Derudover må vi meget gerne ligge os i slipstrømmen på Juves dieselmotor, som så småt er begyndt at æde sig ind som gråde termitter på provinsholdene. Det kan være rigtig fint at hægte os på i ubemærkethed, fordi Juves offensive indtog naturligvis tager mere spalteplads grundet deres større dominans i støvlelandet de senere år.
Alt andet end en sejr imod Carpi i aften vil betragtes som en stor katastrofe. Følgende spillere skulle udgøre startformationen;
Donnarumma; Abate, Aléx, Romagnoli, De Sciglio; Cerci, Kucka, Montolivo©, Bonaventura; Niang, Bacca.
Eneste ændring fra kampen imod Sampdoria, er at De Sciglio afløser Antonelli der blev skadet i træning for et par dage siden. Havde jeg sat i trænersædet havde Luiz Adriano startet inde i stedet for Bacca.
Pokalkampen imod Crotone bekræftede desværre meget godt, at nok har vi en stor trup, med kvalitativt er der ikke mange som man rent faktisk kan stole på, gøre et ordentligt stykke arbejde skulle de få chancen. Og det er igen spillerne på den centrale midtbane, hvor jeg dog synes Mauri gjorde det acceptabelt. Samt wingserstatninger, som er milevidt efter den kvalitet som Jack og Cerci kan levere. Det kunne man jo så have gjort op for i transfervinduet i sommers, hvis det ikke var fordi man på daværende tidspunkt ikke planlagde at kaste sig ud i noget 4-4-2 med flad midtbane…
Hvis vi engang deltager i et Scudetto-ræs igen mod provinshold og Roma, skal vi huske at få nogle journalister til at stille Scudetto-relaterede spørgsmål til disse hold. Det er påfaldende hvor meget hhv. Napoli, Fiorentina og Roma har sejlet rundt efter Scudetto-spørgsmålet florerer i nærområdet. I horden af spørgsmål har Inter så på vanlig rubust beton-facon overtage førstepladsen, mens Juventus så småt æder dem en efter en – det kendetegner forskellen på mentaliteten de forskellige steder.