Det VAR-system er både godt og ondt. Vi havde været bagud 1-0, hvis VAR ikke havde set sit lys i Serie A. Omvendt forhindrede det også Kalinic i at score hattrick.
Jeg er glad for, at det er kommet, og det gik nogenlunde hurtigt med at få afgjort de tvivlsomme kendelser i dag.
Calabria spillede en fin kamp. Det går rimeligt, når han ikke har så mange defensive pligter.
Jeg bliver mere og mere begejstret for Ricardo Rodriguez. Lidt ligesom Perisic i Inter er det utroligt, at ingen har plukket dem noget før, hvis det er deres niveau.
Romagnoli var nok Milans dårligste i dag, men han er væsentligt bedre, end det han viste i dag. Forhåbentligt skal han også blot bruge nogle kampe på at vænne sig til systemet og komme tilbage fra sin skade.
Biglia var også en af Milans bedre i dag. Han kommer i vejen for en masse og har nærmest ingen fejlafleveringer. Han er som Pirlo. Får han for meget plads, dominerer han midtbanen og strør om sig med gode afleveringer.
Kessie er den spiller, jeg er mest imponeret af. Han virker utrættelig og tager rigtig mange offensive løb med og uden bold. Jeg ser det også som en vigtig del af hans spil, at han får lov til at tage de offensive løb, for han er ret dygtig med bolden og er god til at slippe af med den. Fortsætter han den udvikling, får vi nok ikke lov at holde på ham særligt længe.