Redigerettirs 25. apr 2017
@ Rossoneri.
Så fik jeg endelig lidt tid.
Det er korrekt, at vi har haft få indslag af 3-backkæder i Milan. Det har dog aldrig været med Berlusconis velsignelse. Berlusconi er på sin vis en nostalgiker, og når han i starten af sin 30-årige æra indledte med fantastic four; Tasotti, Baresi, Costacurta og Maldini, kan jeg næppe fortænke ham i at han har insisteret på den 4-kæde. Milans største successer er kommet igennem Sacchi, Capello og Ancelotti, alle sammen med 4-backkæden. Allegri det samme, som sidste mestertræner i Milan. Filosofien for Berlusconi har ikke været særlig specifik, andet end at det skal være underholdende. Og hans definition har altid været så mange angribere, eller offensive spillere som muligt.
Det er en identitet, og en historik vi gerne må værne om, uden den gængse fans naivitet, som fx Berlusconi. Det er dog ikke bare min æstetiske og nostalgiske fornemmelser der gør sig gældende for mit standpunkt, selvom jeg gerne indrømmer at det betyder meget, fordi en identitet kan skræddersy meget af din klubmæssige organisation og strategi.
Alle vores ungdomshold spiller med 4 forsvarsspillere, 3 midtbanespillere og 3 offensive spillere. Til de offensive positioner er der variationer fra en decideret trequartista til juletræet til decideret kantspillere. Vi lægger vores ungdomsarbejde, som der bliver kastet millioner af € efter, på den strategi. Så synes jeg det vil være forfejlet at spille noget diametralt modsat på Serie A-holdet. Fordi der er enorm forskel på at spille en normal back eller wingback. Der er stor forskel på at spille som centralt stopperpar, eller med to markeringer og en slags sweeperrolle. Vi må gerne tage vores Primavera alvorligt, og ikke som i Romas tilfælde, pisse det ene talent væk efter det andet, for at erstatte det med Thomas Vermaelener, som ligger og tæller sine 3mio€ netto på skadesbriksen. Det skulle ikke undre mig at de sender Marchizza væk til sommer i en overskruet Frank Kessié pris. Men det er en anden diskussion..
Generelt har jeg det også svært med de talkombinationer, som jeg ved du elsker at jonglere med. Det handler for mig om, at der er gået totalt inflation i det med pundits ’klogskab’ samt FM’s påvirkning på det element. Fordi jeg synes ikke rigtig man kan anvende talkombinationer til andet end snakken om den defensive organisation, eller generelt meget forsimplet overblik på en startformation. Formationerne transformeres jo alt efter om det er defensiv spil, offensivt spil, eller om man har lagt vægt på specifikke situationer i kampen. Vores nuværende træner, Montella, er jo et godt eksempel. I Fiorentina spillede han iflg pundits 3-5-2 i nogle opgør, med Marcos Alonso og Juan Cuadrado på kanterne. Nu forholdte det sig sådan, hvis man så nogle af de kampe, at i den defensive organisation rykkede Alonso ned på backen, alt imens højre stopper skubbede ud mod backen, mens Cuadrado lagde sig i midtbanekæden, så man rent defensivt søgte to 4er kæder, en 4-4-2. Men det berømte papir sagde noget andet..
Jeg selv, uden yderligere sammenligning i øvrigt, har selv trænet nogle unge knægte på 17-20 år. Når jeg stod foran blackboardet og skrev startopstilling var det i en 4-4-2, fordi det søgte vi som defensiv organisation. Offensivt; Kanterne var gode tekniske mellemrumsspillere, og havde ’fejlvendte’ ben, mens jeg yderligere havde nogle hidsige angrebsivrige backs med ADHD. Kanterne søgte mellemrummene inde i banen alt imens backs skulle holde bredden i spillet, altså havnede vi ud i noget a la 2-4-2-2.
Jeg anerkender fuldt ud din statistik med Roma og Spalletti. Jeg anerkender også Conte samt Pochettinos succes. Jeg mener bare ikke det er noget Milan skal kaste sig ud i. Man må gerne have en historisk identitet og værne om den, uden at man bliver kvalmende nostalgiske. Så er det heller ikke forbudt at være fleksibel ud fra et grundlag med en 4-kæde som støttepunkt.
Jeg anerkender dog ikke at 3-backkæden har fundet sin renæssance nu her. Det er udelukkende et PRL-fænomen, som pga. den enorme bevågenhed ligaen har, pludselig er noget idiotiske pundits har døbt som renæssance. Også vores egne hjernedøde danske pundits hos Viasat. I Serie A sammenhæng har den vel fundet vej tilbage i ca. 10-11 sæsonen(Mazzarri har altid sværget til den, inden den tid også). Sydeuropæerne har været "på moden" længe før.