Jeg er uenig i at Montolivo er ringe. Godt nok var det en pose blandet bolscher han leverede i går – problematikken fra sidste år hang sammen med det overflødighed af dårlig kvantitet vi havde på midtbanen. Selv en dårligt præsterende Montolivo var at foretrække, fordi der ikke var nogen anden der kunne agere distributør i et eventuelt fravær. Montolivo døde sammen med Jack pga træthed, og ydermere ramte Niangs skade Bacca ufattelig hårdt. Baccas præstationer var nævneværdigt ringere, da Niang blev skadet. Der var ganske enkelt for stort niveauforskel fra vores 11 startende til reserverne. Kuckas skadesfravær kan også nævnes, fordi vi ikke vandt tilnærmelsesvis samme antal bolde på midtbanen i hans fravær.
Jeg er dog enig i at Benjamin Stambouli pt. virker som bedste realistiske mulighed. Hvis Milan vil erhverve sig spillere som Leandro Paredes eller Mateo Kovacic på lån, kræves det at der bliver indskrevet en obligatorisk købsklausul, og den virker Milan ikke parat til at skrive ind i kontrakten. Hvorfor kan man kun gisne om? Jeg finder det en anelse mærkværdigt, når Milan har kunnet hælde ca 25mio€ ud på Gomez, Sosa og Lapadula. Men det er minimumskravet hvis Milan vil hente spillere med stort uopfyldt talent til midtbanen.
Stambouli var i hvert fald stærkt kørende i Montpellier inden han røg til Spurs, hvor han faldt igennem. Det er dog ikke nødvendigvis diskvalificerende i sig selv, da en spiller som Étienne Capoué også floppede i London, og han er nu heller ikke helt ringe. Såfremt Stambouli bliver tilføjet vil jeg anse det som en solid her-og-nu tilføjelse, men vil ikke tro at det er en lejehandel, som er meningen til at blive permanent. Fordi så vil man lukke eventuelle tilføjelser i vinter eller til næste sommer.
Nu er Stambouli så røget i overskud, efter Emery er ankommet til Paris og har vendt trekanten på midtbanen samtidig med at han har taget en verdensklassespiller som Krychowiak med sig også. Det er hårde vilkår for Stambouli, og derfor meget naturligt at han er blevet tilbudt til andre klubber, såsom os.
Mht. Rossi vil jeg ikke se ham i Milan. Han er ganske enkelt et for stort et gamble i mine øjne med de kontinuerlige skadesproblemer han har haft, som ganske øjensynligt har taget hans topniveau fra ham. Og deraf synes jeg han er et no-go. Jeg beholder langt hellere Luiz Adriano fremfor at erhverve os Rossi.
Derudover har vi barberet ca 10-11mio€ netto af vores lønninger, og mig bekendt har Rossi en ganske fin løn i Firenze. Så satser jeg hellere på en mand som El Ghazi, som har et udviklingspotentiale og skal have væsentlig færre € i løn – hvis vi vel og mærke skal rotere rundt i forreste geled.
Der er dog mulighed for at shuffle, om man vil. Spørgsmålet er om man vil, udover at hente en konkurrent ind til Montolivo.