Tillykke til den gamle liderbuk, som i dag har 30års jubilæum som Milan-ejer. 27 trofæer har Milan, hvis jeg ikke har talt forkert, hentet i perioden under Berlusconis ejerskab. Heriblandt 5 CL-trofæer, som er den turnering han klart værdsætter højest, i 8 finaler. Jeg mener kun Barcelona har vundet lige mange CL-trofæer i samme periode, den seneste som bekendt sidste år. Så kan man naturligvis diskutere om Milan har været den bedst præsterende, overall i den turnering, de sidste tredive år. De 8 finaler argumenterer for, men objektivt set synes jeg faktisk Barcelona er lige en tand foran. De har været en magtfaktor på den internationale scene de seneste ti år – siden man slog Arsenal i finalen under Rijkaard. De sidste ti sæsoner har de vundet fire gange, og har yderligere været i semifinalen fire gange. Det er MEGET imponerende. I min optik har et hold altid en cyklus, der kan spænde over max 5 år, hvor man i de fleste tilfælde glemmer at rydde ud øverst i hierakiet og holdet går mere eller mindre i stå. Der har Barcelona været dygtige i overgangene til først Pep og senere hen Luis Enrique.
Følger Milan sin ”vanlige” cyklus, er vi tilbage i spillet i de kommende fem sæsoner… Men mon ikke vi først lige skal kvalificere os til den skide dejlige turnering igen.
Berlusconi har været meget i vælten de senere dage, med alverdens interviewer om fortid og fremtid i Milan. Han hævder bl.a. at nu er han for alvor tilbage som Milans overhoved. Det kan man da håbe, fordi holdet tager hele tiden små skridt fremad, men skal vi være konkurrencedygtige over en længere periode, kræver det altså kontinuerlige investeringer i selve materialet, altså holdet. Det medgiver han også i et interview, hvor han snakker meget store beløb som han mener Milan burde investere årligt i truppen. Beløbene er lidt ekstravagante i mit hoved, og med lidt smartness kan man sagtens erhverve sig mærkbar kvalitet uden at slynge omkring sig overdrevent med penge.
Videre fortæller han også om de ongoing forhandlinger med Bee Taechaubol. Står hans ord til troende, så havde Bee rent faktisk en gruppe af investorer på plads til erhvervelsen af 48% af Milan – men den finansielle krise i Kina gjorde at der var et par stykker fra investorkredsen som trak stikket, og dermed satte planerne omkring minoritetskøbet tilbage. Silvio udtaler selv at han har givet Bee Taechaubol et ultimatum som er; Investorerne skal findes inden sæsonens udløb – altså ca. midt maj. Men i det hele taget snakker Silvio faktisk pænt om Bee, ingen bemærkninger som ellers ligger ham let til sinde – han udtrykker også begejstring omkring det kommercielle indtog i Asien, som omhandler fodboldskoler, restauranter og andre merchandising tiltag uden at det konkretiseres yderligere. Fordeligen, skulle købet rent faktisk realiseres, af magten skulle allerede være på plads. Bee vil få det fulde ansvar omkring det kommercielle ansvar i Asien, men intet at skulle sige ift. den sportslige del, som forbliver ”italiensk”, hvis man kan udtrykke det sådan. Dermed skyder Silvio i hvert fald en af de mange påstande omkring uenigheder ned, hvor det tidligere har været fortalt at fordelingen af magten i Milan, var et problem. Men man kan læse mellem linjerne, at denne aftale med et minoritetssalg til en asiatisk gruppe, er hvad Silvio mener der skal til for at Milan igen kan blive konkurrencedygtige på højeste internationale plan.
Jeg rynkede dog lidt på næsen, da Silvio snakkede om at Barbara tænkte sig en manager, mens Galliani tænker som en fan. Det er det sidste jeg tænker over, fordi så er det for fanden da ikke videre overraskende at man havner i økonomisk uføre når den ansvarlige CEO leget Football Manager. Men ja, det lader vi ligge en stund.
Desuden snakker han (overraskende) varmt om Mario konstant. Mario mig her og Mario mig der. Jeg ved sgu ikke om den gamle er røget på lykkepiller, eller han bare er emotionelt ramt ifbm. sit jubilæum, men det undrer mig sgu lidt. Særligt fordi Mario har været forfærdelig spillende siden han er kommet tilbage fra skade.
Ift. den meget svære udebanekamp i Napoli, bekymrer det mig ærlig talt at Romagnoli har været ramt af feber de seneste par dage. Han er essentiel for os, og han skal bare være 100% klar til det matchup i Napoli, fordi vi skal nok få rigeligt at se til med Higuaín i en form han aldrig har ramt før. Jeg tror desuden vi napper en 2-1 sejr dernede, hvorefter hele truppen eksploderer i kådhed. Men lad os se, det bliver spændende. Og det føles næsten helt nyt at have noget at spille for stadigvæk i februar måned, hvor jammerligt det end måtte lyde.
Efter Nocerino, som i øvrigt skrev et fint brev til Curvaen, har Milan rykket Manuel Locatelli permanent op i seniortruppen. Berlusconi kalder ham en ny Pirlo – det synes jeg måske lige er at smøre den en smule, men spændende er han bestemt. Han er en type spiller, som jeg er rigtig glad for, så jeg håber inderligt han kan indfrie og udfolde sit store talent – det er altid svært at bedømme om spillerne har det mentale værktøj i orden også. I øvrigt ser det faktisk fint ud med det vi har hivet frem fra akademiet med Calabria, Locatelli og Donna. De to sidstnævnte er sammen med Romagnoli kommet på radaren ved andre store klubber – mener Berlusconi comebacket seriøst skal de naturligvis ikke sælges til nogen som helst.
Følger Milan sin ”vanlige” cyklus, er vi tilbage i spillet i de kommende fem sæsoner… Men mon ikke vi først lige skal kvalificere os til den skide dejlige turnering igen.
Berlusconi har været meget i vælten de senere dage, med alverdens interviewer om fortid og fremtid i Milan. Han hævder bl.a. at nu er han for alvor tilbage som Milans overhoved. Det kan man da håbe, fordi holdet tager hele tiden små skridt fremad, men skal vi være konkurrencedygtige over en længere periode, kræver det altså kontinuerlige investeringer i selve materialet, altså holdet. Det medgiver han også i et interview, hvor han snakker meget store beløb som han mener Milan burde investere årligt i truppen. Beløbene er lidt ekstravagante i mit hoved, og med lidt smartness kan man sagtens erhverve sig mærkbar kvalitet uden at slynge omkring sig overdrevent med penge.
Videre fortæller han også om de ongoing forhandlinger med Bee Taechaubol. Står hans ord til troende, så havde Bee rent faktisk en gruppe af investorer på plads til erhvervelsen af 48% af Milan – men den finansielle krise i Kina gjorde at der var et par stykker fra investorkredsen som trak stikket, og dermed satte planerne omkring minoritetskøbet tilbage. Silvio udtaler selv at han har givet Bee Taechaubol et ultimatum som er; Investorerne skal findes inden sæsonens udløb – altså ca. midt maj. Men i det hele taget snakker Silvio faktisk pænt om Bee, ingen bemærkninger som ellers ligger ham let til sinde – han udtrykker også begejstring omkring det kommercielle indtog i Asien, som omhandler fodboldskoler, restauranter og andre merchandising tiltag uden at det konkretiseres yderligere. Fordeligen, skulle købet rent faktisk realiseres, af magten skulle allerede være på plads. Bee vil få det fulde ansvar omkring det kommercielle ansvar i Asien, men intet at skulle sige ift. den sportslige del, som forbliver ”italiensk”, hvis man kan udtrykke det sådan. Dermed skyder Silvio i hvert fald en af de mange påstande omkring uenigheder ned, hvor det tidligere har været fortalt at fordelingen af magten i Milan, var et problem. Men man kan læse mellem linjerne, at denne aftale med et minoritetssalg til en asiatisk gruppe, er hvad Silvio mener der skal til for at Milan igen kan blive konkurrencedygtige på højeste internationale plan.
Jeg rynkede dog lidt på næsen, da Silvio snakkede om at Barbara tænkte sig en manager, mens Galliani tænker som en fan. Det er det sidste jeg tænker over, fordi så er det for fanden da ikke videre overraskende at man havner i økonomisk uføre når den ansvarlige CEO leget Football Manager. Men ja, det lader vi ligge en stund.
Desuden snakker han (overraskende) varmt om Mario konstant. Mario mig her og Mario mig der. Jeg ved sgu ikke om den gamle er røget på lykkepiller, eller han bare er emotionelt ramt ifbm. sit jubilæum, men det undrer mig sgu lidt. Særligt fordi Mario har været forfærdelig spillende siden han er kommet tilbage fra skade.
Ift. den meget svære udebanekamp i Napoli, bekymrer det mig ærlig talt at Romagnoli har været ramt af feber de seneste par dage. Han er essentiel for os, og han skal bare være 100% klar til det matchup i Napoli, fordi vi skal nok få rigeligt at se til med Higuaín i en form han aldrig har ramt før. Jeg tror desuden vi napper en 2-1 sejr dernede, hvorefter hele truppen eksploderer i kådhed. Men lad os se, det bliver spændende. Og det føles næsten helt nyt at have noget at spille for stadigvæk i februar måned, hvor jammerligt det end måtte lyde.
Efter Nocerino, som i øvrigt skrev et fint brev til Curvaen, har Milan rykket Manuel Locatelli permanent op i seniortruppen. Berlusconi kalder ham en ny Pirlo – det synes jeg måske lige er at smøre den en smule, men spændende er han bestemt. Han er en type spiller, som jeg er rigtig glad for, så jeg håber inderligt han kan indfrie og udfolde sit store talent – det er altid svært at bedømme om spillerne har det mentale værktøj i orden også. I øvrigt ser det faktisk fint ud med det vi har hivet frem fra akademiet med Calabria, Locatelli og Donna. De to sidstnævnte er sammen med Romagnoli kommet på radaren ved andre store klubber – mener Berlusconi comebacket seriøst skal de naturligvis ikke sælges til nogen som helst.