Snak

Mere indhold efter annoncen
Har fundet linket med Bacca og Montella.
https://vine.co/v/5pXgzhm2AUm
Det er jo ikke andet end en bagatel!!
Jeg er så dødhamrende træt af Bacca og hans agent. Den fucking primadonna. Han er en dygtig angriber, men han er rent gift for holdet.
Så snart hellere en Lapadula der arbejder hårdt og er ydmyg overfor opgaven.

Sæt ham af og sælg ham til vinter til højstbydende. Byt ham med Cavani i PSG.
Men det er jo en tydelig provokation fra Bacca og det er præcis også den måde det bliver opfattet på af Montella.

Bacca skulle hellere bekymre sig om at score mål - han har jo min. én direktør i dag som er ubegribelig han ikke sætter ind.
bacca skal bare fokusere på at finde sig en ny klub, eftersom det ikke lykkedes idioten i sommeren.
Det var ikke just imponerende det, der blev leveret i dag på San Siro.

Gennemgående urolig kamp, vi aldrig helt rigtig fik kontrol over, udover slutningen af første halvleg, og indtil vi scorer målet. I øvrigt et fantastisk intelligent frispark af Jack – han er i øvrigt en der ser ud, som om han finder sig mere og mere til rette i sin nye mezzala-rolle, hvor han ofte havner i gunstige positioner på sidste tredjedel af banen. Ham i topform vil være meget behændigt pt., fordi jeg synes vores to wingangriber dropper ud og ind af kampen i tide og utide.

Vi kæmpede alvorligt med at få flow i kampen. Ofte synes jeg at pasningerne lå en halv meter bagved modtageren, så han måtte stoppe og tage ekstra berøringer. Eller lå de halv meter for langt foran modtageren, så denne også måtte bruge ekstra berøringer. Jeg synes egentlig ikke det er fordi vi har teknisk dårlige spillere, så om det er manglende koncentration eller manglende relationer, har jeg svært ved at blive helt klog på.

Rent defensivt synes jeg også vores defensiv blev fanget i ubalance flere gange. Dumme personlige fejl, kombineret med før omtalte dårlig teknisk niveau skabte uprovokerede fejl, der skabte ret mange defensive omstillinger. Det hang ikke helt sammen, og det synes jeg var det grundlæggende indtryk man fik af kampen.

Personligt tror jeg at jeg får svært ved at holde af Gomez. Han virker ikke specielt adræt, og virker ufattelig let at sætte i de situationer, hvor han står en-mod-en. Det ser simpelthen for let ud. Han skal virkelig forbedre sig for ikke at blive stemplet som flop.

José Sosa var ganske forfærdelig i dag. Ekstrem langsom i tanke og handling, upræcis og generelt famlende efter et anstændigt niveau.

En som jeg dog syntes viste lidt fine takter var den unge, Pasalic. Kvik på fødderne, og et typisk højt kroatisk teknisk niveau. Han virkede til at have et godt blik for spillet, og var ikke bange for hverken at tage løb i feltet eller forsøge sig udefra. Han distancerede i hvert fald i mine øjne, Sosa, ret så kraftigt.

Man kan dog sige, at vi skabte rigeligt med chancer til at lave flere mål i dag. For trods vores hakkende spil gennem store perioder af kampen, så efterlader Pescara bare utrolig meget plads på egen banehalvdel, og når deres individuelle niveau ikke strækker til mere, får man bare mange chancer foræret – det er for naivt, og nok også derfor at Pescara ikke har vundet andre steder end på skrivebordet hidtil i sæsonen. Sympatisk indslag af Oddos drenge, men en kende for naivt.

Og i den naive relation håber jeg på at Palermo hiver en sejr på Sardinien i morgen aften. Ellers lugter det af fyring af De Zerbi. Og jeg vil langt hellere møde De Zerbis naive Palermo-hold på Sicilien, end de hiver en 70-årig catenaccio dinosaur ind til et frustrerende møde på Renzo Barbera næste weekend.

I henhold til Bacca-episoden, tror jeg egentlig Bacca mest af alt er sur på sig selv. Han har 3 rigtig store muligheder for at score i dag, men misser alle. Jeg tror han har følt at der lå en chance mere, og måtte så i stedet gå målløs fra banen. Han kan dog ikke tillægge Montella skylden for sin egen uformåen på banen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Spændende om Sampdoria kan holde føringen hjemme mod Inter. Giampaolos drenge spillede i hvert fald et brag af en første halvleg, selvom de som i vanligt stil gav et par store muligheder væk. Her i anden er de blevet væsentlig mere presset...
Sampdoria holdt stand mod Inter. Nu er vi 8 point foran dem.
Ja - jeg så det godt.

Hvis Inter nu skulle fyre Frank de Boer ovenpå den her, håber jeg vitterligt at begejstringen omkring Leonardo opretholdes, som den beskrives i medierne.
Jeg er dog bekymret for den fysiske tilstand. Jeg ved ikke om det er noget jeg bilder mig ind, men syns Niang og Suso begynder at have problemer med at holde kadencen.

Så håber jeg i øvrigt også at mit håb i Pasalic holder vand. Fordi vi er nødt til at have bare lidt bredde på den midtbane.

Hidtil har reserverne mest af alt travlt med at vise, de IKKE har niveauet til at levere en anstændig præstation. Gomez idag var usikkerheden selv og Sosa var vanvittig bleg.
@Lentini
Deler helt klart din bekymring. Der er simpelthen behov for at de får et hvil fra tid til anden. Desværre har Honda vist sig at være ubrugelig og eksperimentet med Adriano som wing, faldt også til jorden med et brag.

Pasilic leverede en rigtig fin indsats i går. Masser af energi plus god på bolden og fint overblik. Fortsætter han takterne, tror jeg Kucka nemt kan komme til at se en del fodbold fra bænken resten af sæsonen.

Sosa var virkeligt svag, hvilket er ekstra trist idet han har vist elementer af et rigtigt fint niveau.
Vi har behov for at alle rutinerede kræfter leverer varen.

Gomez kan for min skyld pakke sine kufferter til januar.
Han er simpelthen for uvant til den italienske måde at spille på. Og med et formodet beskedent antal optrædender, er det svært at se at det skulle være et sted hvor han kan lære det.
Han skal til en mindre klub hvor han kan få fast spilletid.
Annonce