Snak

Mere indhold efter annoncen
Milan leverede en god defensiv indsats i går og med et par kyniske spillere i offensiven, hev holdet en sejr hjem.

Personligt lagde jeg dog mærke til, at Milan manglede en ankermand på den defensive midt, jeg har savnet. Når Bertolacci og forsvaret blev presset, resulterede det i en lang bold.

Uagtet de bedre resultater vil jeg altid foretrække en tremandsmidtbane. En 6´er foran forsvaret, en 8´er som tovejsspiller og en på den anden side af 6´eren.

4-3-1-2 er dog svær, når Galliani ikke prioriterer at hente bedre backer. Det var noget andet med Cafu og Serginho.
De sciglio er stadig ung så jeg har stadig et håb for ham. Dog ikke en ny maldini, men jeg synes han præsterer udmærket defensivt, og kunne han løfte det fremadrettede så er han god nok til Milan. For mig betyder det også noget at han er klubbens ejet produkt. Sinisa skal bare droppe at bruge 4-3-1-2. Gør han det tror jeg sæsonen falder sammen. Never change a winning team.
Milan siden 92 Fck siden 98 Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Nu har et svigtende centerforsvar heller ikke hjulpet De Sciglio. Han slog igennem, mens vi stadigvæk havde noget klasse i bagerste geled. Psykisk virker han ikke så stærk dog, men aner dog et håb endnu.

Der skulle netop nu være tikket ind et okay fra Qatar fonden, hvilket tillader Cerci at skifte til Genoa.
Ranocchia lægger i øvrigt tryk på for et skifte til os. Håber Inter viser sig umulige.
Cerci til lægetjek i Genoa imorgen.

Så mangler man stadigvæk at blive klog på om Gervinho smutter til Kina, hvorefter El Shaarawy kan skifte til Roma.

Skulle det ske er målet som sagt El Ghazi, Ajax.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Har du set ham Ghazi i aktion?

Hvis han koster det samme som Shaarawy, er han bedre at gå efter end at beholde Shaarawy?
Jeg synes ikke rigtig man kan sætte det sådan op – altså El Shaarawy vs El Ghazi. De har hver deres forcer, men vil dog mene at El Shaarawy er lidt mere endimensionel end El Ghazi, som synes at have mere gemt i repertoiret. Nu har min interesse for hollandsk fodbold dalet de senere år, grundet den manglende kvalitet Eredivisie efterhånden byder på. Jeg har dog fået set lidt til Ajax og omtalte El Ghazi. Som regel gør han sig på højrekanten, hvilket er en anelse ”gammeldags” i og med han er højrebenet. Hurtig, teknisk dygtig og alt alt for egoistisk.

Han er en meget rå diamant, men har egentlig mange forcer, som dog alle sammen kan finpudses meget mere. Han er meget hurtig af sin størrelse, fysisk stærk, teknisk rigtig dygtig og har et slangehug gemt i højrepoten. Alt kan dog blive bedre, og han skal lægge væsentlig mere på sit assistsspil – kunne forestille mig at hans til tider enorme ego er ekstremt irriterende for holdkammeraterne. Skubber han lidt af egoet væk, og lægger væsentlig energi i sit assistspil, kan han meget vel blive en fantastisk spiller. Men man skal for guds skyld ikke pille alt egoet fra ham, for så piller du også grundpillen ud af drivet i El Ghazi.

Men bare kom med ham – han skal nok blive værdifuld. Og jag, jeg ville satse på El Ghazi fremfor Faraoen fordi han er mere fleksibel og har flere våben i hånden end El Shaarawy.

Edit: Derudover er han ikke en traditionel kantspiller, og kan dække flere positioner i det offensive. Ift. Sinisas seneste snak om en diamant udelukkes han ikke, fordi han sagtens kan indtage en rolle som second striker.
Her er lidt til dem, som skulle finde interesse for at se El Ghazi lidt an.

https://www.youtube.com/watch?v=O5kvOwZBpzA

Naturligvis med forbehold, da denne video udelukkende fokuserer på hans styrker.
Fantastisk at vi, forhåbentligt, endelig slipper af med Cerci, han er om nogen også alt for endimensionel i sit spil.

El Ghazi virker spændende nok, men jeg ville da foretrække at man gik mere målrettet efter noget kvalitet til midten, også hvis SES bliver solgt. Om der skal vælges mellem SES og El Ghazi, så er jeg indifferent, jeg tror sagtens at SES kan blomstre op igen, særligt sammen med Bacca..

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Jeg tror El Shaarawy er færdig i Milan-sammenhæng. Ihvertfald mentalt set. Monaco ville allerede sidste vinter have ham, hvilket indikere at han gerne ville væk.

Yderligere har det forlydt at han er ikke er særlig motiveret for en retur til Milan. Det forstår man godt fordi manden han pt skulle ville slå af er første mand på holdkortet sammen med Romagnoli og Bacca.
Annonce