Jeg tror alle milanistas er vågnet med et stort bredt smil i dag, og det er alle vel forundt med de tider fanskaren, spillerne og klubben, har været sendt igennem i lang tid. Galliani var ligeledes i ekstase i går, og journalisterne kunne vel knap stoppe mandens talestrøm og alle de superlativer han øsede nedover de unge spillere, efter en præstation, der i mine øjne illustrerede mandsmod og karaktér.
Kigger man kampen igennem igen, sker der også noget vitalt og afgørende i min verden efter en halv times spil, da Paulo Dybala må udgå med en skade. Juventus havde et overtag der, og det er efter min bedste overbevisning med Dybala som tungen på vægtskålen. Han er ekstremt dygtig til at finde de små rum, selv når der ikke synes plads, og han har med tiden i Juventus også udviklet et ’playmaker-gén’, som gør ham farlig både som kreatør og afslutter. En helt unik spiller på sin position. Han er af vital betydning for Juve, når Pjanic er så bleg som tilfældet og Higuaín tilsyneladende har fået antipati mod at bevæge sig bare en smule.
Et meget sigende eksempel, er hvor Dybala starter et angreb op, som går over venstre hvor Alex Sandro får smidt en bold i feltet, som Dybala halvflugter lige på Donna. I sit løb overhaler han den fladfodet gumpetunge Higuaín på vejen.
Efter han går ud med en skade, får vi stille og roligt helt styr på deres spil fordi det bliver ekstremt forudsigeligt og tempoforladt. Det er reelt kun efter dødbolde at Juventus bliver farlige på enten selve dødbolden eller returbolden derefter.
Det må og skal også krediteres den balance vi har på holdet. Hold nu op, hvor var man disciplineret i sine returløb og man gav sig ekstra meter, hvis sidemanden havde brug for det. Og derudover spiller vi med en defensiv central akse der har en gennemsnitsalder på 21,5 (Donna, Paletta, Romagnoli & Locatelli) hvor Paletta ganske givet trækker meget op i alderen, men også i niveau. Han får virkelig dirigeret sine unge holdkammerater på plads, og styret Romagnoli i et meget stærkt centerstopperpar.
Locatelli gør mange fine ting, og mange unødvendige ting = ung upcoming spiller. Det vigtige er dog at hans store fejl ikke kostede, og han formentlig(forhåbentligt hurtigt) lærer at orientere sig noget bedre. Det er lidt for meget, at han bliver fanget 3-4 gange på baggrund af at han ikke orienterer sig inden han modtager bolden. Men det er nok også en fin afspejling i forskellen fra Primavera til Serie A. I Serie A skal han allerede have orienteret sig inden han får bolden, og have en plan for hvorledes førsteberøringen skal rettes hen imod. Det gør han ikke de gange han bliver fanget, hvor han modtager bolden og først derefter vil orientere sig. Det har man bare ikke tid til. Holdkammeraterne skal naturligvis også hjælpe ham ved at være verbale, hvilket de nok ikke behøver at være med fx Montolivo.
Men når Locatelli bliver retvendt har han en dejlig vision i spil. Han tør og har evnerne til at spille den frem i banen, og jeg tæller 5 situationer hvor han finder en mand mellem kæderne(forsvar/midtbane) hvor vi er retvendte mod mål, men der bliver så ikke det store ud af det.
Dejligt forudset af Montella var det også, at han forventede at Juve ville lægge sig helt op når vi havde målspark. Han smed Kucka op på Hernanes, så Donna havde en at sigte efter på den lange bold. Den vandt Kucka 8 af 10 gange med sin rå fysiske power. Vi var bare alt for dårlige til at samle bolden op. En af gangene fik Bacca(tror jeg det var) dog fanget den, og det endte med 20 sekunder senere at Suso fandt Locatelli som tordnede den op i det lange hjørne.. Der må falde en del kredit også til vores kære træner, for at lave det matchup i duelspil mellem Kucka og Hernanes i luften.
Dermed er ikke alt perfekt dog. Vi mangler nogle valgmuligheder i det rent offensive. Suso blev totalt ædt op af Benatia og Alex Sandro. Niang ramte heller ikke helt dagen, og var for inkonsekvent når han endelig fik pladsen til at udfordre Barzagli på sin fart. Et par gange stoppede han endda op, da han havde sat ham(!) WTF. Begge gav dog deres bidrag til både presspil og det defensive arbejde, og det er dejligt at se alle i fronttrioen give sig fuldt ud i alle aspekter til holdets bedste.
Men vi mangler kvalitativ bredde i angrebet, og det må være en klar prioritet til vintervinduet. Medmindre vi hiver Luca Vido op og han pludselig også blomstrer...
Nu må de holde et hvil i dag, have armene op over hovedet før vi indstiller os på en svær opgave på Marassi mod Genoa. De fik et slag i Lanterna stik imod formkurverne, hvilket bare viser derbys lever deres eget liv. Ikke desto mindre har de fået en rigtig god indledning på sæsonen under ny træner, Ivan Juric.