@ Pirlo
Tja, det er jeg nu nødvendigvis ikke enig i.
Men jeg er også godt klar over at jeg tilhører en anden lille del af den milanesiske fanskare.
Jeg medgiver at Donnarumma kommunikationsmæssigt har båret sig helt og aldeles tåbeligt ad. Og når han samtidig, med snakken om at blive etc., desuden har leflet for den mest hardcore (og afstumpede) del, Curva Sud, med kys til det logo som de sætter højere end noget andet i denne verden, til hver hjemmekamp med en efterfølgende hilsen, så beder han om problemer. Men derfor kan jeg sagtens selv, i min egen lille box, ikke bryde mig om den måde visse dele af grupperingerne reagere, og ikke mindst, agere på. Forståelig, javist, men jeg deler den ikke. Det giver mig ikke adrenalinpumpen, men snarere trist til mode. Derfor kan jeg nu godt se morskaben i Dollarumma, som imo var ganske opfindsomt(specielt med Raiola som agent).
Men problemet er at Donna kan bare ikke kommunikere sig ud af alle sine kærlighedserklæringer osv. overfor den store del af fanskaren, på efterkrav, ved at begynde på teknikaliteter omkring klausuler, personlige målsætninger og den nye ejerkreds. Så ville han igen med stor overvejende sandsynlighed have fået Harvey Two-Face pokalen. Han er fanget i eget net, ganske selvforskyldt. Derfor nyder jeg dog ikke at se personer, lide i al offentlighed.
Jeg deler dog strategigrundlaget som Fassone grundlagde, en aggressiv plan. Fordi når der er planlagt en mission om at have 75% af truppen klar til 3.juli, er det mest oplagte at ordne den centrale akse på holdet, som danner grobund for hele holdet, og spillet i defensiv samt offensiv retning. Deraf også behovet for en relativ hurtig afklaring på Donnarummas situation. Som tillæg er der Donnarummas kommercielle værdi, som bare vil stige de kommende år, med en kontrakt til 2018 og humørsyg agent i Raiola(de sidste to en dårlig kombi). Men det er et andet interessant aspekt, dog i den økonomiske del af hele det sammensurium af Donnarumma-sagaen.
Jeg ville dog også ved en afvisning, lave et clean cut. De udmeldinger som kommer fra Mirabelli nu, tager jeg egentlig også bare som et forhandlingsudgangspunkt for at Donnarumma ikke skal falde i værdi, som han vil gøre hvis Mirabelli sagde det modsatte. Mit cleancut ville jeg gøre ud fra den tese at Donnarumma er gået fra at være en værdifuld del, til nu at være en problematik. Og når du genopbygger, lægger en strategi for det, fjerner du problematikker. Det fodrer ikke for fremgang, men kræver bare tid og energi i negativ forstand.
Det var så besyvet til den strategiske tilgang til Donna-kontraktsnak.
Raiola er, ja, Raiola. Det er rent bullshit, når han begynder at inddrage FFP som argument. Det har ikke forhindret ham i at forlænge Jacks kontrakt i januar under langt mere usikre forudsætninger. Men ham er han ligeglad med eller? Kunne man jo rettelig spørge. Og han spiller sine kort læsterligt ringe, fordi han har naturligvis ikke rettigheder til at skulle inddrages i Milans fremtidige forretningsplaner for den asiatiske udvidelse på den kommercielle del. Det deler man jo for helvede ikke med en ekstern. Slet ikke med en upålidelig ekstern.
Raiola virker også underlig shaky, for en gangs skyld. Helt oprigtigt tror jeg at han er blevet overrasket over Milans offensiv. Både ift. forlængelse omkring Donnarumma, men også oprustningen af selve holdet. Jeg tror helt reelt at han er blevet taget med bukserne nede(ligesom så mange andre af os), og hans tidligere argumentationsfelt er blevet totalt udraderet fordi Milan opfylder de betingelser, som han så hånligt krævede for bare måneder siden. Så indkalder han til pressemøde – Criscitiello fra Sportitalia afviser det, og så bliver det bare til en artikel, men dog med kun STORE nyhedsstationer. Som om store var vigtigt.. Det er bare vaklende. Han plejer være kvik i kommentaren. Nu er han tøvende, og gemmer sig i skjul.
Derudover tror jeg dog også at Mirabelli er blevet overrasket over, at man pludselig blev mødt med et klausulskrav, som var definitivt og ret lavt sat. Jeg tror han har fået positive tilbagemeldinger fra Donnarumma ifbm. fremtidsspørgsmålet. Derfor tror jeg det har overrasket ham, og selve klausulssummen har han taget som en hån, ren provokation, fordi den er latterlig lav målt på reel af værdi af en 5-årig aftale(som der var snakket om) samt den stigende kommercielle værdi af Donna.
Helt oprigtigt tror jeg Donnarumma helst ville blive. Men alt er gået til the shit, og det ville kræve utrolig mange indrømmelser fra begge sider, terapimøder og en overordentlig tilgivelse fra den store del af Milan fanskaren, at jeg bare ikke ser det ske. Kamelerne er blevet alt for store til de kan sluges.
Det var så Lentinis personlige syn på sagen, med en masse gisninger, tro, min grænse for hån og lidt strategi.
Tja, det er jeg nu nødvendigvis ikke enig i.
Men jeg er også godt klar over at jeg tilhører en anden lille del af den milanesiske fanskare.
Jeg medgiver at Donnarumma kommunikationsmæssigt har båret sig helt og aldeles tåbeligt ad. Og når han samtidig, med snakken om at blive etc., desuden har leflet for den mest hardcore (og afstumpede) del, Curva Sud, med kys til det logo som de sætter højere end noget andet i denne verden, til hver hjemmekamp med en efterfølgende hilsen, så beder han om problemer. Men derfor kan jeg sagtens selv, i min egen lille box, ikke bryde mig om den måde visse dele af grupperingerne reagere, og ikke mindst, agere på. Forståelig, javist, men jeg deler den ikke. Det giver mig ikke adrenalinpumpen, men snarere trist til mode. Derfor kan jeg nu godt se morskaben i Dollarumma, som imo var ganske opfindsomt(specielt med Raiola som agent).
Men problemet er at Donna kan bare ikke kommunikere sig ud af alle sine kærlighedserklæringer osv. overfor den store del af fanskaren, på efterkrav, ved at begynde på teknikaliteter omkring klausuler, personlige målsætninger og den nye ejerkreds. Så ville han igen med stor overvejende sandsynlighed have fået Harvey Two-Face pokalen. Han er fanget i eget net, ganske selvforskyldt. Derfor nyder jeg dog ikke at se personer, lide i al offentlighed.
Jeg deler dog strategigrundlaget som Fassone grundlagde, en aggressiv plan. Fordi når der er planlagt en mission om at have 75% af truppen klar til 3.juli, er det mest oplagte at ordne den centrale akse på holdet, som danner grobund for hele holdet, og spillet i defensiv samt offensiv retning. Deraf også behovet for en relativ hurtig afklaring på Donnarummas situation. Som tillæg er der Donnarummas kommercielle værdi, som bare vil stige de kommende år, med en kontrakt til 2018 og humørsyg agent i Raiola(de sidste to en dårlig kombi). Men det er et andet interessant aspekt, dog i den økonomiske del af hele det sammensurium af Donnarumma-sagaen.
Jeg ville dog også ved en afvisning, lave et clean cut. De udmeldinger som kommer fra Mirabelli nu, tager jeg egentlig også bare som et forhandlingsudgangspunkt for at Donnarumma ikke skal falde i værdi, som han vil gøre hvis Mirabelli sagde det modsatte. Mit cleancut ville jeg gøre ud fra den tese at Donnarumma er gået fra at være en værdifuld del, til nu at være en problematik. Og når du genopbygger, lægger en strategi for det, fjerner du problematikker. Det fodrer ikke for fremgang, men kræver bare tid og energi i negativ forstand.
Det var så besyvet til den strategiske tilgang til Donna-kontraktsnak.
Raiola er, ja, Raiola. Det er rent bullshit, når han begynder at inddrage FFP som argument. Det har ikke forhindret ham i at forlænge Jacks kontrakt i januar under langt mere usikre forudsætninger. Men ham er han ligeglad med eller? Kunne man jo rettelig spørge. Og han spiller sine kort læsterligt ringe, fordi han har naturligvis ikke rettigheder til at skulle inddrages i Milans fremtidige forretningsplaner for den asiatiske udvidelse på den kommercielle del. Det deler man jo for helvede ikke med en ekstern. Slet ikke med en upålidelig ekstern.
Raiola virker også underlig shaky, for en gangs skyld. Helt oprigtigt tror jeg at han er blevet overrasket over Milans offensiv. Både ift. forlængelse omkring Donnarumma, men også oprustningen af selve holdet. Jeg tror helt reelt at han er blevet taget med bukserne nede(ligesom så mange andre af os), og hans tidligere argumentationsfelt er blevet totalt udraderet fordi Milan opfylder de betingelser, som han så hånligt krævede for bare måneder siden. Så indkalder han til pressemøde – Criscitiello fra Sportitalia afviser det, og så bliver det bare til en artikel, men dog med kun STORE nyhedsstationer. Som om store var vigtigt.. Det er bare vaklende. Han plejer være kvik i kommentaren. Nu er han tøvende, og gemmer sig i skjul.
Derudover tror jeg dog også at Mirabelli er blevet overrasket over, at man pludselig blev mødt med et klausulskrav, som var definitivt og ret lavt sat. Jeg tror han har fået positive tilbagemeldinger fra Donnarumma ifbm. fremtidsspørgsmålet. Derfor tror jeg det har overrasket ham, og selve klausulssummen har han taget som en hån, ren provokation, fordi den er latterlig lav målt på reel af værdi af en 5-årig aftale(som der var snakket om) samt den stigende kommercielle værdi af Donna.
Helt oprigtigt tror jeg Donnarumma helst ville blive. Men alt er gået til the shit, og det ville kræve utrolig mange indrømmelser fra begge sider, terapimøder og en overordentlig tilgivelse fra den store del af Milan fanskaren, at jeg bare ikke ser det ske. Kamelerne er blevet alt for store til de kan sluges.
Det var så Lentinis personlige syn på sagen, med en masse gisninger, tro, min grænse for hån og lidt strategi.