Jeg skal love for at der er kort snor til spillere, træner m.m.
Generelt set har jeg meget svært ved at finde det saglige i den kritik der fyger rundt (på nær enkelte punkter).
Folk har travlt med at forstørre et øjebliksbillede til en generel betragtning. Sidste år ved juletid, var "alle" helt oppe på de høje nagler omkring Montella og vores øjeblikkelige 2. plads, uden kig på om spillet fungerede.
Nu er bøtten vendt på hovedet.
De sidste mange sider flyder over med ergo-sum logik. Lad mig minde om at der skal spilles 38 runder og at ingen præmier og meritter uddeles inden da.
Ikke desto mindre synes det muligt at drage endegyldige konklusioner - om system, valg af spillere osv.
Træk nu lige luft ind og lad os se hvordan det ser ud til jul.
Systemet er forkert!
Vi har spillet fem kampe med 3-5-2. Fire er vundet, en er tabt og vi har en målscore på 12-5.
Nuvel, det har været mod relativt svage modstandere og dermed for tidligt at drage konklusion om at det skulle være en succes. Men så må det vel også være for tidligt at drage konklusion om det modsatte...
Ser man på nogle delelementer, mener jeg klart det peger i retning af forbedring. Tre-mands forsvaret er så småt ved at finde sin form.
Bonucci laver stadig nogle tåbelige fejl, men han viser også (omend i glimt) det der har givet ham prædikat som en af verdens bedste på sin plads.
I dag er han fantastisk til at spille ud af Sampdorias meget agressive pres, med en række lange bolde primært til vores backs der står fremme i banen. 15 ud af de 21 lange afleveringer han slår, rammer en medspiller.
Til sammenligning er den der slår næstflest Zapata (med syv).
Dermed vil jeg påstå at Montella er lykkedes med at implementere et af de aspekter der er centralt i hans filosofi - at bygge angreb op fra egen zone.
Man kan så være enig eller uenig i den filosofi, men det er nu engang sådan han har valgt at spille.
Ved at fritage wingbacks for nogle defensive pligter, giver man dem samtidig frihed til at fokusere på offensiven.
I dag så vi fx hvordan begge wingbacks ofte havde rigtigt meget plads bagved Sampdorias backs, der havde til opgave at deltage i det høje pres.
Det gav os masser af muligheder for omstillinger.
At vi ikke forvaltede dem effektivt, er så en anden snak og noget der naturligvis skal arbejdes på.
På midten har han forsøgt sig med to primære konstellationer - en central akse med Biglia og Kessie, mens Calhanoglu lå foran i en mere fri rolle.
Alternativt Biglia i en lidt mere dyb rolle og Bonaventura og Kessie med mere dynamik.
Argumentet for at vælge sidstnævnte, er at Kessie fungerer klart bedre når han har en mere dynamisk rolle.
Der er vel næppe mange der vil påstå at vi har fået vores tridente til at fungere over de seneste par sæsoner.
Nu har vi så en stor og stærk angriber og en 10er / seconda punta omkring ham.
Suso får igen ikke så meget ud af det og skal selvfølgelig tilpasse sig sin rolle. Men skulle vi dog ikke lige give ham mere end to kampe til at mestre den?
Objektivt set han har vel de ting der skal til for at blive en succes - en god dribler, godt antrit og et godt spark. Han skal forbedre sit blik for sine medspillere og have indarbejdet nogle mønstre med 9eren.
Montella bruger de forkerte spillere!
Igen synes jeg at der mangler indsigt.
Zapata: han gjorde det rigtigt fint i seneste kamp og er stærkere end Musacchio. Hans fætter er en stor fysisk mundfuld og derfor forstår man godt valget.
At man så i lyset af hans åbenlyse hjerneblødning, kalder spilleren "ELENDIG" og konkluderer at træneren er idiot for at vælge ham, er simpelthen for useriøst.
Bonaventura: det må jo være klart for enhver at Bonaventura ikke er helt oppe i gear endnu. Han skal også tilpasse sig at spille med et to-mands angreb for an sig.
Men hvad er Misters alternativer?
Calhanoglu? For det første bidrager han slet ikke med det samme i defensiven. Dertil kommer at han stadig har sprogvanskeligheder og ikke kender sine medspillere ordentligt endnu, for ikke at nævne at han sad udenfor i en længere periode i slutningen af sidste sæson.
Montolivo? Puha, han er efterhånden så langsom i både tanke og handling at det må formodes at der ville udspille sig reelle overfaldsscener, hver gang han modtog bolden.
Og dynamikken, ja den er også til at overse - for nu at sige det ekstremt diplomatisk.
Suso: ja, det er klart at han skal spilles ind i rollen. Og man kan argumentere for at det ville være bedre at prøve Calhanoglu der er mere naturlig på pladsen. Men samme argumenter som tidligere nævnt, er ligeledes gældende her.
Montella reagerer ikke i tide!
Her er så et af de argumenter jeg mener han med rettes kan kritiseres for.
I dag synes jeg først og fremmest at hans største fejl er ikke at skifte enten Biglia eller Kessie med Locatelli.
Jeg siger ingenlunde at Montella skal fritages for kritik. Ej hellere at jeg mener at han er den rigtige mand i trænersædet. Men det bliver altså lige skizofrent nok, når eneste pejlepunkt er resultatet efter seneste kamp. Det kan man nu engang ikke sidestille med et billede af hvordan fremtiden vil tegne sig.
Generelt set har jeg meget svært ved at finde det saglige i den kritik der fyger rundt (på nær enkelte punkter).
Folk har travlt med at forstørre et øjebliksbillede til en generel betragtning. Sidste år ved juletid, var "alle" helt oppe på de høje nagler omkring Montella og vores øjeblikkelige 2. plads, uden kig på om spillet fungerede.
Nu er bøtten vendt på hovedet.
De sidste mange sider flyder over med ergo-sum logik. Lad mig minde om at der skal spilles 38 runder og at ingen præmier og meritter uddeles inden da.
Ikke desto mindre synes det muligt at drage endegyldige konklusioner - om system, valg af spillere osv.
Træk nu lige luft ind og lad os se hvordan det ser ud til jul.
Systemet er forkert!
Vi har spillet fem kampe med 3-5-2. Fire er vundet, en er tabt og vi har en målscore på 12-5.
Nuvel, det har været mod relativt svage modstandere og dermed for tidligt at drage konklusion om at det skulle være en succes. Men så må det vel også være for tidligt at drage konklusion om det modsatte...
Ser man på nogle delelementer, mener jeg klart det peger i retning af forbedring. Tre-mands forsvaret er så småt ved at finde sin form.
Bonucci laver stadig nogle tåbelige fejl, men han viser også (omend i glimt) det der har givet ham prædikat som en af verdens bedste på sin plads.
I dag er han fantastisk til at spille ud af Sampdorias meget agressive pres, med en række lange bolde primært til vores backs der står fremme i banen. 15 ud af de 21 lange afleveringer han slår, rammer en medspiller.
Til sammenligning er den der slår næstflest Zapata (med syv).
Dermed vil jeg påstå at Montella er lykkedes med at implementere et af de aspekter der er centralt i hans filosofi - at bygge angreb op fra egen zone.
Man kan så være enig eller uenig i den filosofi, men det er nu engang sådan han har valgt at spille.
Ved at fritage wingbacks for nogle defensive pligter, giver man dem samtidig frihed til at fokusere på offensiven.
I dag så vi fx hvordan begge wingbacks ofte havde rigtigt meget plads bagved Sampdorias backs, der havde til opgave at deltage i det høje pres.
Det gav os masser af muligheder for omstillinger.
At vi ikke forvaltede dem effektivt, er så en anden snak og noget der naturligvis skal arbejdes på.
På midten har han forsøgt sig med to primære konstellationer - en central akse med Biglia og Kessie, mens Calhanoglu lå foran i en mere fri rolle.
Alternativt Biglia i en lidt mere dyb rolle og Bonaventura og Kessie med mere dynamik.
Argumentet for at vælge sidstnævnte, er at Kessie fungerer klart bedre når han har en mere dynamisk rolle.
Der er vel næppe mange der vil påstå at vi har fået vores tridente til at fungere over de seneste par sæsoner.
Nu har vi så en stor og stærk angriber og en 10er / seconda punta omkring ham.
Suso får igen ikke så meget ud af det og skal selvfølgelig tilpasse sig sin rolle. Men skulle vi dog ikke lige give ham mere end to kampe til at mestre den?
Objektivt set han har vel de ting der skal til for at blive en succes - en god dribler, godt antrit og et godt spark. Han skal forbedre sit blik for sine medspillere og have indarbejdet nogle mønstre med 9eren.
Montella bruger de forkerte spillere!
Igen synes jeg at der mangler indsigt.
Zapata: han gjorde det rigtigt fint i seneste kamp og er stærkere end Musacchio. Hans fætter er en stor fysisk mundfuld og derfor forstår man godt valget.
At man så i lyset af hans åbenlyse hjerneblødning, kalder spilleren "ELENDIG" og konkluderer at træneren er idiot for at vælge ham, er simpelthen for useriøst.
Bonaventura: det må jo være klart for enhver at Bonaventura ikke er helt oppe i gear endnu. Han skal også tilpasse sig at spille med et to-mands angreb for an sig.
Men hvad er Misters alternativer?
Calhanoglu? For det første bidrager han slet ikke med det samme i defensiven. Dertil kommer at han stadig har sprogvanskeligheder og ikke kender sine medspillere ordentligt endnu, for ikke at nævne at han sad udenfor i en længere periode i slutningen af sidste sæson.
Montolivo? Puha, han er efterhånden så langsom i både tanke og handling at det må formodes at der ville udspille sig reelle overfaldsscener, hver gang han modtog bolden.
Og dynamikken, ja den er også til at overse - for nu at sige det ekstremt diplomatisk.
Suso: ja, det er klart at han skal spilles ind i rollen. Og man kan argumentere for at det ville være bedre at prøve Calhanoglu der er mere naturlig på pladsen. Men samme argumenter som tidligere nævnt, er ligeledes gældende her.
Montella reagerer ikke i tide!
Her er så et af de argumenter jeg mener han med rettes kan kritiseres for.
I dag synes jeg først og fremmest at hans største fejl er ikke at skifte enten Biglia eller Kessie med Locatelli.
Jeg siger ingenlunde at Montella skal fritages for kritik. Ej hellere at jeg mener at han er den rigtige mand i trænersædet. Men det bliver altså lige skizofrent nok, når eneste pejlepunkt er resultatet efter seneste kamp. Det kan man nu engang ikke sidestille med et billede af hvordan fremtiden vil tegne sig.