Imorgen skulle väre dagen, hvorpå Silvio Berlusconi skal afgive sit svar til kineserne, Evergrande Real Estate Group. Det er vigtigt at notere sig, at hans eventuelle ja ”bare” drejer sig om en eksklusiv forhandling med hvad der formentlig er Evergrande. Pänt flabet at efterlade 150mio€ i depositum, bare for at vise at man mener det seriöst. Derefter vil man seriöst diskutere overtagelse af Milan fra Finninvest og Silvio Berlusconi. Der er dog den hage, at den käre Silvio skulle have fået indfört en klausul hvori han kan annullere forhandlingerne. Den skulle udlöbe d.31.maj – det som jeg synes er modsat fra forhandlingerne sidste år med Bee Taechaubol er at der findes ikke et eneste rygte, eller en eneste person som rent faktisk synes det ville väre en dum idé at afgive Milan til kinesiske händer.
Hvad en eventuel kinesisk overtagelse vil betyde er svärt at gisne om – specielt rent sportsligt. Jeg er ret sikker på at kineserne har en skräddersyet kommerciel plan klar til det fjerne östen. Det har närmest også väret hele pointen i Silvios sögning imod minoritetsaktionärer, som nu formentlig(forhåbentligt) viser sig at väre majoritetsaktionär. Der er naturligvis ikke nogen perfekt tid til overtagelser af klubber, fordi pt. vil alle forlängelelse bliver sat på standbys samtidig med at flere af vores spillere holder sig afventende ift. markedet – navnlig Bacca og Jack(sidstnävnte kun pga. Mino).
Rent sportsligt står der tre personer i afventende positioner; Adriano Galliani, Rocco Maiorino og Cristian Brocchi. Sidstnävnte ser jeg slet ikke som en mulighed, og det er uagtet om han sikrer en 6.plads eller Coppa-triumf. Rocco Maiorino vil også blive swiped to the side. Derimod er det tvivlsomt hvad de vil stille op med Galliani. De fleste rygter går på at Galliani vil skulle styre sommermarkedet – en stor frygt for de fleste rossoneris der länge har opgivet håbet omkring Gallianis evner på markedet. Jeg synes kritikken af ham og hans manglende evner på markedet tenderer til det overdrevne, selvom jeg heller ikke selv er videre stor fan af hans ageren. Hans magtkamp med Ladyen kostede ham dog tydeligvis sin kompetente höjrehånd i Ariedo Braida, og det har sandelig kunnet ses.
Paolos navn viskes igen i det stille – jeg har dog om end meget svärt at se Paolo og Galliani i skön forening. Men Paolo skal formentlig bare holde en stund tid ud inden Galliani bliver skyllet ud i lokummet. Rollen der hviskes om i det stille er en lignende position som den vatpikken Pavel Nedved har i Juventus. Det er meget svärt at gisne om Paolo vil fungere i en direktör-rolle – naturligvis håber alle fans af Milan det grundet hans ikoniske status indenfor klubben. Umiddelbart tror jeg han vil fungere fint i en sådan rolle. Han har karakter, og samtidig har han evnen til også at lytte. Noget lig det som Leonardo bibragte vores sportslige ledelse i sin tid, og gjorde os ret skarpe på det sydamerikanske marked.
Det vil i min optik også väre smart og at foreträkke hvis kineserne omgiver sig med italiensk knowhow. Jeg gider sgu ikke have Jackie Chan siddende der, mens han forsöger at hente Lin Dan til venstre back. Lin Dan ville i övrigt väre glimrende rent kommercielt at få associaceret med Milan – men det var et sidespring. Jeg kan godt lide Walter Sabatini, selvom jeg ikke synes han er en mand som fungerer särlig godt under stressede forhold. Men spotte talenter, netvärke og tro på sit netvärks henvendelser kan han.
Jeg giver dog ikke en skid for de mennesker, som jamrer over at Milan skulle gå på kinesiske händer. Hvad er problemet? Vores nuvärende ejer har väret meget tilbageholdende de seneste, i hvert fald, 10 år. Kun når der var häder og gratis politisk propaganda der skulle udgydes var han synlig. Seneste sommer var i övrigt et meget godt bevis på dette. Fra et fodbold perspektiv fuldständig ödeläggende strategi med udbasuneringer omkring hvor mange penge man havde tänkt sig at benytte. Hans skaldepande fulgte så trop og vanskeliggjorde i den grad sit eget marked. Jamren anser jeg som typisk italiensk konservatisme.
Jeg foreträkker også klart Manuel Pellegrini af de navne der er nävnt til tränerposten. Montella er en fisse, Donadoni har karakter til en subtopklub(som vi pt. er) og Di Francesco er bare trist. Jeg har nävnt tidligere de evner som Pellegrini har som jeg synes er det man leder efter i Milan – som matcher det image man havde under Carlo. Inter er pragmatikerne – the ugly people – de bliver först farlige igen når los cojones, Diego Simeone får sig fumlet til Milano. Og jeg betaler gerne flybilletter til ham til alle andre steder end Milano. Milan er romantikerne – vi skal vinde(det er trods alt Italien) men på en ordentlig måde. Det er naivt, og det koster titler at väre naiv. Men det er den del af Milan, som man skal bevare og göre en dyd ud af(ikke det titellöse) at i Milan spille vi fremadrettet teknisk fodbold. Naturligvis ikke på idiotisk madrilensk facon. Så går der for meget spansk, siesta og fedtede burritos i det.
Vi kan så i övrigt göre en topspiller ud af Mateo Kovacic så de kan jamre lidt ovre i den anden bydel igen, mens Moratti har sin store näse og aborre-mund lurende henover stakittet ude ved Milanello, mens han omklamrer sit papmesterskab fra 06´.
Pellegrini gör sig mest i et 4-2-3-1 system(jeg hopper på Rosso-vognen så ingen bliver forvirrede) og har til tider lagt sig over i en 4-4-2 med to deciderede angribere. Men at kaste sig over deciderede navne vil väre svärt selvom jeg tror Galliani lurer meget på Kovacic, og formentlig vil diskutere ham i morgen når han skal besöge sin endnu mere hjernedöde ven, Florentino Perez, i Madrid.