@ Duck
Normalvis prøver jeg at lade være de åbenlyse fejl være overhørig i kommenteringen, fordi jeg har det overordnede indtryk at det er sjældent kommentatoren ved mere end det åbenlyse og meget overfladiske omkring Serie A og italiensk fodbold. I går blev de håbløse statements dog leveret som perler på en snor, at det fuldstændig mudrede billedet og i hvert fald fik min puls skruet meget højere op, end den egentlige kamp på banen burde tillade, hvor begge holds defensiv fuldstændig dominerede modstanderens offensiv.
Det er heller ikke lang tid siden, at jeg sad i min bil og hørte Fodbold FM på podcast på vej til kundemøde, hvor den internationale fodboldtime skulle omhandle derbys (Madonnina, Madrid, Ruhr og et engelsk jeg ikke kan huske) – her indleder FCN’s ungdomstræner, som jeg nu betragter som lidt af et fjols, Kasper Kurland, med at kalde det milanesiske derby for rent kaos. Jeg kan ikke helt følge ham, men lad stå; det er hans mening. Så viser det sig så at manden fandeme ikke engang har set kampen, men kastet et blik på nogle statistikker, heatmaps endvidere og deraf tilladt sig at danne den konsensus at det var kaos. Martin Retov, som ligeledes ikke havde set kampen, dannede trop. Flot konsensus de to idioter havde fået lavet, uden at have spenderet bare et sekund ved skærmen, under kampen.
Jeg er bare ved at være fed up af at høre på den overfladiske konsensus omkring italiensk fodbold, og når så en gimpe af en kommentator i går rent faktisk tillader sig at være så ringe forberedt til en topkamp i Serie A, bliver jeg irritabel.