Jeg må indrømme, at jeg personligt er ved at være godt træt af Niang. Klubben har redegjort overfor ham, at han ikke er en starter, og at han ikke er udset til at være en spiller i Milan i fremtiden. Han afviser bud fra alle andre klubber, der måtte være interesseret i ham. Watford ville beholde ham, men da brugte han træner fyringen af Mazzarri som undskyldning for at vende tilbage til Milan. Hvorfor? Fordi Watford ikke er gode nok til ham. Så var der Everton, der viste interesse for ham, men efter yderligere undersøgelser af spilleren, trak Everton fornuftigt nok følehornene tilbage. De var sikkert ikke tilfreds med hans personlighed og attitude deraf.
Der hvor Milan eller rettere sagt Montella fejler i forhold til Niang er, da Niang kommer tilbage efter endt lejeophold hos Watford. Da skulle man sætte sig ned med spilleren og gøre ham opmærksom på, at han ikke er tænkt som en del af fremtiden i Milan. Men det gjorde man ikke. I stedet valgte Montella at give ham chancen i træningskampene. 1,5 god kamp var åbenbart nok til at tage ham ind i varmen og sige "Jeg tror på Niang, han bliver i Milan"! Jeg er målløs! Tænk at der ikke skal mere til. Pludselig kom der så et bud fra en by i Rusland, 18 mil euro lød det første bud på, og vupti var Niang til salg. Jamen hov! Hvad er det lige der sker her? Du har lige taget manden ind i varmen ved at lade ham starte i træningskampene, og fortalt omverdenen, at denne ikke var til salg. 18 mil euro lød åbenbart for godt til at være sandt for Montella, som så kunne bruge de indkommende penge på bedre spillere og dermed styrke holdet.
Hvad så nu? Det bette pus er blevet sygemeldt grundet stress ;) he he seriøst?! Man kan have flere meninger om hvorfor, og os almindelige døende finder måske aldrig ud af, hvad intentionen er bag denne pludselige sygdom. Vi kan dog hver især komme med vores konspirationsteorier. Jeg skal da gerne komme med min. Niang gider ikke spille i den russiske liga, fordi han selv synes, han er for god til den. Han har jo selv udtalt, at vil spille i England eller Italien. Nuvel var Watford så også en engelsk klub, men som nævnt nok for lille til Niangs skyhøje forventninger til sig selv. Nå.. Så er der Torino/Mihajlovic, som gerne vil have ham til Juves lillesøster. Vi må jo gå ud fra, at Niang godt vil dette, da han jo selv har sagt, at han gerne vil blive i Italien. Det fører os til hans kære agent Raiola, som har fået noget at arbejde med - at få ham til Torino. Vi er alle bekendt med de 12 mil euro, som Torino allerede har budt på Niang, ikke sandt? Milan har også afvist dette tilbud, da det er for langt fra russernes bud. Cairo har tilsyneladende ikke tænkt sig at øge buddet, hvilket giver Raiola og Niang én mulighed - sygemelding grundet stress! Man forsøger altså at tvinge Milan ud i en handel med Torino.
Så er spørgsmålet så? Skal Milan acceptere de 12 mil euro fra Torino og slippe for yderligere hovedpine med Niang? Eller skal man stritte imod Raiola og Niang og bare lade ham sidde på tribunen de næste to år? Hans løn er let overkommelig, 800 tusinde euro årligt. Det overlever vi nok. I min optik er det Niang, der står dårligst stillet i det her show, da hans karriere kan være truet. Mon ikke Raiola kommer på banen med et nyt udspil om 3-4 dage. Det tror jeg.
Lad os se hvad de kommende dage bringer.
Grande Milan!