Dagen inden årets første kamp, bundbraget mod Atalanta, er Galliani endelig returneret fra Brasilien, efter at have været dernede i et par uger. I sædvanlig (trættende) Galliani-stil kommer han med sine tvetydige konkluder-selv bemærkninger til spørgsmålet om hvorvidt Milan sikrer sig Nainggolan omkring helligdagen. Et smil, et grin, og derefter forlader han scenen. Samme måde, som han gjorde i sin tid med Montolivo. Det vil sgu være lidt af et flop, hvis det ikke lykkedes ham at hente belgieren.
Personligt ærgrer jeg mig lidt over at Inter ser ud til at løbe med D´Ambrosio. Han virker pålidelig, uden verdensstjerneniveau, og jeg havde gerne set ham erstatte både Zaccardo samt Constant. Men sådan tegner det ikke til at blive.
Jeg kunne godt tænke mig at der var noget sandhed i rygtet omkring Mexes til Monaco. Det ville være kærkomment at kunne afskibe ham dertil. Både fordi han pt. er bænket, tjener en stor løn, og har rundet de 31 år.
Desuden glæder jeg mig til at se Adil Rami for første gang imorgen. Jeg har en forventning om at han starter inde. Desværre, får vi nok først Honda at se mod Sassuolo.
De første to kampe i år skal desuden afkaste sig 6 point. Andet er uacceptabelt.