Snak

Man kan vel stille og roligt begynde at tage hul på en halvårs evaluering af efteråret. Mon ikke man allerede har været i gang, i hvert fald løbende, i Milano med netop dette, det sidste stykke tid.

Siden den famøse Napoli-kamp, synes jeg Sinisa har formået at sætte en prop i defensiven. Seks mål er indkasseret i de seneste ni kampe, og den defensive organisation ser jeg heller ikke som et hovedtema ift. problematikken omkring det her Milan-hold. Milan har været igennem tre forskellige systemer, som ikke behøves nævnes. Alle sammen havner i nøjagtig samme problem – et missing link på enten 10’eren, eller kantspillere som ikke præsterer som forventet. Fællesnævneren er at det er en kobling til offensiven og vores angribere mangler. Jeg er af den overbevisning at det er manglende kvalitet på pågældende positioner, hvor vi har haft problemer med underpræsterende spillere.

Kigger jeg på mine gennemsnit for pågældende spillere, efter den gamle 13-skala rangerer det følgende spillere således:

Giacomo Bonaventura (7.80)
Alessio Cerci (6.63)
Keisuke Honda (5.60)
Suso (3.00)

Ovennævnte signalerer for mig et klart problem for Milan. Jack spiller godt, Cerci har overordnet set været skuffende, mens Honda og Suso sutter for hårdt. Nu har de tre sidstnævnte trods alt været en del af Milan en længere periode, og jeg har stemplet dem som dumpet. Alle tre spillere burde ikke have en fremtid i Milan. Jeg er dog, og vil altid være, imod storvask fordi det for mig, er for risikabelt.

Cerci kan fint spille sin kontrakt til sommer færdig, men derefter er det ud af vagten. Både Honda og Suso er så marginaliseret, at deres afgang sagtens kan forekomme i denne vinter. Det kræver dog at der kommer en spiller ind til højrekanten, der kan gå direkte ind på holdet og forstærke holdet fra dag 1 – jeg er forbeholden om den mand er Hatem Ben Arfa, selvom jeg godt kunne se det gå an fordi Kucka ville dække hans røv med hans enorme arbjede. Ben Arfa tilbyder også en fleksibilitet, som jeg fx ikke synes hverken Papu Gomez eller Perotti tilbyder, som er andre rygtede spillere til Milan.

Derudover har jeg stadigvæk svært ved at greje formålet I at erhverve os Kevin Prince. Med ham har vi hele otte spillere til den centrale midtbane – det er alt for meget. Jeg aner ikke om Sinisa ikke endegyldigt har lagt diamanten på hylden, og tiltænker Prinsen til den offensive midtbane. Så håber jeg nogen i Milan har visket ham i øret, hvorfor Prince var så fabelagtig på den position, i en periode. Fordi da den store svensker skred var det sand for dyden en tynd omgang fra Prinsen, fordi han pludselig skulle kreere – de kompetencer har han ganske simpelt ikke i sit repertoire. Jeg kan ikke se ham fungere på den position i Milan medmindre han har enten Balotelli eller Ménez foran sig.

Det kan være at Prinsen er tiltænkt som en gardering, mens Mauri modnes på et halvårligt lejeophold andetsteds i Serie A. Lige omkring Mauri havde jeg sendt manden afsted på et 18mdr lejeophold i Serie A, hvor han kunne hente rigeligt med erfaring og vokse med opgaven.

Anden mulighed er at Sinisa stadigvæk har diamanten i baghovedet, og tiltænker både Prince samt eventuelt en nyerhvervelse til positionen også, hvor Ben Arfa også mestrer denne position om end han tænker mest på sig selv fremfor at kreere spillet.

Tredje mulighed er idiotiske sentimentale årsager, fordi Berlusconi er kendt for at være glad for netop Kevin Prince. Det er irriterende at denne mulighed overhovedet behøves nævnes…

I Miha´s fortolkning af 4-4-2 bruges der ikke klassiske wings der søger mod baglinjen.
Derfor anser jeg egentlig også at KPB ville kunne bruges som kant. Han er bedst med højre og derfor ville det være mest oplagt at bruge ham til venstre - som backup til Bonaventuta.

Han er ganske OK i 1:1 situationer og har et stort arbejdspensum.

Han har, i parentes bemærket, også spillet wing i S04.

Tilbage står, som du er inde på, at vi har behov for en der kan skabe chancer fra højre kant.
Personligt gad jeg egentlig godt se hvad Menez kan udrette der, omend at han bliver en meget offensiv option (præcis dom Niang var det i Carpi kampen).

Jeg savner en makker til Monty der kan sætte de to wings op. Og naturligvis en makker til Romagnoli. Alex har egentlig gjort det ganske fint, men han bliver jo skadet så snart han skal afsted i noget der er over lunte-tempo.

I øvrigt udtalte KPBs agent at det helt og holdent var op til Miha om førnævnte bliver tilbudt en kontrakt.

Det kan sgu godt være, Prinsen er tiltænkt en backup rolle for Jack – det skal jeg absolut ikke afvise. Han besidder bare ikke det assistsspil fra kant, som Jack gør, hvilket den pågældende rolle kræver. Jeg synes stadigvæk det er et bizart comeback. Det er muligt han kan udfylde rollen som backup for Jack – det er bare ikke der han er bedst. Og det er nøjagtig samme situation med Ménez på kanten. Han kan udfylde rollen, men det er bare igen ikke der er han er bedst og får mest ud af hans kompetencer.

Jeg er nysgerrig på bevæggrundene bag interessen i Ben Arfa. Er det fordi han tidligere har spillet højre wing? Eller er det fordi han tilbyder alsidighed? fordi faktum er at Ben Arfa har succes i en 10’er rolle i Nice. Hans defensive arbejde er også sparsommeligt, sagt på en pæn måde.

Man kan også sige at med erhvervelsen af Prince og eventuelt Ben Arfa, åbnes spillet om diamanten op igen. Og det er jo en kendt sag at Berlusconi gerne vil have 4 forsvarsspillere, 3 midtbanespillere, 3 offensive spillere, og han har en forkærlighed for diamanten. Hvilket gør det næsten komisk at vi nu selvfølgelig spiller en flad 4-4-2, uagtet at den skaldede fænakke af flere omgange fabler om 4-2-4 – hans hjerne er tilsyneladende stoppet i verdensmesterskaberne fra 70’erne og 80’erne ved det brasilianske landshold. Men altså langt fra det Berlusconi i virkeligheden ønsker.

Og jeg vil gerne understrege at Berlusconi har ret til at stille de krav. Det er ham som ejer klubben, og han kan sagtens diktere en form for fodbold som Milan skal spille. Det er nærmere hans højre hånd, som har vist sig noget nær uduelig til at finde rette ingredienser, for at kunne spille den slags fodbold.

Så er der desuden vedholdende rygter om at Galliani har været i kontakt med Cesare Prandelli inden kampen imod Sampdoria på San Siro, som bekendt endte med en 4-1 sejr. Jeg er, indrømmet, møghamrende træt af Galliani. Ikke så meget at han sonderer terrænet i forhold til alternativer, men mere hans vage udmeldinger/opbakning til Sinisa Mihajlovic. Jeg synes det er ganske tydeligt at truppen står bag Sinisa, og kan lide ham. Så skal Galliani ikke lege kryptisk orakel med sit ”ingen skal føle sig sikker i Milan.” – gid det var så vel, og han selv kom under lup. En sådan udmelding skaber ikke andet end uro i spillertruppen, som med rette kan overveje om der igen bliver et trænerskifte.

Jeg fatter ikke at man om og om igen kan føre sig så tåbeligt an hele tiden.

Start 11er på Marassi mod Samp;

4-4-2; Abbiati; Abate, Mexes, Romagnoli, De Sciglio; Cerci, Kucka, Montolivo, Bonaventura; Bacca, Niang.

Den vil Sinisa vidst rigtig gerne vinde, taget i betragtning de spillere han stiller med.

Jeg prøver virkelig, med CL hymne og en øl, men timcup er bare ikke CL selvom klubben gerne vil gøre den til noget særligt. Sidst vi mødte dem, spillede vi vores bedste kamp i flere år. Noget siger mig at det ikke bliver lige så godt i aften. Dog tror jeg vi klare skærene med 2-1. Jeg håber sinisa bevare formationen, og ikke spiller chancen for kontinuitet bare fordi han synes nocerino og de andre fjolser har fortjent lidt spilletid.

Klassemål. Lige som jeg var ved at falde i søvn. Niang skal blive på toppen med bacca. Det fungerer bare. Adriano som backup, og så Balo hjem i poolen. Vi har menez, der kan spille 4. Angriber, om nødvendigt. Spændende at se ham tilbage.

Det er en utrolig selvtillid cerci har. Han er vel en af ligaens mest udfordrende. Bare så uhyggeligt lidt han får ud af anstrengelserne. De indlæg sender jo tanker tilbage til den store Rommedahl af Danmark