I det mindste kan vi glæde os over at vi ser ud til ar forlænge Jack til 2020.
Ja - det eneste der skulle mangle, er en godkendelse fra kineserne. Men det ville da undre mig gevaldigt om ikke tilbuddet allerede var klappet af med de nye ejere - i hvert fald i det store hele.
Forlængelsen er egentlig også vigtig på flere plan. Bonaventura er, udover en af vores vigtigste spillere, også i stald hos Raiola. Omend den fede pizza-bager er svært irriterende at have med at gøre, er det rimeligt vigtigt at være på god fod med ham lige nu.
Donnarumma kan i flg. reglerne, skrive under på en professionel kontrakt, når han fylder 18, 25. februar. Dette ser dog ikke nødvendigvis ud til at kunne gennemføres, da Raiola stiller krav om at kende klubbens "ambitioner", inden man underskriver en længere kontrakt. Da overtagelsen først ventes i hus 3. marts (og hvem ved hvor mange udskydelser der kan komme inden da), har vi behov for at undgå for meget påstyr omkring netop den kontrakt.