i en 4-4-2 diamant? Det dur sgu ikke.