Snak

"Hvis det er sandt, sætter Milan et prisskilt på 150 mil Euro. Det er det Donna koster. Så må de jo købe ham, hvis de virkelig gerne vil betale det han koster". Ha ha sådan Galli bare giv det fede svin igen :) "

Eller vente et år og hente ham gratis.

"Eller vente et år og hente ham gratis"

Det koster intet at drømme.

Den nye ledelse i Milan overvejer stærkt at gøre Christian Panucci en del af den nye ledelse. Panucci skal agere som team manager, altså et mellemled mellem top ledelsen og spillestaben/træneren. Husker Panucci som en seriøs og disciplinær herre, så for min skyld må han gerne træde til.

@ Rossoneri.

Så fik jeg endelig lidt tid.

Det er korrekt, at vi har haft få indslag af 3-backkæder i Milan. Det har dog aldrig været med Berlusconis velsignelse. Berlusconi er på sin vis en nostalgiker, og når han i starten af sin 30-årige æra indledte med fantastic four; Tasotti, Baresi, Costacurta og Maldini, kan jeg næppe fortænke ham i at han har insisteret på den 4-kæde. Milans største successer er kommet igennem Sacchi, Capello og Ancelotti, alle sammen med 4-backkæden. Allegri det samme, som sidste mestertræner i Milan. Filosofien for Berlusconi har ikke været særlig specifik, andet end at det skal være underholdende. Og hans definition har altid været så mange angribere, eller offensive spillere som muligt.

Det er en identitet, og en historik vi gerne må værne om, uden den gængse fans naivitet, som fx Berlusconi. Det er dog ikke bare min æstetiske og nostalgiske fornemmelser der gør sig gældende for mit standpunkt, selvom jeg gerne indrømmer at det betyder meget, fordi en identitet kan skræddersy meget af din klubmæssige organisation og strategi.

Alle vores ungdomshold spiller med 4 forsvarsspillere, 3 midtbanespillere og 3 offensive spillere. Til de offensive positioner er der variationer fra en decideret trequartista til juletræet til decideret kantspillere. Vi lægger vores ungdomsarbejde, som der bliver kastet millioner af € efter, på den strategi. Så synes jeg det vil være forfejlet at spille noget diametralt modsat på Serie A-holdet. Fordi der er enorm forskel på at spille en normal back eller wingback. Der er stor forskel på at spille som centralt stopperpar, eller med to markeringer og en slags sweeperrolle. Vi må gerne tage vores Primavera alvorligt, og ikke som i Romas tilfælde, pisse det ene talent væk efter det andet, for at erstatte det med Thomas Vermaelener, som ligger og tæller sine 3mio€ netto på skadesbriksen. Det skulle ikke undre mig at de sender Marchizza væk til sommer i en overskruet Frank Kessié pris. Men det er en anden diskussion..

Generelt har jeg det også svært med de talkombinationer, som jeg ved du elsker at jonglere med. Det handler for mig om, at der er gået totalt inflation i det med pundits ’klogskab’ samt FM’s påvirkning på det element. Fordi jeg synes ikke rigtig man kan anvende talkombinationer til andet end snakken om den defensive organisation, eller generelt meget forsimplet overblik på en startformation. Formationerne transformeres jo alt efter om det er defensiv spil, offensivt spil, eller om man har lagt vægt på specifikke situationer i kampen. Vores nuværende træner, Montella, er jo et godt eksempel. I Fiorentina spillede han iflg pundits 3-5-2 i nogle opgør, med Marcos Alonso og Juan Cuadrado på kanterne. Nu forholdte det sig sådan, hvis man så nogle af de kampe, at i den defensive organisation rykkede Alonso ned på backen, alt imens højre stopper skubbede ud mod backen, mens Cuadrado lagde sig i midtbanekæden, så man rent defensivt søgte to 4er kæder, en 4-4-2. Men det berømte papir sagde noget andet..

Jeg selv, uden yderligere sammenligning i øvrigt, har selv trænet nogle unge knægte på 17-20 år. Når jeg stod foran blackboardet og skrev startopstilling var det i en 4-4-2, fordi det søgte vi som defensiv organisation. Offensivt; Kanterne var gode tekniske mellemrumsspillere, og havde ’fejlvendte’ ben, mens jeg yderligere havde nogle hidsige angrebsivrige backs med ADHD. Kanterne søgte mellemrummene inde i banen alt imens backs skulle holde bredden i spillet, altså havnede vi ud i noget a la 2-4-2-2.

Jeg anerkender fuldt ud din statistik med Roma og Spalletti. Jeg anerkender også Conte samt Pochettinos succes. Jeg mener bare ikke det er noget Milan skal kaste sig ud i. Man må gerne have en historisk identitet og værne om den, uden at man bliver kvalmende nostalgiske. Så er det heller ikke forbudt at være fleksibel ud fra et grundlag med en 4-kæde som støttepunkt.

Jeg anerkender dog ikke at 3-backkæden har fundet sin renæssance nu her. Det er udelukkende et PRL-fænomen, som pga. den enorme bevågenhed ligaen har, pludselig er noget idiotiske pundits har døbt som renæssance. Også vores egne hjernedøde danske pundits hos Viasat. I Serie A sammenhæng har den vel fundet vej tilbage i ca. 10-11 sæsonen(Mazzarri har altid sværget til den, inden den tid også). Sydeuropæerne har været "på moden" længe før.

@Lentini
Min pointe var egentlig at vi gennem de seneste 31 år, har oplevet masser af forskellige systemer, formationer og filosofier. Hver træner har tilført sit - på godt og ondt.
Det er klart at man ikke kan gøre andet end at blive nostalgisk og ønske sig tilbage til mere gyldne tider. Omvendt har flere trænere skabt historie ved at gøre nye ting og indføre nye ideer.
Her er Carletto det seneste og klareste eksempel. Derfor mener jeg heller ikke helt det giver mening at snakke om at holde fast i det historiske aspekt.
I så fald bliver vi nødt til at rangordne hvem der har den største historiske berettigelse. Skal vi spille 4-4-2 (som Sacchi ofte gjorde) eller måske 4-3-1-2 / 4-3-2-1 som Ancelotti?

Jeg synes at argumentet om at vi har indrettet vores ungdomsafdeling efter et givent system, giver fin mening. Dog med det aber dabei at vi jo altid har indrettet vores ungdomsafdelinger efter førsteholdet og ikke omvendt. Indtil Allegris tid, var det også ukendt at vi spillede med wings. Det var en ny rolle man skulle udvikle op igennem systemet.

Og så synes jeg det bør tilføjes at masser af vores talenter, har spillet adskillige positioner.
De Sciglio spillede på begge backs samt i midterforsvaret. Locatelli har spillet 6er, 8er og faktisk central forsvarer. Luca Vido har spillet 10er, wing og helt fremme osv.

Jeg mener ikke at et systemskifte behøver at betyde at vi skal kassere vores talenter. Det er jo egentlig heller ikke årsagen til at Romas talenter ikke når førsteholdet, men snarere (som det før var tilfældet i Milan) at der er rigtigt langt til en plads i truppen.

Jeg medgiver bestemt også at det ikke rigtigt giver mening at tale om deciderede formationer, da de (som du rigtigt nævner) ændrer sig afhængigt at spilsituationen.
Men, der er dog en væsentlig forskel på de spillertyper man stiller med.
Skulle man fx tale om en 3-4-3 vs. 4-3-3, vil der være væsentlig forskel på om man stiller med Locatelli / Sosa som 6er kontra en ekstra central midtstopper.

Når jeg synes det kunne være interessant at udforske muligheden for et tre-mands forsvar, skyldes det primært to forhold.

1) Jeg vil gerne styrke den defensive organisation. Ser man rundt omkring på andre klubber der har taget denne drejning, synes det at kunne have en positiv indvirken.

2) At jeg gerne vil fritage backs for nogle defensive pligter. Montella har egentlig give vores backs ret offensive roller, men jeg mener at de ofte bliver fanget fremme i banen og efterlader en skrøbelig defensiv, hvor vores 6er heller ikke yder meget støtte.

Vigtigst af alt, er dog at vi bruger det næste vindue på at skabe en trup der er tilpasset systemet. Noget som man ikke helt kan sige har været tilfældet i de to foregående

Min pointe var egentlig at vi gennem de seneste 31 år, har oplevet masser af forskellige systemer, formationer og filosofier. Hver træner har tilført sit - på godt og ondt.

Det er klart at man ikke kan gøre andet end at blive nostalgisk og ønske sig tilbage til mere gyldne tider. Omvendt har flere trænere skabt historie ved at gøre nye ting og indføre nye ideer.

Her er Carletto det seneste og klareste eksempel. Derfor mener jeg heller ikke helt det giver mening at snakke om at holde fast i det historiske aspekt.


Så har du misforstået min præmis, fordi min nostalgi bunder i mere end bare gamle dage. Det bunder i at Milan har skabt nogle successer historisk. Det er alt sammen skabt med en 4-kæde i backlinjen, og jeg ser ikke noget galt i at holde på sine traditioner, når man rent historisk har skabt succes med det. Det er jo ikke fordi 4-kæden er gået af mode. Alle semifinalister i CL spiller med en 4-kæde.

Nok tog Carlo chancen med Pirlo i en regista-position i Milan, men Carlo Mazzone var manden(hvis ikke min erindring spiller mig et puds) som introducerede Pirlo i rollen i Brescia. Carlo Ancelotti havde dog nosserne til at gøre det i en langt større klub.

I så fald bliver vi nødt til at rangordne hvem der har den største historiske berettigelse. Skal vi spille 4-4-2 (som Sacchi ofte gjorde) eller måske 4-3-1-2 / 4-3-2-1 som Ancelotti?


Nu bliver det mudret, hvis du blander hele startformationen ind i en snak omkring 4-kæden i backlinjen.

Jeg synes at argumentet om at vi har indrettet vores ungdomsafdeling efter et givent system, giver fin mening. Dog med det aber dabei at vi jo altid har indrettet vores ungdomsafdelinger efter førsteholdet og ikke omvendt. Indtil Allegris tid, var det også ukendt at vi spillede med wings. Det var en ny rolle man skulle udvikle op igennem systemet.


Vores økonomiske ruin skabte faktisk en langt mere struktureret tilgang til ungdomsholdene med Filippo Galli som mastermind. I ungdomsfodbolden er det uhyre vigtigt at definere, hvad det er man forlanger af den unge spiller. Hvad skal en uddannet Milan-back fx skulle kunne? Hvad er det vi forlanger en ung spiller skal kunne bidrage med? Det bliver en strategi, der ganske rigtigt skal udarbejdes med formål at danne spillere til førsteholdet. Men hvis man skifter filosofi hele tiden, ødelægger man samtidig ungdomsstrategien, og kan meget vel ende med at tabe flere årgange på gulvet, fordi man har uddannet dem i en retning for så at føre førsteholdet i en anden.

Derfor er det uhyre vigtigt at have en gennemarbejdet strategi og filosofi for fodbolden der skal spilles i Milan. Har man det, sorterer man også yderligere i potentielle træneremner, fordi man er meget mere skarpt defineret.

Det er så her jeg mener at man skal holde sig til sine succesrige traditioner. Jeg synes der findes fin fleksibilitet indenfor 4 forsvarsspillere, 3 midtbanespillere og 3 offensiv spillere. Udfra den terminologi kan man dykke dybere ned i sin specifikation af hvad spillernes kundskaber skal være indenfor pgl. rolle.

Jeg mener ikke at et systemskifte behøver at betyde at vi skal kassere vores talenter. Det er jo egentlig heller ikke årsagen til at Romas talenter ikke når førsteholdet, men snarere (som det før var tilfældet i Milan) at der er rigtigt langt til en plads i truppen.


Jeg synes nu Romas ageren gennem en del år afspejler meget at man ikke ser Primaveraen som en fødekæde til førsteholdet.

Jeg medgiver bestemt også at det ikke rigtigt giver mening at tale om deciderede formationer, da de (som du rigtigt nævner) ændrer sig afhængigt at spilsituationen.
Men, der er dog en væsentlig forskel på de spillertyper man stiller med.
Skulle man fx tale om en 3-4-3 vs. 4-3-3, vil der være væsentlig forskel på om man stiller med Locatelli / Sosa som 6er kontra en ekstra central midtstopper.


Enig i det med spillertyperne. Der er en væsentlig forskel på opbygningen af angrebsspillet, har man fx Graziano Pellé alene på toppen mod Carlos Bacca.

Når jeg synes det kunne være interessant at udforske muligheden for et tre-mands forsvar, skyldes det primært to forhold.

1) Jeg vil gerne styrke den defensive organisation. Ser man rundt omkring på andre klubber der har taget denne drejning, synes det at kunne have en positiv indvirken.

2) At jeg gerne vil fritage backs for nogle defensive pligter. Montella har egentlig give vores backs ret offensive roller, men jeg mener at de ofte bliver fanget fremme i banen og efterlader en skrøbelig defensiv, hvor vores 6er heller ikke yder meget støtte.


Fair nok. Jeg er mere ude i spillernes individuelle kvaliteter helt enkelt ikke går lige op med de forventninger Milan-fans har, selvom vi øver os heftigt i at begrænse vores forventninger til holdet.

Nu bliver det mudret, hvis du blander hele startformationen ind i en snak omkring 4-kæden i backlinjen.

Tjo, men spørgsmålet er hvorfor 4-back kæden er hellig, når nu vi fx med succes har moderniseret midtbanen (fra overvejende fire mand til tre)?
Og dit eget mantra er jo også at disse famøse talkombinationer er ligegyldige - men hvorfor så ikke ifm backkæden?
At gå fra to centrale angribere og en trequartista, til to wingangribere og en enlig angriber, er i mine øjne ikke en mindre omvæltning end fx at bytte en 6er ud med en pasningsstærk central forsvarer.

Generelt set er det ikke fordi jeg pludselig mener at 4-back kæden er passé. Du giver ganske klart beviset på at dette ikke er tilfældet (med henvisning til de fire resterende CL hold).

Og med et midterforsvar bestående at Nesta og Thiago Silva, ville det også fungere helt fint for mig. Jeg anser dog at der er et stykke vej til at skabe et forsvar med fordums styrke.
I den forbindelse har andre hold bevist at de ved at skifte til tre mand i bagerste kæde, har kunne forbedre deres forsvar markant (med udgangspunkt i samme trup). Og det i øvrigt med væsentlig bedre resultater i medgift og uden at det har påvirket den offensive formåen.
Igen - det ville være alt for firkantet at påstå at det blot kunne kopieres 1:1, men jeg synes da bestemt det er værd at overveje i vores situation.

Omkring skolingen af de forskellige spillertyper, så er klart at det kræver nogle forskellige kompetencer, afhængigt af formation.
Det bekymrer jeg mig nu egentlig ikke så meget over.
Vi har trods alt introduceret ret store talenter til førsteholdet i en turbulent tid med skiftende trænere og ikke mindst filosofier.

Vi har i skrivende stund, som jeg ser det, seks spillere der står på spring til førsteholdet indenfor en tre-årig periode (Zanellato, Vido, Cutrone, Gabbia, De Santis og Sportelli).
De tre sidstnævnte ville (såfremt man kastede sig ud i en formationsændring) skulle spilles ind i et nyt system. Men jeg tvivler på at de er mere rigide end at det fint lader sig gøre. Gabbia har i øvrigt spillet både CB, DM og CM og går for at være ret fleksibel.
Det samme gælder for Felicioli, der har spillet både back og wing i indeværende sæson. Zanellato ville skulle vænne sig til en to-mands midt mens der ikke ville være den store omvæltning for Vido og Cutrone.
Jeg ser derfor ikke den store fare for at vi skulle ofre disse på taktikkens alter.

Sorry, men jeg orker ikke, hvad jeg fornemmer blir, en langstrakt diskussion på teknikaliteter.

Du vil gerne eksperimentere med et 5mands forsvar. Jeg vil ikke.

Mirabelli og Fassone havde en ny snak med en spiller omkring fremtiden. Et positivt et af slagsen med Suso, som tilkendegav sin commitment til Milan.

Så nu har man haft positive udfald af personlige snakke med Montella, Donna og Suso.

Og et negativt et af slagsen med De Sciglio. Hans agent er i øvrigt indkaldt til møde næste uge med henblik på en dialog om et salg i sommerens vindue.

Der florerer rygter om at Juve også kigger på Andrea Conti. Men kender jeg Allegri ret vender han pilen imod De Sciglio, i en udvælgelse af lige netop de to spillere.

@Lentini
Det er naturligvis helt fint.
Eftersom der er tale om en ideologisk snak, forbliver det en "kamp" på meninger.
Du har gjort din holdning klar og jeg det samme. Så behøver vi ikke koge mere suppe på dét.

Omkring De Sciglio / Conti, så undrede det mig også lidt - såfremt der er hold i rygterne.
Spørgsmålet er dog også hvor sikker De Sciglio er på at havne hos bilfabrikanterne. Det er velkendt at han også var tæt på Napoli i sommer, ligesom både Chelsea og Liverpool skulle have haft følere ude.