Snak

Mere indhold efter annoncen
Gazzetta dello Sport har givet deres bud på de 11 bedste spillere denne sæson. Balotelli er på holdet som angriber.
Fuldstædigt ligegyldig information, den eneste grund til at skriver det, er at der ikke var meget til overs for min kommentar om at jeg mente at Balotelli var Seria A´s bedste angriber. Well jeg er i hvert fald ikke den eneste der mener at Balo ligger helt i toppen af poppen.

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Selvfølgelig er han det, Bishop. Ingen tvivl om det, og slet ikke hvis man også tillægger ham betydningen for sit hold. Han er vel også manden, der kan redde Allegris job og anseelse.

CDS bringer i øvrigt en underlig historie idag hvori man postulerer at Allegri vil lave holdet om til 4-2-3-1 når Honda kommer til vinter. Det skulle være planen at have Kaka, Balo og Honda bagved Pazzo. Dr to centrake er de Jong og Montolivo. Hovedbudskabet skulle være at der ikke skulle være plads til Faraoen.

Der er dog meget som ikke giver mening. Med den kvartet vil vi sårbare defensivt samt balancen på holdet vil være udsat. Og er der noget som Allegri går op i og forsøger at finde er det balancen. Jeg synes dog at systemet i sig selv vil være interessant at forsøge, men jeg ville formentlig bytte Pazzo med Faraoen fordi Faraoen er den bedste på venstre wing og samtidig vil balancen være i orden grundet hans defensive disciplin.
Desuden giver det jo på ingen måde mening, 4-2-3-1 giver jo i den grad plads til SES, det er nærmere Matri, der ryger ud i kulden.

Jeg kunne dog godt tænke mig at se den opstilling med Honda Kaka og SES bag Balo. SES er jo sådan set ganske god til at hjælpe defensivt, dog aner jeg ikke hvor henne Honda befinder sig i den henseende.

Og nu har jeg så blot gentaget dig Lentini, dog med lidt andre ord. Any way vi er enige.
https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Repetition er nogle gange vejen frem Bishop :)

Det interessante i det øjemed, skulle Allegri gøre det og følge vores anvisninger, er at Allegri så vil skyde hans eget indkøb ned, bare et halvt år efter. Så står han med lidt af et forklaringsproblem for ledelsen på hvorfor et indkøb til 11mio€ var så essentielt. Godt det ikke er mig, som skal forklare det i så fald.

Har tænkt lidt over Rami. Jeg tror egentlig godt han kan blive en succes i en mere taktisk orienteret og duelbaseret liga som Serie A. Han har ihvertfald styrken i luften og de fysiske dueller.
http://www.bold.dk/nyt/A…rsenal-exit

Køb tak!!

Omkring 4-2-3-1 så er det i princippet en glimrende løsning - dog med et enkelt "lille" problem. Hvor skal vores anfører spille? I det system er der behov for to defensivt orienterede spillere på den centrale midtbane. Den ene giver sig selv i form af de Jong. Montolivo er dog ikke den type spiller og jeg har meget svært ved at se ham blive omskolet.
Selvom vi skulle gå over til 4-2-3-1 så kunne det godt give mening at SES ikke var en del af planerne. Jeg tror at klubben har indset at han er nøglen til at forstærke sig på andre pladser. Et salg til en af de store engelske klubber mener jeg er en helt realistisk mulighed.

Hvad der dog vil være ærgerligt er at Pazzo vil komme til at spille 2. violin - omend jeg mener at han er en bedre spiller end Matri.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Montolivo kan sagtens spille ved siden af De Jong.
United, United, United!
@Cleverley_23
Tak for den grundige analyse.

Jjeg kunne være interesseret i at høre hvad du mener der gør at Montolivo kan passe ind på den plads. Personligt har jeg ikke fået øje på det, men det vil da være glædeligt hvis han kunne.

For mig at se er de to defensivt placerede spillere i 4-2-3-1 systemet, primært bolderobrere der samtidig skal beskytte forsvaret og bryde kontra-angreb. Jeg ser Montolivo som en langt mere kreativ spiller der har sine forcer med bolden - ikke når han jagter den.

Jeg har dog lidt svært ved at se hvorfor vi skulle skifte taktik.

Forsvaret er forsvaret - det vil der ikke blive ændret på hvad enten det hedder 4-2-3-1 eller 4-3-1-2.

I vores nuværende system ser jeg dog muligheden for at få det optimale ud af en hel del spillere.

De Jong: Hans rolle er selvsagt defensiv. Med den midterste plads af de te på den flade midtbane, fungerer han glimrende når han trækker ned i banen og til tider er en slags libero. Som backup har vi en af landets mest interessante spillere i form af Cristante - vi mangler bare at Allegri giver ham chancen her og der.

Montolivo / Poli: begge spillere fungerer fint når de har lidt plads at spille på, kan søge afleveringer fremme i banen og selv søge med frem når fx backs er sendt afsted på kanten. Begge har deres forcer i det kreative spil. Dertil kommer (formentligt) Honda som en glimrende tilføjelse.

Kaká: hans position er som trequartista. Han har i den forbindelse altid haft tendens til at søge ud mod venstre. I en 4-2-3-1 vil det kunne ødelægge flowet i spillet en smule da der allerede vil være en wing i det område. Som backup har vi først og fremmest Saponara. Samtidig kan både Motolivo og Poli også bruges på pladsen.

Robinho: ser ud til at fungere langt bedre i et to-mands angreb hvor Balotelli er der til at tage en del af fokus.

Balotelli: jeg mener at det efterhånden er evident at han skal være tæt på mål. Hans arbejdsindsats (eller snarere mangel på samme) gør at jeg ikke ser ham som optimal på en wingplads.

Alt i alt mener jeg at 4-3-1-2 gør at vi kan få vores nøglespillere i spil på de positioner der passer dem bedst. Her er SES naturligvis undtagelsen, men så kan vi passende cashe ind på ham og få råd til noget der ligner et midterforsvar.
Fuldstændig enig med Cleverley. Sidste sæson forsøgte vi systemet hvor de Jong og Montolivo gjorde det fremragende og supplerede hinanden perfekt. Problemet var Prince uformåen på off midt og at de Jong blev langtidsskadet.
Montolivo er ikke tovejsspiller, Rossoneri. Derfor er det ikke optimalt at have ham på en af siderne.

4-2-3-1 er en af de mest brugte formationer i dag - især i Spanien, men også hos bl.a. Bayern, Arsenal og City.

De Jong er en arbejdshest og bolderobreren, mens Montolivo er den lidt mere kreative. I Bayern udfylder Schweinsteiger og Martinez den rolle og hos Arsenal henholdsvis Flamini og Ramsey. Det kan sagtens lade sig gøre med De Jong og Montolivo. Det vil være dumt ikke at prøve.
United, United, United!
Montolivo er ikke tovejsspiller, Rossoneri. Derfor er det ikke optimalt at have ham på en af siderne.

Det mener jeg heller ikke er nødvendigt for at fungere på siderne af en 3-mands midtbane.

4-2-3-1 er en af de mest brugte formationer i dag - især i Spanien, men også hos bl.a. Bayern, Arsenal og City.

Jamen, jeg har bestemt ikke noget imod systemet - tværtimod. Spalletti var vel sagtens en af de første der brugte det i sin tid i Roma, med super flot fodbold og gode resultater til følge.

De Jong er en arbejdshest og bolderobreren, mens Montolivo er den lidt mere kreative.

Heri ligger så vores forskellige opfattelse af systemet. Jeg mener at kreativiteten skal ligge længere fremme på banen hvis der skal være balance på holdet. Ikke mindst set i Milans situation hvor vores forsvar i bedste fald er middelmådigt. Med fire deciderede offensive spillere, mener jeg at der er behov for to defensivt indstillede spillere på den centrale midt.

I Bayern udfylder Schweinsteiger og Martinez den rolle og hos Arsenal henholdsvis Flamini og Ramsey.

Spiller Bayern ikke 4-3-3 (alternativt 3-4-3) under Pep? Dertil kommer at jeg mener at Schweini, Martinez, Flamini og Ramsey alle er minimum et niveau over Monty i det defensive spil.

Det kan sagtens lade sig gøre med De Jong og Montolivo. Det vil være dumt ikke at prøve.

Er det fordi du ikke mener at 4-3-1-2 passer til den nuværende trup eller "blot" ønsket om at få SES i spil (hvilket jeg sagtens kan se argumentet for)?
Personligt mener jeg, som sagt, at 4-3-1-2 passer glimrende til vores nuværende trup.
Annonce