Med 14 runder tilbage, og i midten af februar begynder sæsonen også for alvor at skærpe til. De europæiske turneringer starter op igen, og vil give noget slitage på de klubber som deltager i hhv. Champions- og Euro-League(jeg vænner mig aldrig til det lamme navn). Vores egen januar-måned har også sat sine præg på specifikke spillere, som spillede meget fordi der både var ligaen og pokalturneringen at koncentrere sig om – heldigvis mødte vi Alessandria i semifinalen som kunne give en fin aflastning til centrale emner på holdet, og vi gjorde da heller ikke mere end højst nødvendigt.
Kigger vi et kort sekund på point-snittet på den anden halvdel af sæsonen, har vi lagt fint ud, selvom pointtabene i Empoli og hjemme mod Udine irriterer lidt, fordi det et eller andet sted, var unødvendige pointtab. Jeg fatter stadigvæk ikke at vi kun lavede et mål i anden halvleg imod Udinese – det er faktisk ret imponerende ineffektivitet.
Tager man et blik på snittet for anden halvdel af sæsonen, og skulle drage en konklusion ud fra det, ender vi som 4’er i ligaen, men det kan man ikke sætte sin lid til, idet Inters snit pt. svarer til en bundklub i en problematisk nedrykningskamp. Jeg forestiller mig ikke at de kan holde et så lavt snit i længden.
Jeg har ikke fidus til Fiorentina i længden. De virker allerede slidt, og transfervinduet i Firenze blev en mærkelig suppedas, hvor man godt nok fik kvantitet ind – men kvalitet? Det synes jeg ikke, og det er problematisk for Paulo Sousa at han allerede i efteråret måtte slidt lidt rigeligt på vigtige spillere. Ydermere har vintervinduet skabt noget uro på ledelsesgangen hos de lilla, fordi man igen fumlede rundt efter en forsvarsspiller. Man endte af omveje op med Yohan Benalouane, og det er da en okay Serie A-spiller, men så stopper rosen da også, og tuneseren må også forventes at være pænt kamprusten med den sølle spilletid han fik samlet sammen i Leicester.
Godt nok har Paulo Sousa været til møde, og friktionerne internt i den sportslige ledelse skulle være lagt på is, men der er uro i Firenze og fansene synes ikke at ville gøre det lettere for klubben, hvor man i et stykke tid har haft svært ved at skabe en synergi. Det kræver meget dygtigt arbejde af Paulo Sousa, og samtidig står de overfor et par svære kampe imod Spurs i Euro League. Den må de gerne vinde, fordi bredden i Fiorentina er ikke til at køre på i Serie A og Euro League – det er breddespillerne ganske enkelt for dårlige i min optik.
Inter er en mærkelig størrelse – hidtil har de et snit der hedder 1,2pts. Pr.kamp i anden halvdel af sæsonen. Det er meget lavt for et tophold. Det virker lidt som om Mancini er læst – ikke at det overrasker, fordi hans spillestil har altid været lagt an på stål og offensiv individualisme. Hans problem er bare at hans offensivspillere ikke rigtigt fungerer kontinuerligt – Perisic har været en skandale, Jovetic en skandale – dog i lidt mindre grad, og samtidig har Mancini sendt offentlige lowblows afsted mod hans klart største angrebses, Icardi.
Jeg synes Mancini sejler, og han virker ærlig talt noget presset. Deres helt store problem er at de ikke har en katalysator på midtbanen, til at sætte fart i spillet, så man kan skabe overtalssituationer, hvor netop hans offensive spillere skal brilliere. Brozovic er det nærmeste de kommer, men han har aldrig været nogen regista eller kreatør, der sætter spillet – Mancini har et ønske om helt specifikke typer til specifikke roller, hvilket er en styrke i medvind, men en bét i modvind, da han sjældent kan bringe andre spillertyper ind. Éder synes jeg dog er et fornuftigt køb, fordi man ved han kan lave mål, og hans bevægelighed kan gøre at Icardi bare skal sørge for at sætte bolden i kassen, fordi han mangler noget i sit link-spil. Desuden glæder det mig også at Handanovic nu begynder at vise menneskelige tegn, idet han gennem sæsonen har lavet de ”rigtige” redninger, dvs. at han har vist mesterklasse med store redninger på helt afgørende tidspunkter i rigtig mange kampe for Inter. Inter har dog fordelen af at ikke skulle koncentrere sig om europæiske, på ligefod med os.
Min favorit til 3.pladsen hænger på Roma. Spalletti har givet noget ro på bagsmækken, selvom det dog langt fra er videre overbevisende, det som Roma leverer. Der virker dog bare til at være en anelse mere kølighed(hvilket er svært nok at skabe i notorisk besværlige Rom) – selvom de skal ud i kampe mod Real Madrid, hvor jeg tror de kan skabe en gedigen overraskelse, så har de en større bredde at trække på. Romerne kan hvile lidt i at selvom de ikke spiller prangende, så skaber de resultaterne.
Vi skal hænge vores hat på, at vi fortsat lægger mere og mere på. Pt. synes jeg vi spiller bedst af de 4 nævnte, men vi har stadigvæk vores frygtelige naivitet at slås med til tider – derudover er det os som er mest presset, fordi vi har mest der skal indhentes i det ræs. Det virker urealistisk at skulle nå en top 3, men snuppe et par pladser synes jeg ikke er urealistisk, tager nuværende form i mente. Overbelastningsskaderne som synes at poppe frem nu, er også bekymrende fordi vi har ikke bredden til at lade nøglespillere hvile, og det er et kæmpe problem at Jack allerede lider af træthedstegn på nuværende tidspunkt, fordi sidst blev han erstattet med Kucka placeret på en for ham, aparte position.
Modsat de andre nævnte, har vi også kun 4 søstremøder(3 på hjemmebane) tilbage i sæsonen – men pt. synes de store hold ikke at være vores største problem. Det er snarere kynisme og koncentration imod mindre mandskaber. Top 3 er en drøm, ikke urealistisk - men næppe videre sandsynligt.
Kigger vi et kort sekund på point-snittet på den anden halvdel af sæsonen, har vi lagt fint ud, selvom pointtabene i Empoli og hjemme mod Udine irriterer lidt, fordi det et eller andet sted, var unødvendige pointtab. Jeg fatter stadigvæk ikke at vi kun lavede et mål i anden halvleg imod Udinese – det er faktisk ret imponerende ineffektivitet.
Tager man et blik på snittet for anden halvdel af sæsonen, og skulle drage en konklusion ud fra det, ender vi som 4’er i ligaen, men det kan man ikke sætte sin lid til, idet Inters snit pt. svarer til en bundklub i en problematisk nedrykningskamp. Jeg forestiller mig ikke at de kan holde et så lavt snit i længden.
Jeg har ikke fidus til Fiorentina i længden. De virker allerede slidt, og transfervinduet i Firenze blev en mærkelig suppedas, hvor man godt nok fik kvantitet ind – men kvalitet? Det synes jeg ikke, og det er problematisk for Paulo Sousa at han allerede i efteråret måtte slidt lidt rigeligt på vigtige spillere. Ydermere har vintervinduet skabt noget uro på ledelsesgangen hos de lilla, fordi man igen fumlede rundt efter en forsvarsspiller. Man endte af omveje op med Yohan Benalouane, og det er da en okay Serie A-spiller, men så stopper rosen da også, og tuneseren må også forventes at være pænt kamprusten med den sølle spilletid han fik samlet sammen i Leicester.
Godt nok har Paulo Sousa været til møde, og friktionerne internt i den sportslige ledelse skulle være lagt på is, men der er uro i Firenze og fansene synes ikke at ville gøre det lettere for klubben, hvor man i et stykke tid har haft svært ved at skabe en synergi. Det kræver meget dygtigt arbejde af Paulo Sousa, og samtidig står de overfor et par svære kampe imod Spurs i Euro League. Den må de gerne vinde, fordi bredden i Fiorentina er ikke til at køre på i Serie A og Euro League – det er breddespillerne ganske enkelt for dårlige i min optik.
Inter er en mærkelig størrelse – hidtil har de et snit der hedder 1,2pts. Pr.kamp i anden halvdel af sæsonen. Det er meget lavt for et tophold. Det virker lidt som om Mancini er læst – ikke at det overrasker, fordi hans spillestil har altid været lagt an på stål og offensiv individualisme. Hans problem er bare at hans offensivspillere ikke rigtigt fungerer kontinuerligt – Perisic har været en skandale, Jovetic en skandale – dog i lidt mindre grad, og samtidig har Mancini sendt offentlige lowblows afsted mod hans klart største angrebses, Icardi.
Jeg synes Mancini sejler, og han virker ærlig talt noget presset. Deres helt store problem er at de ikke har en katalysator på midtbanen, til at sætte fart i spillet, så man kan skabe overtalssituationer, hvor netop hans offensive spillere skal brilliere. Brozovic er det nærmeste de kommer, men han har aldrig været nogen regista eller kreatør, der sætter spillet – Mancini har et ønske om helt specifikke typer til specifikke roller, hvilket er en styrke i medvind, men en bét i modvind, da han sjældent kan bringe andre spillertyper ind. Éder synes jeg dog er et fornuftigt køb, fordi man ved han kan lave mål, og hans bevægelighed kan gøre at Icardi bare skal sørge for at sætte bolden i kassen, fordi han mangler noget i sit link-spil. Desuden glæder det mig også at Handanovic nu begynder at vise menneskelige tegn, idet han gennem sæsonen har lavet de ”rigtige” redninger, dvs. at han har vist mesterklasse med store redninger på helt afgørende tidspunkter i rigtig mange kampe for Inter. Inter har dog fordelen af at ikke skulle koncentrere sig om europæiske, på ligefod med os.
Min favorit til 3.pladsen hænger på Roma. Spalletti har givet noget ro på bagsmækken, selvom det dog langt fra er videre overbevisende, det som Roma leverer. Der virker dog bare til at være en anelse mere kølighed(hvilket er svært nok at skabe i notorisk besværlige Rom) – selvom de skal ud i kampe mod Real Madrid, hvor jeg tror de kan skabe en gedigen overraskelse, så har de en større bredde at trække på. Romerne kan hvile lidt i at selvom de ikke spiller prangende, så skaber de resultaterne.
Vi skal hænge vores hat på, at vi fortsat lægger mere og mere på. Pt. synes jeg vi spiller bedst af de 4 nævnte, men vi har stadigvæk vores frygtelige naivitet at slås med til tider – derudover er det os som er mest presset, fordi vi har mest der skal indhentes i det ræs. Det virker urealistisk at skulle nå en top 3, men snuppe et par pladser synes jeg ikke er urealistisk, tager nuværende form i mente. Overbelastningsskaderne som synes at poppe frem nu, er også bekymrende fordi vi har ikke bredden til at lade nøglespillere hvile, og det er et kæmpe problem at Jack allerede lider af træthedstegn på nuværende tidspunkt, fordi sidst blev han erstattet med Kucka placeret på en for ham, aparte position.
Modsat de andre nævnte, har vi også kun 4 søstremøder(3 på hjemmebane) tilbage i sæsonen – men pt. synes de store hold ikke at være vores største problem. Det er snarere kynisme og koncentration imod mindre mandskaber. Top 3 er en drøm, ikke urealistisk - men næppe videre sandsynligt.