Snak

Mere indhold efter annoncen
"Lentini" du sku en nørd eller på speed, slap da af du skriver meget. den liste over de sidste kampe fik mig til at grine, ca. 7 forskellige kategorier bruger du, du mangler bare "must maybe win" og "we have to win but maybe we want" HAHAHA, men fedt du husker Lentini, Fantastisk spiller! desværre kun i en meget kort periode for milan efter den Skade kom han aldrig igen. Da han blev solgt til milan var han faktisk verdens dyreste spiller, lidt overvuderet, men ik som i dag hvor der er en der blir verdens dyreste spiller ca. hver måned.
Ved ikke om det er videre nørdet. Ikke i min egen terminologi, som jeg kan forstå er anderledes fra din – du kan jo smide ’derby’ ind under ’tricky’, som det vel ret beset også kan betegnes som i dennes vanlige kategori, da derbys som regel er all bets off, så er du nede på 4 stk. Det fjerner dog ikke det objektive blik fra sæsonen, hvor ét mandskab har været suveræn, to i en liga lige under samt en subtop, hvor Milan er inkluderet for nuværende, som er det slutprogram, for hvem jeg reelt set forsøger at skabe et nogenlunde overblik over.

Umiddelbart er det måske en gang for tidligt ude ved havelågen, men ikke desto mindre mener jeg de næste par runder er ret vitale, hvilket er ret indlysende ser man særligt på de par kampe vores naboerne skal ud i.

Og nej – Lentini blev aldrig nogen stor spiller. Dertil smadrede et alvorligt trafikuheld, desværre, en ellers lovende karriere. En nydelse ellers i hans unge dage, med god speed og elegante driblinger. Faktisk er hans historie jo egentlig ret sørgelig, i den forstand at han aldrig nåede de tinder, som hans pris(ganske rigtigt, verdens dyreste dengang) ”berettigede” ham til på grund af et færdselsuheld. På den anden side, skal han nok også bare være taknemmelig for at han overhovedet overlevede og rent faktisk kom tilbage til det professionelle game, selvom man altid sidder tilbage med et ”hvad nu hvis…”
Nå ja det var et trafikuheld, kan tydeligt huske ham, og han kostede 110 millioner kroner, og det var helt vildt dengang, var stor fan fordi han spillede venstre midt som jeg selv gjorde. Har været milan fan siden 88, er selv fra 82. De gamle dage med de 3 hollændere , og har aldrig ku holde med andre siden. og siden Kaka og Pirlo røg, har det virkeligt været hårdt at være milan fan. men synes der er noget hold i det i år, synes Montella er fantastisk. Ham ska vi beholde, set ud fra trup og skader han han virkelig fået meget ud af det. Eller hva sir du?
Jeg tror ikke du er eneste som er fra hollændertiden. Det er jeg også selv. Sacchi revolutionerede fodbolden, som kun Guardiola har gjort siden. Min far fik mine øjne op for Marco van Basten, men det var mere Gullits flamboyante stil som gjorde det for mig, da jeg som ung knægt begyndte at følge Milan.

Jeg er på Montella-holdet. Kigger man på hans snit, så scorer han ret højt med et discounthold, groft sagt. Spillerne er glade for ham, og ikke desto mindre har han den attitude og klasse jeg efterspørger til en Milan-træner.

Spillemæssigt har han en ret klar filosofi, som ihvertfald går i takt med det Silvio altid har plæderet for. At der så findes skrantende kvalitet ved visse spillere er så det, men han har trods alt vist sig langt mere pragmatisk end jeg havde troet han ville være, og var min klart største anke imod ham da han blev ansat ser man på hans fortid i specielt Fiorentina.

Så skal man også huske på at Montella slet ikke har fået det han blev lovet fra sidste sommer, hvor alle forhandlinger crashede midt i mercatoen. Alligevel har han præsteret og faktisk været dygtig til at afskærme holdet fra alt uroen omkring dem.

Jeg vil også gerne se dem som syns vi skal skifte træner, rive et realistisk emne op som kan gøre det bedre. Jeg kan ikke få øje på det.

Yderligere har vi nu indenfor en kort årrække været igennem Allegri, Seedorf, Mihajlovic, Brocchi og Montella, som hver især præsenterer vidt forskellige filosofier. Det er vidst på tide med lidt kontinuitet, og hvorfor hælde Montella ud når han faktisk præsterer?
moderator
Det var også Gullit der gjorde det for mig, da jeg som knægt led af Milan-sygen. Shit, hvor var han en fed spiller. Som jeg husker var det vist kun Valderrama og måske Caniggia, der havde en lige så høj stjerne.

Hvornår var det i øvrigt TV2 stoppede med at vise Serie A? Det var sgu lidt fedt dengang der var kamp mellem de syv søstre.
https://kortlink.dk/sudv
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja mit Milan crush kom også af de 3 hollændere som jeg forelskede mig i under EM i 88. Gullit var min favorit :) Derefter fandt jeg hurtig ud af der var en spiller der hed Maldini som bare var helt fantastisk, enestående, elegant og sympatisk som bare fanden.
Shit jeg savner de tider, men heldigvis har man minderne :)
Jeg mener, TV2 og TV3 overlappede hinanden i midten af 90´erne. Altid på søndage kl. 14.30.

Dét og så Tipslørdag kl. 16 med Tommy er mest frisk i hukommelsen.
Ja, Caniggia lignede et eller andet fra Guns n´ roses. Fodboldens Axl Rose. Men fede typer som stak ud fra mængden. Gullit var også Sacchis favorit af de tre hollændere.

Jeg kan sgu ikke huske hvornår de mistede rettighederne. Det var lidt nostalgi. Ligesom TipsLørdag med Tommy Troelsen var det. Idag japper de sig igennem optakt, pausesnak(især) og nedtakt, most ind i et væld af reklamer. Nogle gange savner man lidt de langsomme gamle dage hvor man tog sig lidt mere tid, end idag hvor kvantitet er blevet kvalitet.
Nå syntes lige vi skal vende tilbage, til det Li og Fassone fik sagt ved overtagelsen.

-Fassone bekræftet som ny CEO. Fassone sagde, at Li ikke var der for at lave en forretning men fordi han er fan af klubben.
- Mirabelli bekræftet som sportsdirektør
- Barbara forbliver i klubben som præsident i Milan Foundation
- Der vil være et anseeligt beløb til transfermarkedet.
- Donnas forlængelse er en stor prioritet for den nye ledelse.
- Man satser på Montella som træner.
- Man laver en aftale med UEFA om FFP i næste måned.
- Man siger at købet og investeringen af Milan løber op i mere end 1 mia euro. Man ville dog ikke kommentere på spørgsmål omkring de lån man har optaget. Men hentyder til det er meget normalt!
- Fassone mener Milans nuværende gæld er relativ lav i forhold til potentialet.
- Klubben SKAL i CL i 18/19, både LI og Fassone siger dette, man skal i top 4 for at nå det mål næste sæson.
- Li mener ikke der skal så meget til at få Milan tilbage i CL, Juve et eksempel at følge.
- Milan skal have et moderne stadion. Man vil mødes med kommunen for at høre om mulighederne ang San Siro.
- Man vil udvikle Milans forretning på det kinesiske og asiatiske marked med en innovativ plan. Fx et datterselskab i Kina, der skal øge den kommercielle omsætning.
- For at kæmpe med de store klubber skal Milan fordoble sin omsætning. CL en nødvendighed.
- Fassone anslår at bare det at være med i CL vil betyder 50 mio euro og etmere moderne stadion (San Siro) 20 mio euro mere end nu. Ellers vil man satse benhårdt på det Asiatiske marked, som nævnt: fx ved et datterselskab.

Den nye bestyrelse er følgende:
Xu Renshuo
Marco Patuano - CEO for Telecom Italia
David Han Li - Li´s højrehånd
Roberto Cappelli - Entreprenør og politiker
Lu Bo - Præsident for Haxia
Marco Fassone
Yonghong Li

Skal man opsummere kort det vigtigste:
forlængelse med vores vigtige spillere,
forlængelse med træner,
der vil blive investeret i nye spillere til næste sæson og transfers vil ske relativt tidligt,
målet for næste sæson er at Milan SKAL tilbage i CL (kræver top 4),
Stadium moderniseres
udvikle forretningen kraftigt i Asien (Kina).

Det interessante som Fassone kom ind på ifbm forretningsplanen er at han delte det op. Den hurtige indtjening kan ske ved CL-kval til estimeret 50mio hvilket også vil kræve at man kommer forbi gruppespil. Og det er en målsætning man som du skriver, Pirlo, vil forsøge at opnå i den kommende sæson og dertil havde man et anseeligt beløb til mercatoen. Fassone sagde i den henseende at man havde et kuld spændende spillere, men at han syntes der manglede nogle kvalitative spillere med en vis erfaring.

På mellemsigtet niveau mener jeg han nævnte stadion. Og ud fra formuleringen han brugte lyder det ikke som om at det er San Siro han snakker om. Han refererede til fordoblingen af indtjeningen som Juventus, Arsenal og Bayern har oplevet ved deres nye stadion.

Sidst snakkede han ganske rigtigt om det jeg mener han refererede til på langsigtet plan, som var kommercialiseringen i Asien, hvor man vil oprette et datterselskab til Milan som udelukkende har det til fokus at skabe forøget indtjening. Li HongYong har også snakket om small steps, men om det er lige specifikt rettet mod Asien, skal jeg lade være uvist.

Nu er mit italienske lidt sløvt, men hvis jeg ikke har hørt galt med hensyn til tidsperspektiveringen lyder det meget langstrakt med den Asien plan, fordi hvis Milan skulle have held med stadion er det stadigvæk en tidsperiode omkring de 10år. Borgmesteren i Milano er desuden en idiot og blir lidt af en hurdle i den snak. Men hvis det er anslået 10år, hvad så med den kommercielle plan som var den langsigtede.. Jeg må have hørt galt fordi det lyder mærkværdigt.
Annonce