Redigerettirs 23. aug 2016
Jeg tror, der er flere svar.
Ét er, at Ancelotti skabte et stærkt hold med mange stjerner, og hvor kun de ypperste unge spillere klarede cuttet. Her tænker jeg på Kaká.
Jeg fornemmer ikke, at ungdomsafdelingen var noget, der stod i høj kurs, med mindre spillerne havde talentet.
Det var meget svært for unge spillere at komme på holdet i Ancelotti-æraen.
Efterfølgende har der været masser af uro i Milan med mange trænerskifte. Det har betydet, at flere unge spillere har fået chancen, men ikke helt har slået igennem.
Jeg tror, at spillere som De Sciglio og Cristante havde haft bedre muligheder for at få et gennembrud med en rutineret træner, der samtidig ikke havde et hold fyldt med stjerner at tage hensyn til. Presset i Milan er enormt, og der har siden Zlatans exit været mangel på stjerner til at trække de andre spillere med op.
Den store synder er italiensk topfodbold. Hverken Juventus, Milan eller Inter har været særligt gode til at bruge unge spillere. Juventus lidt bedre, men stadig ikke optimalt. En spiller som Rugani har landsholdspotentiale, men han er efter Barzagli, Bonucci, Chiellini og Benatia. Slet ikke optimalt for hans udvikling.
Efter Roma har fået styr på infrastrukturen og ro på de indre linjer, er de også begyndt at købe rutine og kvalitet i stedet. En spiller som Paredes har klart potentiale til at være stamspiller i Roma. Det samme havde Romagnoli. I stedet er det rutinen, der vægtes højest, og sådan har det været i mange år i Italien.
Det italienske landshold har vel aldrig været dårligere og mere profilfattigt end i disse år.