Snak

Mere indhold efter annoncen
I flg. Sky Italia, har Mister "allerede" lagt sig fast på opstillingen til morgendagens kamp i Genova:
Donnarumma; Romagnoli, Bonucci, Zapata; Rodriguez, Bonaventura, Biglia, Kessie, Abate; Suso, Kalinic.

Ikke de store overraskelser gemt i det, omend man kan diskutere om det ville give mening at lade tre-mands forsvaret forblive intakt.

På pressemødet, havde han i øvrigt kommentarer omkring Suso, som han forventer sig en del flere mål af i dennes nye rolle. Samtidig taler han også om at Calhanoglu er alternativet.

Ift 9eren, udtaler han sig enormt rosende omkring Silva og Cutrone og nævner at der klart vil være brug for dem i løbet af sæsonen. For nuværende anser han dog Kalinic som det sikreste kort, grundet hans rutine og kendskab til ligaen.

Som det har været nævnt nogle gange, er det en nøgleopgave for Montella at få beskrevet Susos rolle for ham. Sidst løb han og Bonaventura meget i samme rum og spanieren skal lære ikke at falde helt så langt ned i banen, men snarere sværme omkring modstanderens centrale stoppere og mellem stoppere og backs, for dermed at skabe noget uro og rum til 9eren.

Men Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag og vi må selvfølgelig væbne os med tålmodighed ift at se en helt sammenspillet offensiv.
Tja, eller skal han bede Jack, Hakan etc om at søge mere bredt mod venstre i rummene, når Suso er på banen så de ikke kolliderer med hinanden. Eller ihvertfald forsøge indarbejde en form for timing i de forskellige løb. Det kræver mange taktiske timer på træningsbanen og forbedrede relationer spillerne imellem. Og Suso er meget individuel i hans spillemåde.

Noget som jeg misunder særligt Napoli er de forskellige retninger som deres tre angribere konstant tager. Der er hele tiden bevægelse imod og væk fra bolden i en flot symmetri, som skaber plads. Og i de rum kommer der hele tiden en medspiller i fart. Det er enormt vanskeligt for modstanderens forsvar at tage stilling til, fordi hvornår støder man op? Hvornår falder man?

Positivt er dog at vi nu har spillere med tekniske egenskaber til at kunne gå den vej. Ikke flere Muntarier og andet gylp fra vejgrøften.
Må indrømme at jeg mest er tilhænger af at midten forbliver relativt central, for at skabe så meget rum til wingbacks som muligt.

Men jeg er helt enig i at konstellationen med to angribere, kræver en masse arbejde på træningsbanen.
Når/hvis Suso falder ned i banen er det vigtigt at det bliver med et modsatrettet løb fra mezallaen for at skabe dynamik og undgå "trafikpropper".
Det var nu heller ikke ment som at de skulle ud og slikke kanten. Problemet i Udine-kampen, fra mit perspektiv, var at Suso trak ned centralt i banen, mens Jack søgte fra venstre mezzala og ind i 10er rummet centralt. Der stod de så begge to, og dækkede hinanden op.

Hvis Jack istedet trak mere lineært op i rummet ville de ikke støde knolden sammen og samtidig lukker man heller ikke ned for sine egne wingbacks. Og det er noget jeg håber man gør i Samp, ellers blir det rigtig snævert og duelbaseret fordi de har en diamant på midtbanen.

Men generelt er der mange forbedringspunkter ift at Suso skal blive en succes i den rolle. Han skal helt enkelt også spille hurtigere, fordi han har ikke tiden eller pladsen til at skulle fedte med bolden i 3-4 berøringer. Det er ikke nødvendigt altid at skulle ville drible en mand. Det handler mere om at spille hurtigt.
Hov, husk forresten at kampen allerede har kickoff 12:30.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Mærkeligt at Musacchio spares igen i dag, medmindre han døjer med en lille skade? Han blev også sparet i onsdag.
Svær kamp, som gerne skal vindes.
De næste 3 kampe kan blive afgørende for os i forhold til serie a.
God kamp til alle
Jeg anede i øvrigt ikke at Duvan og Cristian Zapata er fætre, som der står i optakten på Football Italia.
Det er et stærkt offensivt hold, vi står overfor. Derfor skal der angribes fra start, da deres forsvar er til at tale med.

Jeg tror, at Zapata foretrækkes, da han er fysisk stærkere end Musacchio, og det er lidt af et skur, Sampdoria stiller med i Duvan Zapata.
Nej, det var da også nyt for mig.

Opstilling som forventet. Abate på højre back uden at være 100% fit - så må vi se om Borini bliver smidt i vælten på en uvant plads senere.
Tanken om at bruge en kantangriber som wingback er dog ikke Montella helt ukendt. Sidste år så vi jo også Ocampos brugt som venstre wingback - faktisk med OK succes.

Montella kommer også på lidt af en prøve idag, fordi han skal vise at han er en taktisk dygtig træner. Det er en af den slags kampe hvor vi må forventes at skulle styre slagets gang, men overfor står et dygtigt hold og ikke mindst en rigtigt dygtig træner.

Navnlig Sampdorias midtbane synes jeg ser stærk ud og både Torreira og Praet har, efter min mening, niveauet til et større hold (med al respekt for Sampdoria).
Åndssvagt den ikke kommer i tv. Jeg var ellers sikker på, at alle 12.30 kom på tv.

Selvfølgelig også mere vigtigt at sende Espanyol-Deportivo.
Annonce