Snak

Mere indhold efter annoncen
Hehe. Det er godt for italiensk landsholdsfodbolds fremtid den måde, som tingene køres på i Sassuolo. Samme i Atalanta og Torino.

Inden for de næste par år afløses Chiellini-Bonucci-Barzagli af Romagnoli-Caldara-Rugani.

Også godt Inter har fået en italiensk træner, der tror på italienske spillere. Gagliardini gør det rigtig godt og bliver prøvet på højeste niveau.

Efter nogle magre år ser det igen lyst ud for Azzurri.

@Caroe

Som udgangspunkt bør dommeren vel følge alle de regler, der er?

Det virker lidt søgt at sige dommeren skal håndhæve reglen om, at det er ulovligt at ramme bolden to gange i streg, men ikke reglen om, at man ikke må befinde sig i feltet inden straffesparket tages.

Jeg kan godt følge dig i, at der er forskel på reglerne, og at det ville blive noget værre rod, hvis dommeren håndhævede alle regler 100% efter bogen, men hvordan skal man lave skønnet, der siger den ene regel skal håndhæves, mens den anden ikke skal?

Begyndte man på det, så tror jeg vi uge efter uge vil få mindst lige så store brokkerier/diskussioner, da der altid vil være parter, der er uenige i den givne vurdering.
"Nej, jeg pointerer bare at der er enkelte regler, der de facto er sat ud af spil i professionel fodbold. For selvfølgelig skal Donnarumma ikke straffes for at træde 30cm frem, selvom regelbogen påstår således. Som Duck siger, der skal være en vis pragmatisme.

Jeg mener bare ikke at reglen om flere berøringer er en af dem. Man må bare trække en streg et eller andet sted."

Dommeren er nød til at lave et skøn, havde Donna været 1 meter væk fra stregen, eller havde spillerne der var i feltet, været på linje med Bacca, eller havde Bacca bevist med fuldt overlæg forsøgt at at drible snyde målmanden med en fodfinte, så havde der ikke været så meget at snakke om.

Så på sin vis er vi enige, det eneste vi vist ikke er enige i alvoren af Bacca´s snublen.

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Lentini, jeg så den også først efter adskillige gentagelser. Dommeren står typisk i en slags "split vision"-opstilling, hvor han både holder øje med sparker og spillere, der løber (alt) for tidligt i feltet. Det er lidt slapt, at ingen af dommerne ser det, men den slags kan jo smutte, og det Bacca laver er jo ikke ligefrem noget, der sker ret tit, hvorfor man ikke kan forvente, at dommerens opmærksomhed er på det. Én eller flere af Sassuolo-spillerne så det ganske givet, og så gik der hurtigt lemmingeeffekt i den hos de andre spillere og pludselig havde de allesammen set det.

Jeg betragter det som en regulær dommerfejl, en menneskelig fejl af den slags, der sker i stort hvert kamp, så længe (næsten) alle kendelser er overladt til dommerens første skøn, og det har jeg det sådan set helt fint med. Det er menneskeligt at fejle, og jeg er sikker på, at ingen er mere ærgerlig over at have godkendt det mål end Calvarese selv.

Generelt betragtet synes jeg, at sammenligningen med spillere, der løber for tidligt i feltet, er en lidt sær og uholdbar relativisering. Omvendt er jeg selvfølgelig fan af, at alle fodboldlovene overholdes, så jeg kan godt se inkonsistensen i den holdning, men i praksis er det nu engang sådan, at der i det store hele ses igennem fingre med, at spillere løber for tidligt i feltet, hvorimod et dobbeltsparket straffespark aldrig vil blive acceptabelt. Ét er lovtekst, noget andet er praksis.

I sidste ende er det ligegyldigt. Milan vandt kampen. Men heldigvis er intet for småt at diskutere for os bold.dk-tosser.
Vorherre bevares... Så har vi problemerne igen.

Jeg orker ikke flere købsproblemer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Lige før jeg hellere vil beholde Berlusconi ved roret end det cirkus her. Forhandlingerne har været alt for ´offentlige´ og langtrukne.
Jeg gider ingen af dem.
Det er simpelthen imponerende at Fininvest og SES snakker om endnu en udsættelse på 30 dage imod endnu 100mio€. Fortsætter vi i samme tempo, så er klubben solgt i 2035 mens vi ligger dybt forgældede i bunden af Serie B.

Jeg har ingen tillid til nuværende ledelse, som har indfundet sig i forhandlinger med den ene klaphat efter den anden. Og jeg har absolut ingen tillid overhovedet til (den måske) kommende ledelse.
Pasquale Campopiano kalder nuværende situation i forhandlingerne omkring salget af AC Milan for imbarazzante - pinligt. Og det er svært at være uenig. Personligt havde jeg nok draget til lidt hårdere bombastiske ord omkring det hændelsesforløb som udspringer sig pt. i Milano. En rent kaos, hvor alt åndede fryd og gammen indtil kl.11 på formiddagen, hvor de første dystre meldinger så småt begyndte at finde vej til mediernes forsider.

Milan TV lignede nogen som var sendt i byen af Fininvest, for at mane til ro omkring ”nogle små detaljer som forventes ordnet i aften eller i morgen tidlig”. Men den beroligende melding fra Milan TV varede dog også kun ca. en halv time inden Sky Sports, Il Sole 24 Ore osv. meldte om decideret kaos på de indre linjer.

Jeg betvivler de meldinger som kommer fra Sky Sports og Mediaset, som begge fortæller at alle investorer pånær Li HongYong har trukket sig for SES-konsortiet – jeg tror ganske enkelt de som jeg, ikke er for kvikke på finans-afdelingen. Derudover beror jeg på det fact at SES med sine investorer, ikke fik tilladelse til udenlandsk investering fra det kinesiske styre, hvorfor der skulle styres udenom Kina og findes offshore accounts ved tidligere nævnte investorer. Accounts som de har i Hong Kong og De Britiske Jomfruøer.

Det ændrer også deres position i konsortiet, hvor de går fra at være direkte investorer til at være ”investorlenders”, altså långiver som skulle sikre likviditeten, som jeg har forstået det på de journalister jeg følger omkring denne handel. Og derfor har de ikke længere en position som investor i konsortiet. Og der tror jeg Sky Sports og Mediaset har fået kaffen i gal hals, med en lidt for hurtig konklusion på problematikken.

På den anden side kan der være noget om det, hvis fx Huarong totalt har trukket sig, så efterlader de et kæmpe hul i konsortiet. Og det som forlyder fra det italienske er at Li HongYong har problemer med at skaffe den aftalte kapital selv. Men også her har jeg mine tvivl, fordi Huarong var dem som sikrede de 100mio€ ved anden betaling i december måned. Og det findes der endda bevis på, via dokumenter som er faldet i hænderne på italienske journalister – skulle de virkelig bare lade 100mio€ gå dem af hænde så let? Jeg har i så fald svært ved at forstå logikken i det.

Faktum er dog at eller andet ikke er som det skal være. Men det er godt nok amatøragtigt at det sker dagen inden at pengene skal overføres fra Hong Kong til Luxembourg, hvorefter de skal falde i hænderne på Fininvest. Specielt når parterne så tit og ofte har proklameret at alt går som planlagt, og man hele tiden er i kontakt. Det er man jo tydeligvis ikke. Eller har man glemt at ansætte tolke. Og om jeg fatter, hvor dårligt rådgivet Berlusconi er når han først falder i hænderne på Bee Taechaubol og nu denne Li HongYong.

Måske er Berlusconi i grunden ligeglad fordi han får 100mio€ pr. kvartal, og er yderligere sikret 100mio€ såfremt SES ikke overholder deres aftale med Fininvest.

Jeg undrede mig personligt en smule over meldingen, da det blev bekendtgjort at pressemødet for offentligheden ville falde d.4.marts ved middagstid, at de deltagende fra den nye ledelse ville være Han Li(Li HongYongs højrehånd) og Marco Fassone, hvor de ville oplæse en udtalelse fra Li HongYong. Hvorfor fanden deltager han ikke selv? De nuværende problemer kunne måske være svaret på det spørgsmål.
Annonce