Snak

Mere indhold efter annoncen
@Lentini
André Gomes(Barcelona); Kan komme i overskud alt efter hvordan Barcelona anvender Neymar-pengene, og har været særdeles upopulær i Barcelona efter en rædderlig sæson.

Jeg synes det er godt set.
Gomes har - som du skriver - haft alt andet end en god sæson i Barcelona. Jeg synes dog ikke det er super overraskende da han trods alt ikke er helt stærk nok teknisk til en plads på den katalanske midtbane.

Hos os vil det være en anderledes rolle, som umiddelbart vil passe bedre til hans kompetencer.

Vejen til spilletid bliver bestemt heller ikke kortere, hvis Barcelona, som forventet, henter Paulinho i Kina.

Og gæt hvem hans agent er....

Jeg er i øvrigt enig i de fleste af dine betragtninger omkring andre spillere. Sissokos nærmest skizofrene præstationer, skræmmer mig og jeg ser bestemt også helst at vi ser andre veje.

Omvendt er jeg ikke helt enig omkring Krychowiak. Jeg mener faktisk netop han har den dynamik der efterspørges. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved om han har nok speed.
Dertil kommer at han ligeledes kan bruges som 6er samt i et tre-mands forsvar.
Ville egentlig være et OK bud for mit vedkommende.

PSG har allerede meldt ud at parterne formentlig skilles denne sommer. Et køb af Mbappe (og ikke mindst potentielt Fabinho) vil sende prisen ned og gøre et salg presserende.

Skulle jeg sev komme med et par alternativer skulle det være;

Vincent Koziello (Lille): nævner ham primært fordi det skulle være en af de navne Montella selv havde peget på til pladsen. Nice var dog ikke interesseret i at sælge.
I den forbindelse, kan det dog se anderledes ud, såfremt Napoli slår Nice ud i den kommende kval-runde til CL.

Jorginho (Napoli): han synes at være faldet i unåde hos Sarri. Personligt synes jeg dog han er en dygtig spiller der passer fint på jobbeskrivelsen.
Han kender ligaen, sproget osv og vil hurtigt kunne integreres.

Billedet er dog overordnet, at det er svært at få øje på det oplagte valg.
Selvfølgelig er der nye nyheder om Kalinic.. €20m + €5m i bonus - der snakkes om at det hele ordnes næste uge. Antonelli kunne også være en del af en handel.
Fiorentina rygtes til alskens venstre backs i disse dage fordi Olivera skøjter rundt i træningskampene, mens 18årige Ranieri nok endnu er for ung. Jeg tror ikke man skal lægge så meget i det andet end at Corvino afsøger alle mulige ransagelige som uransaglige veje, for at finde best fit. Faktum ovenpå træningskampene må dog være at de søger en starter på den position.

Mht angriberen må jeg sige det er højst overraskende at PE Auba rent faktisk svarer en milanesisk fan, som ønsker ham i Milan ,på det sociale netværk, med et lo voglio(jeg vil) men at Milan loro stanno dormendo = er faldet i søvn.

Det er sand for dyden ikke let for klubberne idag at styre kommunikationen.
Fazio tror jeg får problemer i år. Han så klart bedst ud for Roma når de havde 3 stoppere på banen. Når de anvendte 4-kæden havde han større problemer, fordi det tager ham tid at vende færgen. Ofte syns jeg han efterlader for meget plads på ydersiden, og har problemer med at afstemme det rum mellem ham selv og backen.

Monchi og Roma skal pinedød holde på Manolas, ellers kunne jeg godt se de defensive geledder lide et nedbrud i det romerske. Han er nøglen til stabiliteten i defensiven.


Fazio var væk mod Juventus. Helt og aldeles væk. Han får åbenlyst problemer, særligt hvis EdF vil praktisere en så høj forsvarslinje, som fx mod Sevilla. Så bliver han løbet over ende. Paradoksalt nok har han lige bidt sig fast på det argentinske landshold, samtidigt med at hans startplads i Roma virker mere og mere tvivlsom.

Monchi har annonceret, at Manolas bliver. Men alt er selvfølgelig til salg i Rom - alt på nær Radja.
Tja, nu har jeg ikke fulgt med i alle Romas T-kampe over sommeren, så det kan meget vel være at Fazio har væltet rundt. Og Moreno slår mig ikke som en positionsmæssig åbenbarelse. Spørgsmålet er så om EDF kan spotte sin trups mangler, fordi han har altid slået mig som lidt for meget idealist, og istedet for at vende pilen indad, for at justere, er det dommere, vind og vejr der får skylden.

Jeg er spændt på at se hvordan den defensive organisation står i det romerske og særligt hvordan man løser defensive omstillingssituationer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
.. Og lige for at vende blikket tilbage på angriberen en kort stund, selvom det også er ganske interessant at diskutere formodede konkurrenter, er jeg spændt på hvordan Fassone kan kommunikere sig ud af en eventuel signing af Kalinic i starten af næste uge, som Di Marzio rapporterer.

Fordi Milans fans vil nok have en lidt tør og lunken fornemmelse og velkomst til Kalinic, idet han er det mindst profilerede navn, og det har været ganske tydeligt at man nærmest har søgt alle andre muligheder for at hoppe et trin eller to op i den individuelle kvalitet. Kalinic er imo heller ikke et hop i kvalitet i en 1:1 sammenligning vs Bacca, men en anderledes type på samme niveau som dog kan være med til at skabe større homogenitet og relationer i det offensive spil.
Aubameyang fedter godt nok for at komme til Milan. Han skriver, at ´Milan sover, men hvad kan jeg gøre´. Han imiterer desuden stadionspeakeren, hvor han præsenterer sig selv i nr. 7.
Ja, hehe, ved sgu ikke om han har hugget en Krombacher for meget ned om aftenen, fordi jeg kan let forestille mig at Watzke krummer tæer nu, med tanke på de problemer som Dortmund oplever internt pt., med Dembélés AWOL status.

Så har man vitterligt ikke brug for at stjerneangriberen sejler rundt på de sociale medier med en introduktion af sig selv, men for en anden klub.
Det er altså også dårlig stil af Aubameyang. Det er selvfølgelig altid "fint" når spilleren gerne vil til den klub man selv holder med, mens det straks er lidt mere uheldigt hvis det var en af "ens egne spillere" gjorde det.
Jeg synes det er respektløst.

Gazzetta´en har i øvrigt en forside om lige præcis den her tendens i dag.
Det er aldrig fint, Cois.

Jeg tror ikke du finder nogen som finder det Aubameyang laver, i orden.

Jeg bryder mig ikke om at man skal kridte stregen så meget op ved at gå til ekstreme yderligheder, bare for at presse sin mening/sit ønske igennem. De spillere som går AWOL ville jeg gerne diske en transferkarantæne ud til. Det er ikke ulovligt for spillere at få skrevet ind i deres kontrakt at såfremt den og den klub henvender sig, så skal nuværende klub lade dig gå.
Annonce