@Foggy
Biglia er klart en dygtig spiller, men jeg synes ikke katastrofen er så stor endda. Ikke mindst fordi vi har landets største talent på pladsen rendende rundt.
Der er andre pladser der bør være større fokus på at få besat.
Dertil har vi fået Montolivo tilbage og har også stadig Sosa i truppen, som begge er hæderlige backups.
Det er klart at Biglia har højere niveau end de nævnte spillere, men der skal også være plads til at vores talenter kan udfolde sig.
Omkring 3-5-2, så tænker jeg også at det peger i den retning. Navnlig hvis rygterne omkring Susos afgang holder stik.
André Silva er i den forbindelse en nøglefigur idet han både kan spille dybere angriber og regulær 9er.
For at det kan lade sig gøre, kræver det dog et par centrale signings.
En ekstra CB Det kunne jo passende være Gonzalo Rodriguez som både har en fint niveau og er velkendt af vores træner. Jeg pønser dog på om vi har bredden - navnlig når Paletta forlader os. Jeg kunne egentlig godt ønske mig en ekstra tilføjelse.
Min drømmesigning ville være de Ligt fra Ajax. Synes han er en af de mest spændende forsvarsspillere og han ville være et bud på en starter mange år frem.
Trods hans beskedne alder, kan han en række af de ting Mister efterspørger, god med bolden og god 1:1. Det er klart at der stadig skal bygges meget på før han bliver en klassespiller.
Det kunne også være at der blev plads til en af vores talenter på pladsen.
De Santis er eksempelvis blevet 20 år og det må være nu hvis han skal træde ind i førsteholdstruppen.
En 9erKalinic er jo det oplagte bud. Det irriterer mig dog lidt at Inter nu skulle have kastet sig ind i kampen om ham. Det kunne potentielt være et klassisk dick-move for at presse vores købspris op.
Jeg har svært ved at se hvad de skal bruge ham til, da Spalletti allerede har proklameret at han vil spille 4-2-3-1. Det skulle naturligvis lige være hvis Icardi (læs: Wanda) pludselig synes det er tid at finde nye græsgange.
BtB spillerUanfægtet hvilken formation Mister vælger, mangler vi en backup til Kessie. Ingen i truppen har de samme kvaliteter. Det skulle til dels være Kucka, men han er for ringe med bolden.
Så er der naturligvis Pasalic, som har en stor stjerne i Montellas bog. Jeg har svært ved at forstå dette omend man godt (momentvis) kan få øje på hans kvaliteter.
Han er rigtigt dygtig til at komme med i feltet og scorer også relativt mange mål ift spilletid.
Der er dog mange aspekter der skal forbedres hvis han skal kunne gøre sig på et tophold i Serie A.
Som jeg har skrevet andetsteds, synes jeg at Cagliaris Barella er et spændende navn på pladsen. Han passer i hvert fald på beskrivelsen, spørgsmålet er så om han stadig er lidt for upoleret.
I Gabbia har vi selv et talent på pladsen, men jeg anser ham ikke som klar til at agere førstereserve.
Seconda puntaDet er åbenlyst at vi også leder efter en spiller der kan være den dybe angriber eller spille som venstre wingangriber. Keita var førstevalget, men han vil kun til Juventus (og tak for det).
Derudover har både Sansone og Papu Gomez været flittigt nævnt.
Personligt hælder jeg til førstnævnte - primært af den grund at han er italiener. Jeg savner klart mere italiensk islæt i truppen.
Derudover er spørgsmålet hvor meget truppen skal forstærkes.
Hvem skal eksempelvis være backup for Bonaventura? Det er klart at Mister nok har udset Forsberg til denne rolle (i en potentiel 3-5-2), men Leipzig synes ikke at ville lade ham gå. Vil vi i så fald tage til takke med Bertolacci? Jeg kan egentlig godt lide ham og ville som sådan ikke have noget imod at lade ham blive og kæmpe sin chance.
Dertil kommer at jeg er nysgerrig på Zanellato, som jeg tror kan gå en meget lys fremtid i møde på den plads også.
Min idealopstilling ville se sådan ud:
http://lineupbuilder.com/?sk=ty346