@ Duck
Sorry Duck. Det tog lidt tid, før jeg fandt mig til rette. Og så fandt jeg pludselig interesse for tråden om Amerikansk Politik.
Lentini, mener du dermed, at disse sponsorater ville kunne blive større, end hvis dem som tegner sponsoraterne (Huawei fx) også indgik i ejerkredsen?
Ja, eller rettere; Det er i hvert fald den tese som man arbejder ud fra i SES, som jeg læste mig frem til i både Corriere della Sera og Il Solo 24 Ore(mener jeg – i hvert fald et seriøst finanstidende, fordi de er de eneste som har kunnet forvalte den her forhandling ordentligt modsat de normale fodboldkilder). Som det er nu, kan Berlusconi fx ikke dække det forventede minus på 60mio€, eller jo det kan han, men ikke uden at modtage sanktioner fra FFP, hvis Milan skulle blive deltager i en europæisk turnering til næste sæson.
Er der ikke et tribunal i UEFA, der vurderer om diverse klubbers (trøje)sponsorater og lign. er pustet kunstigt op og dermed er i strid med FFP - uanset om sponsoratet er tegnet af en (med)ejer eller ikke - hvorfor det i praksis er ligegyldigt om de indgår i ejerkredsen eller ej?
Jo, og det tribunal - Den uafhængige Komité - du snakker om var det som kom i karambolage med PSG over den sponsoraftale som deres ejere tegnede med sig selv, som på magisk vis fik deres regnskaber til nærmest at ramme et rent nul. Problemet udover at det var ejerne som selv udøvede den økonomiske ”doping” via et kæmpe sponsorat gennem en søstervirksomhed i koncernen, så stred det iflg. FFP imod markedsprisen – hvilket jeg også nævner i mit første indlæg vedrørende dette emne. Men der har du den direkte forbindelse mellem ejere og sponsorer; det er related.
Den direkte forbindelse mellem Sino Europe Sports og fx Ping An Insurance finder du ikke. Det er muligt de kender hinanden, men erhvervsfolk lever trods alt af at have netværk. Det er jo også via netværk man finder sine sponsorer i første omgang – vil man straffe det? Desuden er markedspriserne i netop Kina eksploderet gennem taget. Jeg kan se flere skridebaner på den konto, hvis FFP drister sig.
Så man kan sige at hvis ovennævnte scenarie, som dybest set er det som er beskrevet i artiklerne fra finanstidenderne, kan virkeliggøres hvilket man må formode SES tror de kan, så har SES udført lidt af en genistreg mod FFP-reglerne. Selv hvis FFP vil have en brawl skal SES ”bare” justere sponsoraterne efter markedsprisen.
Her står Milan fx i en mere gunstig position end fx PSG og City gjorde i sin tid, fordi Milans udgangspunkt økonomisk er/var meget bedre end de to nævnte nyrige klubber. PSG og City var tvunget ud i heftige manøvrer hvor de mangedoblede sponsorater fordi de er to, i globalt sammenhængt, små lorte klubber. Milan er et globalt varemærke – vi er faktisk ret dygtige til at brande vores mærke globalt, som få i Italien kan det. Skal jeg være grov, så er vi de eneste der kan det indenfor de italienske grænser. Det er faktisk en Berlusconi-ting, han drev ind i klubben i sin tid, men det er en helt anden snak. Læg dertil at Milan er den næstmest fulgte klub i Asien, efter Madrid (eller United. Har glemt det! – bliver 30 i overmorgen. Det kan mærkes).
Og det er faktisk det som jeg finder mest spændende hen mod salget - om ovenstående scenarie rent faktisk bliver sat i værk. Så håber de 320mio€ er indbetalt d.3.marts, fordi så vil jeg læne mig tilbage og følge showet.