Snak

Det er der vidst ikke nogen som er uenig i. Dória eller Éderson Silva er næppe nogen overraskelse for de fleste storklubber(Éderson krævede dog en research fra min egen side, og jeg er da positivt stemt grundet hans kliniske afslutninger og alsidighed).

Snakken gik på hvorvidt Galliani forstår at anvende sin stab, altså hans sportsdirektør samt de scouts som er tilknyttet klubben direkte eller indirekte. Min påstand er at han ikke magter at give opgaverne videre til folk med større ekspertise - enten pga. mistillid til sin stab, eller han selv tror han ved bedst, eller et andet mærkeligt grundlag.

Deri min kommentar om den ligegyldighed det vil være at skifte ud i staben, som Berlusconi har dikteret overfor Galliani. Det ændrer ikke noget. Fordi problemet er at Galliani stadigvæk sidder for bordenden, og blander sig i for mange sportslige affærer, som reelt set ikke er hans bord. Jeg tvivler ikke på Braidas evner, eller de tilknyttede scouts(pånær Serginho). Jeg tvivler dog meget på at Galliani skulle have en evne til at ændre sin ageren på transfermarked, hvor han angiveligt sigter efter spillere hvis navn som den gængse "fodboldfan", kender.

Og selvom jeg nærer sympati for Galliani, og godt kan få ondt af ham pga. de nedslagtninger han har været ude for i tornadoen Barbara, så er det tilsyneladende det bedste for Milan. At indskrænke Gallianis dominans. Og det er den blevet, og nok også grunden til at han opførte sig fornærmet i pressen for at få hjælp frra Silvio. Barbara har opbakningen i bestyrelsen, hvilket tydeligvis bliver illustreret ved de formodede ansættelser af Sogliano og Seedorf, som formelt set ikke er hendes anliggende. Derfor tror jeg heller ikke at man skal langt ud i fremtiden, før Galliani er fortid i Milan. De konstante ydmygelser kan hans stolthed ikke holde til(det har vi set med hans turné i pressen), og er desuden også en synd afsked at skulle tage. Det kan så lede frem til Barbaras sidste punkt i hendes planlægning: Paolo Maldini som teknisk direktør.

Så snakken gik reelt set på om hvorvidt Gallianis formår at bruge sin stab. Det mener jeg ikke, og derfor er han et problem snarere end en løsning.

Der er da ingen tvivl om at Galliani blander sig i det sportslige, og har haft the final word hvad angår hvem der skulle hentes eller ikke hentes.
Problemet er mindst lige så meget Berlusconi familien, som det er Galliani.
Det er det som man i danske fodboldkredse kalder for "Bjerregaard syndromet", altså at man ikke lader folk som har bedre indsigt på det sportslige område passe deres arbejde som man burde, men i stedet skal blande sig i tide og utide. Der ligner Milan faktisk Brøndby ganske glimrende, også at man helst rekrutterer folk der har en fortid som spiller i klubben til forskellige jobs i klubben. Det ændres næppe selvom Barbara sidder for bordenden. Hun er fars pige og man holder næppe længe i Milan hvis man ikke er med hende.

Det er desværre meget typisk italiensk at ejeren blander sig og har travlt med at skulle tale med journalister omkring det sportslige. Det er amatøragtigt at Berlusconi taler med pressen omkring spillesystem, træneren og offentligt lover tilhængerne at man vil hente stjernespillere. Men desværre handler det meget ofte mere om at ejerne bruger klubberne til at promovere sig selv, selvom det nok var mest hensigtsmæssigt at man ansætte folk der var eksperter på det sportslige område, ligesom man gør når man ansætter en CFO, kommerciel direktør, IT-chef osv. og så lader dem om at passe deres arbejde.

Problemet med Galliani skyldtes vel også at han før hen kunne hente nogle af de bedste uden at han skulle tænke alt for meget på det økonomiske aspekt, men pga. Milans nedagående råderum pga. Årtiers overforbrug og nye vilkår, ja så er han i dag i en hel anden situation, som gør at hver køb skal være langt mere vel overvejet og at man derfor skal ligge en meget mere klar og tydelig transfer plan end tidligere. Man kan ikke længere blot smide 20-40mil uden at det får konsekvenser Bl.a i form af et eller flere salg. Noget man lige skal vende sig til, det tog også Moratti og co. noget tid at vende sig til tanken om at man ikke blot kan smide 20 mil på en enkelt spiller uden at det får fatale konsekvenser på ens yderligere muligheder på transfermarkedet.

Hvilket alt andet lige gør arbejdet langt sværere og langt mere kompliceret, og så nytter det ikke at man ikke lytter til sine spejdere, underordnede og rådgivere, for dem er man i den grad afhængige af når man skal købe mindre kendte spillere og talenter. For en mand som Galliani kan umuligt have den viden det kræves at skulle handle mindre i øjnefaldne spillere ind, og det skal han vel til at indse.

Spørgsmålet er vel bare om Barbara og co. vil give ham tiden til at omstille sig og om hvorvidt han er i stand til at fjerne sig fra sin tidligere alt dominerende rolle. Personligt mener jeg at Milan skal være yderst påpasselig med at smide ham på porten, for det er slet ikke givet at det ville gøre jeres situation bedre. For i er i en ny realitet og i skal til at vende jer til tanken om at andre klubber nu kan mere og vil mere end jer og at Milan ikke nødvendigvis er en drømme destination for spillere og talenter.

V4E,

Jeg ved ikke rigtig om jeg er enig i at det ikke skulle blive bedre, med Barbara som enlig CEO for Milan. Selvfølgelig er hun en Berlusconi, og de tænker på dem selv og deler ikke. Derfor meget paradoksalt at hun skal dele førersædet med Galliani. Men modsat Silvio, som nærmest udelukkende har brugt Milan som et slags pr-maskine, synes jeg at fornemme at hendes tilgang til Milan er anderledes. Det handler mere om penge, og en ordentlig drift. Hun virker desuden på mig kynisk nok til ville afgive dele af Milan – eller sågar klubben, hvis det finansielt kan betale sig for La Familia. Hun udstedede jo bl.a. også den 18 siders lange rapport på, hvorfor Milan ikke skulle sælge Thiago Silva, fordi det rent økonomisk ville kunne betale sig i længden – samt sportsligt kortsigtet og langsigtet. Rapporten var ikke bare lavet af hende, men i samråd med mennesker omkring hende. Det synes jeg vidner om en vis form for grundighed.

Derfor virker hun ikke til at være for stolt til at have mennesker omkring sig med ekspertise, til at tage beslutninger på områder hvori hun ikke har sine forcer. Og det synes jeg er positivt. Fordi det er de egenskaber, jeg synes er nødvendige for det nuværende Milan. At man skaber et ordentlig set up med klar ansvarsfordeling. Ud fra de udtalelser hun er kommet med, giver en mand som Sean Sogliano også rigtig god mening, selvom jeg ikke anser Braida for inkompetent. Desværre for ham, er han bare stemplet med et Galliani-mærkat, og derfor no good for Barbara. Det koster så også ham jobbet som sportsdirektør. Sogliano har vist sig dygtig til at finde spillere til lave omkostninger i en tidlig alder, og det matcher meget godt den kurs Barbara gerne vil have stukket ud.

Når man nævner ”Bjerregaard” i dag bliver det ofte misfortolket som noget negativt, grundet hans sidste periode i front for Brøndby, som bestemt ikke var særlig køn. Jeg synes ikke nødvendigvis at den ”familiefølelse” man har i Milan er en dårlig ting. Den kan have sine minusser som fx at man holder for længe på spillere, der har været tro soldater igennem en længere periode. Men på den anden side, er det da absolut positivt at høre hvor glade spillere er for at være i og omkring Milanello, og at der bliver taget af en. At man gør meget ud af at skabe et sammenhold på tværs af spillere, ledere og andet personale. Leonardo som teknisk direktør var en succes og trænerne Ancelotti og Capello viste sig også at være gevinster. Så er der selvfølgelig andre tilfælde, hvor det har været knapt så succesfuld(Leo som træner eksempelvis), men ramme plet hver gang kan man ikke.

Clarence Seedorf er naturligvis et sats, men det var Fabio Capello dæleme også i sin tid, og dengang var Milan stenrig. Særligt ovenpå en så succesrig og nyskabende træner, Arrigo Sacchi, var dengang i slut 80’erne og start 90’erne. Den arv, skal Seedorf ”heldigvis” ikke starte fra. Seedorf er tit blevet betegnet som ”ham alle er venner med”, og har altid fremstået som intelligent, veltalende og sympatisk. Det er der naturligvis både plus og minus ved som cheftræner, fordi han ikke kan være venner med alle. Skulle man overføre noget fra fodboldspillere til træneregenskaber ville jeg tage Seedorfs intelligens og krydre den med Pippos ukuelige vindermentalitet og determination(noget Seedorf manglede som spiller).

Som Milan fan ville jeg dog ønske at den uholdbare situation på ledelsesniveau snart bliver løst. Og jeg ser helst, at Barbara kommer til at stå med hovedansvaret som enlig CEO. Fordi det betyder at Paolo Maldini bliver sat ind som teknisk direktør, med Sogliano som sportsdirektør og meget sandsynligt, Clarence Seedorf som cheftræner. Det er meget nyt og ”grønt” på ledelsesniveau, og forandringer er ikke lig med succes. Men det er en gruppe af mennesker, med hver deres ansvarsfordeling som giver gode forudsætninger for ordentlige beslutninger, som ikke alle skal tages af klubbens CEO. For kursen Galliani kører ud af, er forældet på Milan-niveau og ødelæggende nu – men også i længden for Milan. Jeg kan sagtens forstå at en CEO vil være indblandet af forskellige årsager, men konstant at ville tage alle beslutninger om dit eller dat giver for mange halve løsninger, og flere problemer end godt er.

Jeg glemte at komme ind på dit svar, på nødvendigheden omkring salgene af Silva og Zlatan. Fordi, gu var de nødvendige. Men den ansvarshavende for at sætte Milan i den situation, hvoraf man blev nødsaget til at afskibe de to profiler, er udelukkende Galliani. Det er ham, som har ansvaret for det økonomiske, og det var ham som postede ekstremt mange penge efter Zlatan Ibrahimovic, og også Robinho. Han er den ansvarlige for at overophede Milans økonomi endnu engang, og illustrerede tydeligvis at han ikke havde lært en skid af situationen nogle få år forinden med Kaká. Det er skandaløst ringe ledelse! Derfor bider Curvaen ikke længere på profilindkøb af fx Kaká og Balotelli, da man er blevet kastet rundt i en følelseskarrusel, fordi Galliani ganske enkelt ikke besidder personligheden til forandring og nyskabelse. Han veksler mellem nødvendighed og leflen, og det går simpelthen ikke. Det er amatøragtigt, og Milan træder i vande med ham som øverst ansvarlig.

La Stampa opsummerer meget fint de tre aktuelle transfersnakke vi har gang i pt. her tæt på transfervinduets åbning:

1) Radja Nainggolan for 7mio€(HP) + Bryan Cristante(HP). Eneste trussel til denne handel ikke skulle gå igennem skulle være en Cellino der løber fra en mundtlig aftale med Galliani. Pt. befinder Cagliari-chefen sig i Miami, mens vores ditto stadigvæk fører sig frem på Copacabana. Medierne konkurrerer nærmest på livet løs til at fastslå aftalen mellem Milan og Cagliari. Godt nok har Roma været nævnt, men sandsynligheden for at de skulle kunne fravriste os Nainggolan synes meget lille. Juventus ville først røre på sig til sommer, mens Inter er uaktuel.

2) Danilo D’Ambrosio. Nogle forhandlinger som Braida står for. La Stampa hævder at Milan sender Antonio Nocerino af sted på lån i Torino den resterende del af sæsonen, sammen med vores unge colombianske midterstopper, Jherson Vergara. Yderligere diskuteres et muligt halvpartssalg af Riccardo Saponara. Nocerino ser jeg som sikker starter i Torino. Det bliver nok lidt mere vanskeligt for både Vergara og Saponara.

3) Zdravko Kuzmanovic på leje den resterende del af sæsonen i bytte for Alessandro Matri, som ligeledes bliver skippet af sted på en halvårlig lejeaftale. En handel der ser lidt mere vanskelig ud, også fordi det er svært at spotte hvem der har taget den første kontakt klubberne imellem. Der har også været rygter om at Inter ville bytte sig til Matri med Pereira, som Milan umiddelbart ikke kunne se nogen idé i. Handlen kan afhænge af om Inter sælger Guarin til Chelsea. Gør de ikke det, ser Kuzmanovic lettere ud at opnå for Milan, og han ville skulle dække den tomme plads Nocerino efterlader med sit lejemål i Torino. Personligt anser jeg Kuzmanovic for en middelmådig spiller, uden deciderede spidskompetencer. Derfor nok den lidt matte fornemmelse man har omkring serberen.

Samtidig kan man godt skyde en hvid pil efter rygterne omkring spillere som Marco Parolo og Hernanes. Ghirardi i Parma vil som minimum have penge for et halvpartssalg af Parolo. Den slet finanser har Milan ikke til at efterkomme. Med Hernanes nævnes et salgsskilt konstant omkring de 18mio€. Det har Milan ikke finanserne til, og samtidig kan jeg slet ikke se en klub smide den slags penge efter Hernanes.

Foggy viderebragte rygtet omkring Fabio Coentrao. Det rygte har også nået Italien, og heri nævnes det faktisk at det er Real Madrid som har tilbudt Coentrao til Milan på lån med købsklausul til sommer, der ikke er bindende. Men der skulle ikke være kommet et bud endnu fra Milans side. Desværre kan jeg ikke huske om El Mundo Deportivo er Madrid eller Barcelona baseret. Umiddelbart mener jeg at AS og Marca er Madrid, mens El Mundo Deportivo og Sport er catalansk. Hvis min hukommelse husker ret, skal man nok være en smule varsom og forbeholden omkring det rygte. Derudover er jeg ikke videre begejstret over den overivrige og hasarderede forsvarsstil, som Coentrao indeholder.

Alberto Paloschi, som vi har en andel i, kan skifte klub her til januar. Bologna har foreslået en byttehandel til Chievo, med Rolando Bianchi og Alberto Paloschi. Naturligvis først på lejemål.

Derudover har Raiola raset ud i medierne over medierne, der har citeret ham for at sige at Balotelli vil væk fra Milan. Kryptisk, som det fede lokum er, så siger han at der ingen chance er for at Balotelli skifter klub i januar….. Det åbner så naturligvis op for spekulation omkring det næste transfervindue til sommer, så det skal man formentlig forholde sig til over 100 gange frem mod sæsonafslutning. Mit håb er at Balotelli spiller et blændende VM, både fordi jeg synes om ham som spiller(set bort fra det overdrevne film), og fordi hans markedsværdi yderligere vil stige til et salg.

Slutteligt kan det nævnes at manden der konstant bliver rygtet til Milan, Davide Astori, igen skulle have fået interesse fra Southampton. Mirror melder i hvert fald at Astori står øverst på listen over defensive forstærkninger, til en af PRL’s positive overraskelser. Deres defensiv har også set sløj ud, når Dejan Lovren ikke har spillet.

Yderligere diskuteres et muligt halvpartssalg af Riccardo Saponara. Nocerino ser jeg som sikker starter i Torino. Det bliver nok lidt mere vanskeligt for både Vergara og Saponara.

købte parma ikke empolis halvpart i saponara? for så vil milan da forhåbentlig ikke sælge sin halvpart.
milannews skrev også at det kunne blive aktuelt at han bliver i klubben, da el shaarawy er langtidsskadet, og robinho og birsa er usikre både transfermæssigt og skadesmæssigt

Tilbage i 90´erne var topskatten her i Danmark ca. 70%, og det gik jo alligevel ganske udmærket for os som land i den periode. Vel at mærke en topskattegrænse som man ramte, langt før man tjente millionen og milevidt før €-millionen.

Lad os endelig beholde Saponara. Han viste i glimt noget potentiale mod Inter.

Aske,

Jeg ved faktisk ikke helt hvordan det står til med ejerskaberne af Saponara. Men du kan sagtens have ret. Jeg kan kun huske at vi købte en halvpart i ham sidste vinter for 3.5mio€.

Desuden er jeg enig med Foggy. Jeg vil langt hellere beholde Saponara, fremfor andre. Isærdeleshed fremfor Robinho, men også Birsa. Han passer nemlig godt ind i det nuværende system, og har skam talent. Men lad os se hvad der sker i handlen med Torino. Der er mange scenarier.

Afskedssalut i Milan. Både for Allegri, men også Ariedo Braida, som idag har sin sidste dag på arbejde som Milans sportsdirektør. Lidt vemodig omkring Braida er jeg trods alt.

http://www.football-ital…n-christmas

http://www.football-ital…braida-exit