Tja, jeg er sgu nok lidt ambivalent omkring det her. Berlusconi fylder meget, på både godt og ondt. I starten var han en revolutionær, fordi han ville ikke alene vinde, men samtidig underholde. Stik imod den tids catenaccio. Han tog og har altid taget chancer med en vis risiko, på hvad jeg tror er baseret ud fra hans mavefornemmelse. Bare se på de herrer Arrigo Sacchi og Fabio Capello. Et eller andet sted startede de første sprækker i Milan nok, da Berlusconi for alvor rodede sig ind i politik. Hans mange problemer privat, på alle mulige fronter har også ødelagt en del. Og samtidig har transformationen af fodbolden til at gå fra følelser, mavefornemmelser, dristighed til rendyrket kold business, med strategi- og forretningsplaner som vigtige små delelementer til det store element; enorme pengemængder, også givet dødsstødet.
Jeg forholder mig skeptisk omkring den nye ejerkreds. Forløbet hertil har ikke været imponerende, mildt sagt. Og jeg vil gerne høre den forretningsplan man har lagt, før jeg danner den første delkonklusion. Penge giver dig muligheder, men de skal også udnyttes på den rigtige måde.
Jeg køber ikke den der med ”Milan skal tilbage til toppen af europæisk fodbold” – Ja hurra, det kan alle sgu sige. Men hvad er planen for at nå dertil? Så er der de underliggende parametre, såsom vores talentsektor. Hvad er planen? Der går lidt hviskerier omkring Portello-området igen, og en Fondazione Fiera mand ser ud til at få en plads i bestyrelsen – hvad er planerne omkring stadion? Det vil naboerne garanteret også gerne vide lidt om.
Og ikke mindst, den famøse forretningsplan med hovedmålet: Asien. Hvordan skal det køres af stablen?
Jeg forventer sgu de er detaljerede i det pressemøde, som kommer. Fordi forløbet har sat dem i minuspoint fra start, så det ville klæde dem at være klar i mælet, strømlinet og detaljeret, i stedet for at anvende floskler som den gængse fan sagtens kan gennemskue.