For at vende emnet tilbage til det trivielle – den evige salgsproces af AC Milan, så er SES og Fininvest igang med nye forhandlingerne. Alene at skrive det ”i gang med forhandlinger” gør fingrene søvnige og sløve. Faktisk nærmer vi os med hastige skridt et 3års jubilæum.
SES har i en officiel pressemeddelelse undskyldt sig med at de ikke har kunnet forudse at China Construction Bank bl.a. trak sig i sidste øjeblik. Og det kan på sin vis være rigtig nok – men det fjerner bare ikke rigtig indtrykket af uprofessionalisme. SES forsøgte at omgå den kinesiske lovgivning, ved at føre fonden til Hong Kong. Men alligevel formåede Kina at hamre CCB så meget oveni hovedet, for at gå med på den manøvre at det kollapsede.
Pt. snakkes der om en gentlemen-agreement, og jeg kan næsten ikke dy mig for at slå mig på låret af grin. Gentlemen-agreement, WTF! Der er nedfældet ekstremt mange bindende kontrakter på papirer, som aldrig er blevet overholdt tidsmæssigt. Men en gentleman-agreement er naturligvis meget mere bindende. Vorherre bevares!
Det som alle medier peger på, er at SES skal have overført 3. depositum på 100mio€ inden denne uges udgang. Nogle enkelte nævner mandag, som absolut sidste dato. Hvis ikke dette overholdes, falder aftalen fra hinanden og så kan Fininvest og SES ellers begynde et juridisk slagsmål om de 200mio€ som pt. står på en konto hos Unicredit.
Hvis aftalen overholdes, altså denne famøse gentleman-agreement, så vil de kontrakter, som er arbejdes på for øjeblikket via rådgivere som Rothschild etc., træde i kraft hvoraf den resterende købssum på 220mio€ + 100mio€ til forretningsplanen skal betales senest en måned efter. Det passer ca. med Derby della Madonnina.
Meldingerne går på at Silvio Berlusconi er meget irriteret over den seneste forsinkelse. Men man kan måske også pege på at han har gjort det vanskeligt for potentielle købere at efterleve hans krav om investeringer, når han har sat beløb på. Suning, som i dag ejer Inter, var faktisk forbi AC Milan først, men de skulle have trukket sig da de havde set den enorme mængde af krav, som Berlusconi havde opstillet til potentielle købere, hvis han skulle afgive Milan til nogen. Derfra vendte de sig mod Thohir, og tyksakken har vel næppe oplevet større glædesrus. Det sætter også lidt i relief, hvor vanskeligt det er at erhverve sig Milan på grund af at Berlusconi står stejlt på sine krav. Pt. skader hans mange krav dog klubben, og har gjort det et stykke tid.
Men på grund af den seneste forfejlede købsaktion, giver det nu frit spil til Galliani & Co. – de skal ikke rådføre eller komme overens med Fassone & Co. Det kan betyde at Milan kan forlænge kontrakten med Donnarumma. Det kunne den nok også inden. Men problemet i nuværende tilstand er at eneste grund til at Raiola vil få Donna at underskrive en kontrakt, vil være imod at han får en større del af kagen ved et fremtidigt salg, fordi den nuværende ledelse ikke kan præsentere et projekt der med sandsynlighed vil plante Milan i top10 i Europa idag. Han skovlede 25% ind af købssummen på Pogba – det er voldsomt to say the least! Den situation vil jeg meget gerne undgå. Galliani har det dog med at lefle for Raiola.
Jeg kan ikke se Donnarumma have en længerevarende fremtid i Milan uden et ejerskifte med en vis økonomisk robusthed.
Berlusconi udtaler dog til Il Tempo at fansene for Milan ikke skal nervøse eller bekymrede. Den tror jeg mange er overhørig. Han tilføjer igen at han vil overlade klubben til kineserne, som vil sikre Milan kan konkurrere igen på højest niveau. Jeg tror alle vil se nogle facts og ikke mindst bindende underskrifter på gældende kontrakter, før man sådan rigtig begynder at tro på. Berlusconis ord, oven på denne lange missære, klinger noget hult.