Snak

Mere indhold efter annoncen
Med Pjaca i Juventus, er Ljajic nok et godt bud på den næste offensive signing. Han skulle i hvert fald have trukket stikket på potentielle transfers til både Celta Vigo og ikke mindst Torino hvor Miha har haft ham på sigtekornet.

Efter sigende har Ljajic selv sat næsen op efter et skifte til os og mon ikke der har være noget dialog med Montella, til trods for at vi officielt ikke ville blande os i Mihas transfers.

På den positive side har Ljajic et rigtigt højt topniveau, er meget alsidig og så er han håndplukket af Montella.

Omvendt så har hans disciplin altid været et problem og han synes heller ikke at have et bundniveau.

Skulle vi hente Ljajic, er der vel snart grænser for hvor mange flere offensive spillere vi kan hente før vi skiller os af med nogen.

Et andet bud kan være at Montellas udtalelser omkring tre midtbanespillere, faktisk kan tolkes i lidt forskellige retninger.

Eksempelvis har han jo tidligere været glad for 4-2-3-1 (hvor 10eren kan tolkes som en midtbanespiller). Det giver i hvert fald noget mere plads til offensive spillere.

Omkring midtbanen, så skulle Zielinski handlen være på plads og han forventes at signe en af de kommende dage.
Jeg finder det vanvittigt at betale 150 mio. kr. for Zielinski. Håber det er en and.

Vi taler om en ret ombejlet herre der både har været på tavlen i Juve, Napoli, Liverpool m.fl.

Generelt set er han vel i en pulje af de mest spændende unge spillere på kontinentet.
WhoScored (ikke at de er en eviggyldig autoritet) ratede ham som den 19. bedste spiller i liagen sidste år.

De €18-19M der tales om, er i øvrigt, som jeg forstår det, transferens samlede værdi. Dvs inkl. potentialle bonusser.

Derudover er beløb i omegnen €15-20M jo ingenlunde ekstravagante i dagesn marked. I dag læste jeg at Inter arbejder på at hente João Mário til €50M (!).
Ja, det læste jeg også lige. Sindssygt, men også kun et rygte. Inter betaler ikke så meget for én spiller.
Det har vi heller ikke råd til, ift. FFP. Det forlyder dog, at Suning FC henter Joao Mario til de bebudede 50 mio. €, og lejer ham ud til os. Personligt synes jeg lidt, det er en ulækker fremgangsmåde, men det er vel det, moderne fodbold er på vej til.

Zielinski til 18-20 mio. € lyder i øvrigt ingenlunde odiøst. Han har fanme været god for Empoli her de sidste par sæsoner.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeps, og det er sammen med vores Primavera akademi chef. Det rygtes at begge skal assistere vores gamle angrebsstjerne, Andriy Shevchenko, der skal være, eller er blevet, ukrainsk landsholdstræner.

Jeg savner sgu Sheva... Komplet angriber.
Det er muligt at vi har en principiel aftale med Udinese – det hjælper bare ikke fandens meget, når vi ikke har nogle penge. Lapadula blev finansieret igennem salget af El Shaarawy til Roma – Galliani må håbe på at Carlos Bacca snart tilslutter sig ”storklubben” West Ham United for at kunne agere bare lidt på markedet. Pjaca er gledet af hænde, og Zielinski har flere bejlere som er villige til at imødekomme Udineses salgspris. Men selvom vi er presset på nogle fronter, ville jeg foretrække at Galliani får forsvaret færdiggjort med det samme i form af en tilgang af Musacchio. Så har man den defensive blok samlet allerede, og Montella har dem at arbejde med.

Jeg er dog ikke videre imponeret over Zielinski eller José Sosa, som vi er i forhandlinger med. Jeg er på nippet til at kalde det uambitiøs - ihvertfald lettere kedeligt. Og det er sagt, mens jeg udmærket er klar over at vi ikke bare kan plukke løs fra toppen af træet på nogen måde. Positivt om de to kan siges, at det er målscorende midtbanespillere, som i den grad har manglet på vores hold gennem flere sæsoner.

Kun useriøse medier har meldt om vores interesse i Gabbiadini, og jeg kunne håbe på at den kan blive virkelighed på et tidspunkt selvom han formentlig vil være pebret at hente i Napoli. Største frygt er Cuadrado…

Derudover har vi fået et nyt problem på hånden idet Zapata er ude med en skade i 3mdr., som han selvfølgelig tilegnede sig imens han deltog ved Copa America.

I mit eget forskruede hoved, skal vi have yderligere 6-7 tilgange udover Lapadula og Vangioni, som er stødt til holdet. Den centrale stopper giver sig selv, og ligeledes en reservemålmand(Amelia?) Ift. Montellas spillestil skal vi have hentet minimum to 8’ere, mens der yderligere skal bruges en alsidig alt-mulig-mand på midtbanen til aflastning(dette kunne godt være José Sosa). Begge 8’ere skal være teknisk funderet – jeg har dog lidt et problem med Montella fordi jeg synes han vejer for meget mod teknisk kunnen og letbenede typer. Han kunne godt vise sig lidt alsidig med en lidt mere fysisk robust spiller. Det udelukker ikke at den type, rent faktisk også har en teknisk kunnen, som fx Roberto Soriano i Sampdoria. Dermed ikke sagt at det skal være ham. Han understreger dog min pointe, og var første navn der poppede op i erindringen.

To ekstra offensiv strenge at spille på, skal der også til. Pjaca virker desværre som en drøm pt., hvor mit forslag til en alsidig type er Gabbiadini – Cuadrado er faktisk også alsidig, men for fanden….. Vi afsøger også markedet efter en lidt mere decideret wingtype, og har sat kornet på Papu Gomez. Spørgsmålet er dog om der skal en mere rendyrket angriber ind? Jeg foretrækker egentlig at beholde Luiz Adriano, mens hvis han sendes videre i teksten skal der hentes en ekstra. Jeg anser det dog som unødvendigt, såfremt Luiz gerne vil blive i Milan.
Mere og mere siger mig at Montella hælder mod 4-2-3-1.

Overordnet set er det naturligvis bare brikker på en taktiktavle. Men faktisk mener jeg at det ændrer en hel del ift hvilke spillere der bruges på de respektive positioner.

I en 4-3-3 drejer det sig om at have deciderede wingangribere, der trækker ind i banen og kan udfordre sin direkte modstander 1:1. I denne udgave kunne jeg egentlig sagtens se Lapadula fungere som højre wingangriber. Omvendt har Honda haft store problemer idet han 1:1 ikke har imponeret (for nu at sige det diplomatisk).
Omvendt kræver opstillingen typisk også en agriber med en vis fysisk tilstedeværelse, da han bliver opspilsstation. Dette diskvalificerer samtidig Lapadula som 9er. Niang vil være bedre egnet til denne rolle.

Skifter man til 4-2-3-1, får de to wings typisk en lidt anden rolle, hvor de i lige så høj grad skal levere assists.

På den centrale midt, får man to mere holdende midtbanespillere, der ikke nødvendigvis er så dynamiske. Her er Montolivo rigtigt god, da han både er god i pasningsspillet samtidig med at han er forudseende i defensiven (har en af de højeste ratings i liagen for interceptions). Sammen med ham, kunne jeg sagtens se Kovacic.
Foran dem ville valget så formentlig stå mellem Zielinski og Bertolacci, som både har til opgave at være spilstation i offensiven og trække med ind i feltet for at score mål.

Jeg tror at Montella vil satse på mere bevægelige angribere der kan fungere i samspil med 10eren. Her er både Lapadula og Niang gode bud på pladsen helt fremme.

Med de indkøb vi bliver kædet sammen med, synes jeg i hvert fald at meget peger i retning af at dette bliver udgangspunktet. Som vi alle ved er Montella en træner der varrierer meget, så vi kommer helt sikkert til at se en række konstellationer.

Mit eget bud på resulatet af sommerens mercato (foruden dem vi allerede har hentet):

IND
Musacchio
Kovacic
Zielinski
Ljajic
Candreva
Paletta (lån retur)
De Santis (primavera)
Vido (Primavera)


UD
Kucka
Mauri (lån)
Bacca
Menez
Ely (lån)
Matri


Noget kunne tyde på at Benatias transfer til Juve ikke er helt sat i sten. I hvert falder melder flere medier (inkl. DiMarzio) at vi har intensiveret jagten. Det giver også en god forklaring på hvorfor der har været ret stille omkring Musacchio på det seneste.

Personligt vil jeg foretrække Benatia.
Annonce