Okay, fair nok, lad os glemme sammenligningen med Bonucci og Biglia, da det i deres tilfælde drejede sig om
fideiussioni ift FIGC, hvor en klub inden sæsonstart skal præsentere en tilstrækkelig økonomisk garanti for at kunne få lov til at spille i Serie A og europæiske turneringer i den kommende sæson.
Mht Kalinic drejer det sig dog om en anden form for
fideiussioni. Det handler om en økonomisk garanti for, at Milan kan betale de aftalte fremtidige rater, som man indgår med viola. Dette er bestemt ikke unormalt, og et udtryk for økonomisk ansvarlighed.
Man skal huske på at spillere jo sjældent bliver handlet "kontant".
Hvis vi ser bort fra ren leje eller leje med købsoption/købspligt, er der i princippet kun to måder at erhverve sig spillere på: kontant eller i rater (aka afbetaling). Og spillere bliver altså købt såvel kontant som på afbetaling. Og kontante handler er ikke så sjældne. Fx fik PSG først udleveret Neymars spillerlicens, da der var indbetalt 222 mio euro på én gang til det spanske fodboldforbund.
Nå, det virker under alle omstændigheder som om, at det ikke bekymrer jer synderligt. Fint nok. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Personligt ville jeg være bekymret, hvis min klub ikke kunne købe en spiller kontant eller ikke kunne opnå accept af de stillede garantier for ratebetaling fra den sælgende klub. Det ville for mig ikke være sunde tegn.