Snak

Haha, Rino er ikke begejstret for Barbara...

http://www.football-ital…en-football

De skal bare passe hus og børn!

Der røg hans fremtidige job hos Milan vel sig en tur.

Han må næsten satse på, at Galliani vinder magtkampen.

Et paradigmeeksempel på en intelligent fodboldspiller.

Der er gået nogle dage, siden det helt store virvar eller drama udspillede sig omkring Milanello. Galliani var så godt som på vej ud af klubben pga. Barbara, men blev benådet af Silvio Berlusconi. Hans løsning på problemet var en opdeling af ansvar til Barbara og Galliani. Galliani med det overordnede hovedansvar for det sportslige, mens Barbara har ansvaret for det kommercielle og resterende af klubben. Altså har vi nu to CEO’er.

Det vil jeg kalde en halv løsning, nærmere betegnet dårlig beslutning, særligt med baggrund i det kolde forhold mellem Barbara og Galliani. Og det selvom der skulle have fundet en forsoningssamtale sted mellem de to stridende parter, med Galliani som den der tog kontakten til Barbara. Så er det svært at se lige de to personer, som nogle der skal arbejde sammen hånd i hånd. Barbara er en Berlusconi, og Berlusconier deler ikke noget som helst. Galliani er en mand, som bærer nag, tydeligt eksemplificeret med Maldini, så hvorfor skulle han pludselig ændre sin personlighed fra den ene dag til den anden? Der er også forlydender om at det var Silvio Berlusconi som dikterede Galliani til at tage kontakt til Barbara, for at snakke ud om deres problemer. Havde han ikke dikteret dette, tror jeg næppe at Galliani havde taget kontakten.

Jeg deler absolut meningen fra vores tidligere kroatiske stjerne, Zvonimir Boban, som slet ikke kan se det positive i en deling af opgaver mellem Barbara og Galliani. Rino, som Gas så fint har linket til, bryder sig slet ikke om idéen af kvinder i en mandlig fodboldverdenen. Det kan godt være at Rino fremstår endnu mere som en hulemand, men jeg hopper med på hans vogn. Jeg har stadig til gode at se en kvinde, som har indgående kendskab til fodbold, kan læse spillet taktisk på samme niveau som mænd. Så tager jeg gerne hulemandsmærkatet.

Fra mit perspektiv sætter Silvio Berlusconi sig mellem to stole. Og det er en dårlig beslutning. At tvinge to mennesker, der ganske tydeligt ikke kan udstå hinanden og har forskelligt perspektiv på Milans fremtid, og arbejde sammen er ikke optimalt. Det er bestemt ikke til Milans gavn at der er de magtkampe i kulissen.

Boban har allerede ret i sin forudsigelse af at samarbejdet mellem Barbara og Galliani, næppe vil medføre noget konstruktivt. I hvert fald hvis man skal tro de italienske medier. De hævder at Barbara har taget kontakt til Veronas sportsdirektør, Sean Sogliano, som skulle være hendes førstevalg til posten som sportsdirektør. Og med den nylige inddeling af opgaver, træder hun langt over stregen og ind på Galliani-område. Hun pønser desuden stadigvæk på idéen om Clarence Seedorf, som den nye træner i Milan. Men det er vel også et Galliani anliggende? Eller? Forvirringen er total, og man må konkludere at allerede nu, ser det ekstremt vanskeligt ud med et frugtigt og konstruktivt samarbejde mellem Barbara og Galliani.

Og hvor i alverden stiller det Paolo Maldini, som var mere eller mindre enig med Barbara om en fremtrædende rolle i Milan, i den sportslige sektor?

Hendes offensive ligeglade attitude på områder, som iflg. Silvio skulle være Gallianis, kunne tyde på at hun har en væsentlig styrke internt i bestyrelsen. Noget som før har været oppe at vende, da Galliani mødte modstand fra flere kanter af bestyrelsen, da Barbara kritiserede den sportslige ledelse i Milan. Silvio ligner en mand, som kun vil blande sig når det virkelig er nødvendigt, som set senest med Galliani missæren.

Sogliano er desuden også meget nær træneren, Devis Mangia, som bliver kædet sammen med Milan som ny træner. Sogliano vil have Mangia. Barbara vil have Seedorf, mens Galliani er erklæret Allegri mand. Igen arbejder man i 117 retninger, uden en reelt plan for hvad der skal ske med Milan fremtidsmæssigt. Eller de har vel deres idéer, men de harmonerer bare ikke særligt godt med hinanden. Det skal dog siges at Galliani menes at sige god for Sogliano idéen, selvom han helst så Daniel Pradé som ny mand i klubben. Pradé skulle have været meget glad for Milans anseelse af ham, men han føler et stort ansvar for projektet i Firenze og samtidig skulle Vincenzo Montella også presse meget på, for at beholde Pradé i Fiorentina.
Prioriteringen skulle dog være klar. Sean Sogliano skulle være Milans førstevalg, efter at det ville være væsentlig sværere at løsne Pradé fra Fiorentina. Navne som Leonardi, Fenucci og Albertini er så småt fadet ud igen.

Det forventes at Sogliano vil have sin chefscout Roberto Gemmi med, samt yderligere to medarbejdere fra Verona. Pietro Lo Monaco snakkes i øvrigt som favorit til at overtage det tomme sæde, Sogliano efterlader sig i Hellas Verona.

Snakken om sportsdirektørpladsen sætter naturligvis en anden tro Milan-medarbejder, under et vist skarpt lys. Nemlig Ariedo Braida, og han måtte i dag benægte at han havde indgivet sin afskedsbegæring pga. alle de rygter der florerer omkring Sogliano til netop den plads, som Braida besætter. Men det synes ganske sikkert at Braidas dage i Milan er talte. Særligt efter at Galliani er blevet. Skal man tro de italienske medier og de rygter der florerer, så opstillede Silvio Berlusconi nogle krav til Galliani i takt med at han kunne blive i klubben. Han skulle foryngre sin stab, og optimere scouting arbejdet. Dermed ligger Braidas hoved på et fad. Jeg skal ikke kunne sige, om Galliani reelt set har lyst til at fyre en mand, han har arbejdet sammen med siden 1984 i Monza, men han er reelt tvunget til det. Han er nødt til at vise handlekraft overfor den del af bestyrelsen, som sammen med Barbara er utilfreds med det nuværende sportslige arbejde.

Det forventes dog at ændringen først kommer til sommer, men derfor herskede der dog stadigt virvar i det milanesiske i dag, da rygtebørsen mente at vide at Braida har sagt sit job op. Det er som sagt blevet afkræftet. Sampdoria skulle i øvrigt være meget villige til at overtage Braidas kvaliteter. Udover en ny sportsdirektør(formentlig Sogliano) ligner det også at der kommer en større udskiftning i vores scouts, eller netværk med scouts. Et andet krav opstillet af Silvio.

Der snakkes i øvrigt stadigvæk om at Galliani skulle bevæge sig mod den politiske verden, når vi når enden af denne sæson og han derved får en mere ”ærefuld” afsked i Milan. Den er dog vidst ødelagt..

Det sidste klubanliggende, er at vi, sammen med Inter, og som de eneste italienske klubber, er indkaldt til møde i UEFA med henblik på en diskussion omkring Financial Fair Play. Det vides ikke om det bare er tilfældigt at lige de to klubber er peget ud, eller om det er fordi Milan og Inter ikke overholder nogle krav i Financial Fairplay. Man kunne frygte det sidste, da begge klubber, har bøvlet meget med enorme lønninger. Noget, som begge klubber, dog har gjort meget ved. Men om det har været tilfredsstillende for UEFA vides ikke. Paris Saint Germain er i øvrigt den første klub, som har været til møde med UEFA med FFP. Det skete her sidst i november.

Transfersnak:
Selvom man har en del kaos på de interne linjer, så er det positivt at man stadigvæk ser ud til at arbejde med planerne op imod transfermarkedet, som kommer nærmere og nærmere.

Roma skulle alligevel ikke have en interesse i Antonio Nocerino. Det kan siges at være ærgerligt, men på den anden side, så var der snak om at Burdisso i så fald skulle den anden vej. Og den mand, er absolut ikke svaret på vores centrale forsvarsproblem.

Galliani har igen kig på Manchester Citys overskudslager, og det skulle være ganske vist at Galliani har haft snak med Micah Richards agent. Højrebacken står igen i skyggen af den uhyre stabile Pablo Zabaleta på højre back. Richards var faktisk den spiller, som offentligt fik hård medfart fra tidligere engelske landsholdstræner, Fabio Capello, fordi han var for dårlig til at forsvare, og derfor ikke blev udtaget til det engelske landshold. Men et fysisk brød er han da så absolut.

Clarence Seedorf skulle have foreslået en 19-årig brasiliansk midterstopper til Milan. Doria skulle være hans navn. Han er knap 1,90 høj og være en bobler til det brasilianske landshold og desuden være holdkammerat med Seedorf i Botafogo. Jeg har dog ingen videre kendskab til hans kvaliteter og spidskompetencer.

Vi har desuden haft en snak med en anden ung spiller, Andrea Belotti, fra Palermo. En ung angriber med et godt perspektiv for fremtiden.

Sidst men ikke mindst begynder man at nærme sig et større løsning med sardinske, Cagliari. Både Mbaye Niang og Bryan Cristante skulle være på vej til ø-klubben, og der spekuleres i at Milan dermed har en god indgang til samtaler vedrørende det evige Milan-emne, Davide Astori.

Du har simpelthen for meget fritid eller laver for lidt på arbejdet men fint indlæg-

Haha, Sherif.

Lige nu går jeg faktisk på d-penge, og spekulerer på hvad jeg skal finde på som næste projekt. Jeg er ude i noget kostvejleder, akupunktør, sportsmassør etc., men ja, jeg har lidt rigeligt med tid, hehe.

Jeg har i øvrigt også en længere kommentar at knytte til et indlæg på en af de tidligere sider, hvori det bliver postuleret at Milan ikke er bedre end det der bliver vist på banen. Det har sin sandhed, men kigger man materielt set på kvaliteten, her ment den individuelle kvalitet, af holdet, mener jeg stadigvæk vi har et top 16 materiale i Europa. Vi er naturligvis et stykke fra toppen, selv i stærkeste forfatning. Selvom jeg har en tro på, at vi ville kunne gøre ondt på de selv stærkeste modstandere i Europa, havde vi alle spillere til rådighed og i bedste forfatning.

Men det er rigtigt at Milan er drattet ned af ranglisten de senere år. For ti år siden havde vi et top 3 materiale i Europa. For fem år siden var det nærmere et top 8, og nu er vi gledet længere væk til top 16.

Der er mange grunde til vores lidet flotte præstationer denne sæson. Men en af dem, er klart at vores centrale akse på holdet har svigtet. Abbiati, Mexes, Montolivo og Balotelli er alle spillere som har spillet under vanlig standard, men som udgør en vigtig akse. Andre vigtige spillere som De Sciglio og El Shaarawy har stort set ikke spillet grundet skader, mens Abate gennemgår et forløb med svage præstationer og skader. Retmæssigt er det også kun Nigel de Jong og Kaká(heldigvis) som kan være tilfredse med deres forløb dette efterår.

Det er svært at vide hvorfor de centrale spillere har underpræsteret. Faktum er dog at Abate, De Sciglio, El Shaarawy, Montolivo og Balotelli alle sammen har været involveret i Confederations Cup. Man kunne have den mistanke at de har ramt en formnedgang, eller sågar er blevet skadet pga. det hårde program de har gennemgået det seneste års tid uden særlig mange pauser. Det er påfaldende at alle fem har været ramt af de to overstående problematikker efter deres deltagelse i Brasilien, denne sommer.

Mexes er en sag for sig selv. Og ikke videre overraskende, da han altid har haft en omskifteligt humør. Men vil han i betragtning til VM, er han simpelthen nødt til at stramme sig an. Og det kan han gøre ved at vende tilbage i et stærkt sammenarbejde med den anden franskmand, nytilkomne, Rami. Nogle gange præsterer spillere bare ikke, uden at der er større videnskabelig grund dertil. Fx Edwin van der Sar i Juventus. Verdensklassemålmand, som slet ikke slog til i Torino, selvom ingen er/var i tvivl om hans kvalitetsmæssige normale niveau i målet.

Der er naturligvis også træneren. Selvom Ancelotti har et bedre materiale til rådighed, i de sæsoner, hvor han var Milan træner, så synes jeg så absolut at han taktisk var meget bedre rustet end Allegri var det. Han havde også lært noget, og fået fin erfaring ved tidligere ophold i fx Parma og Juventus. Derfor også min skepsisme omkring fx Seedorf og Pippo. Jeg tror ikke på Pep-guddommeligeheder. Han er dygtig, ja, men han har dæleme også haft de to bedste mandskaber på de rigtige tidspunkter de seneste ti år. Den samme grobund vil Seedorf og Pippo ikke have. Derfor ser jeg langt hellere Rijkaard eller Prandelli.

Men der er også grunde til at vi er havnet hvor vi er. Understående er punkter, hvori jeg mener det har indflydelse på, hvorfor Milan ligger så ”lavt”, som de gør i dag i europæisk topfodbold.
Der har været mange problematikker omkring vores klub.
• Calciopoli: En matchfixingskandale, som skød italiensk fodbold ti år tilbage.
• Global økonomisk krise: En krise, som bestemt også ramte Milans ejer, Silvio Berlusconi, som mistede et sted mellem 20-25% af sin formue.
• Matchday: Trange vilkår på de italienske stadions, medførende dalende tilskuertal, samt utrolig meget bureaukrati og omstændelige regler til forbedring af disse stadions, så matchday indkomster kan styrkes, hvor italiensk fodbold har et uforfyldt potentiale.
• TV-aftale: En tv-aftale, som var mere solidarisk, men ikke kom Milan som klub, til gode, om end man ikke er dårligt betalt.
• Financial Fairplay: Dårlige blodrøde regnskaber, særligt grundet (unødvendige) skyhøje spillerlønninger, som er blevet yderligere presset pga. UEFAs indførsel af Financial Fairplay, hvor man desuden skal til høring i nærmeste fremtid.
• Transferstrategi: Man har reelt set ikke rigtig haft en strategi. Galliani har været forblændet af hans kammerat, Florentinos, projekt i Real Madrid, og købt mere navn end gavn. Emerson, Ronaldinho, Robinho etc.

Hvis man kigger over de sidste ti år i de fire største fodboldlande, så er Italiens top gået tilbage. I Spanien har man stadigvæk de to store, men der er dannet en enorm kløft mellem dem og ned til de næste, trods Simeones tropper gør alt hvad de kan, for at blande sig. Men sandheden er jo at man i Spanien har udvandet konkurrencen så meget, at den begynder at minde om den skotske Premier Division, indtil Glasgow Rangers blev tvangsnedrykket.

Tyskland er en sund fodboldforretning, men forskellen fra ti år tilbage og til nu er ikke revolutionerende. Man har altid haft Bayern i toppen af europæisk fodbold, og nu er Dortmund så endelig returneret til toppen efter økonomisk uføre. Schalke og Leverkusen laver stadigvæk de samme resultater som for ti år tilbage, og trupperne fra dengang til nu er niveaumæssigt, ikke meget langt fra hinanden styrkemæssigt. Man har dog fået en mere seværdig turnering, grundet den store ændring i spilopfattelse i Tyskland, hvor det førhen var meget beton- og Felix Magath-løb. England derimod fortsætter med at vinde markedsandele, og tordner af sted med en afsindig rig liga, tusind km. foran alle andre ligaer. Så er der lidt vækst i Østen, men ikke noget, man endnu skal skide i bukserne af trods de store oliepenge. Fransk fodbold kunne være en mulighed, men da de ligeså er i økonomisk uføre, kan det meget vel sætte en stopper for den opgang man har oplevet med milliardprojekter i hhv. Paris og Monaco.

Det lidt ”sjove” omkring den absolutte top i europæisk fodbold, er at de stort set alle sammen har fået ny træner. Pep i Bayern München, Ancelotti i Real Madrid, Martino i Barcelona, Pellegrini i City, Mourinho i Chelsea, Moyes I United og Laurent Blanc I Paris. Og i selskabet med dem er der så Dortmund, Juventus og Arsenal. Pep er den som ser ud til at være nået længst med sit projekt indtil videre, men holdet er til gengæld også superb.

Efter dem ligger så en pulje med Napoli, Atletico Madrid, Liverpool, Tottenham og Milan, som jeg ser det.

Så er der vores nærighed omkring penge brugt på defensive forstærkninger. Halve løsninger som jeg vil kalde det. Kigger man over de senere år, hvor mange penge vi fx har brugt i halve løsninger på vores venstre back er det tåkrummende. Constant(8mio€ - samme beløb Serginho blev købt for i sin tid) Emanuelson(1.5mio€) Dídac(4mio€) Mesbah(1mio€). Det er knap og nap 15mio€ der er blevet smidt ud på halve løsninger til venstre back. Det er bare ikke godt nok. Godt nok er Constant en del af studehandler med Genoa, men halvdelen af dem blev betalt separat sidste vinter. Det rammer et beløb omkring 11mio€. Det er dårlig business, for at sige det som det er.

Edit: Doria fra Botafogo, er vurderet et sted mellem 6-8mio€. Han er sågar venstrebenet, og kan også figurere på backen. Hans primære position er dog i centerforsvaret. Han fik debut under Scolari mod Bolivia tilbage i april, og har indtil videre 8 optrædener på U21-landsholdet som 19-årig. Hans CV ser ihvertfald spændende ud, og ligeledes gør det at han også kan agere som back, skulle det være nødvendigt. Uden at vide yderligere kunne jeg håbe at man erhverver ham. Specielt inden VM skulle han komme med der.

Haha, Sherif.

Lige nu går jeg faktisk på d-penge, og spekulerer på hvad jeg skal finde på som næste projekt. Jeg er ude i noget kostvejleder, akupunktør, sportsmassør etc., men ja, jeg har lidt rigeligt med tid, hehe.

Det lyder sgu cool, hvis du kan arbejde med et af de områder, der jo ligger tæt op ad sport og idræt, som jo er en af dine store passioner.