Jeg tror det har været vigtigt for Suso at få en træner, som tror på ham ubetinget. Han er lidt sky, lidt tilbageholden personlighed, som nok skal skubbes en smule i gang. Montella har villet give Suso (Gasperini i Genoa inden) den tillid, og Montella har ikke slingret i valsen heller, for selvom Suso skulle levere en pauver præstation(hvilket han har gjort) har han ikke kastet ham på bænken, men spillet ham igen.
Den præstation han leverede i Super Coppa hvor han river rundt med først Alex Sandro og dernæst Evra, viser hans enorme potentiale for fuld flor. Man ved godt han går mod sin venstresiden, men han er så elegant, slicky og veltimet at han alligevel får skabt sig selv den plads han behøver. Og hans indlæg bliver mere og mere sylespidse – de er slået med høj fart med indad skrue, og har som regel retning mod mål. En målmands mareridt.
Man ser også de tydelige reflekser ved holdkammeraterne når han har den på højrekanten, fordi vi fylder op med folk i feltet hvor VF samt modsatte mezzala trykker ind i feltet.
Han skal dog stadigvæk være mere toneangivende end han er, men man synes at spotte små fremskridt hele tiden.