Redigeretfre 29. sep 2017
Skal man se en smule analytisk på dette, så er det ikke en udfordring der isoleret til Montellas tid som træner (omend han ikke skal fritages for ansvar).
Men det giver i hvert fald ikke mening at pege fingre af Mister, som det primære problem.
Hvis jeg kendte svaret på problemet, ville jeg nok have en stilling i Milano lige nu - det har jeg desværre ikke.
Det simple svar er vel at vi mangler koncentration.
Skal jeg umiddelbart pege på en syndebuk, må det være Galliani. Det kan naturligvis lyde tåbeligt at pege fingre af en mand der end ikke er ansat i klubben længere.
Men som i enhver anden organisation, er kulturen alpha og omega. Det er min påstand at en manglende vindermentalitet altid vil resultere i at individer underpræsterer.
Og hermed så forbindelsen til Galliani.
Med det primære sportslige ansvar, har Galliani negligeret at udfylde det vakuum af lederegenskaber der opstod efter senatorerne og Zlatan (til dels Silva).
Her mener jeg at man fejlet i at se på hvilke personlige egenskaber de erhvervede spillere havde - i tilgift til deres spillemæssige.
For mig at se er der i ethvert team (ikke mindst på et fodboldhold) behov for et sundt mix af folk med lederegenskaber (ikke for mange), kreativitet og compliance (altså at de følger den kurs der er udstukket).
Problemerne opstår når tingene ikke går efter planen og der mangler ledere og kreatører.
I mit univers har vi én primær leder på holdet - Bonucci. Spillere som Biglia, Montolivo m.fl. kommer med masser af erfaring, men som persontyper er de anderledes.
Og står der bare én og råber højt, er det sjældent nok - slet ikke når denne lige er kommet til.
Det tætteste vi kommer på en ledertype, er i mine øjne, Locatelli. Fra første kamp, så jeg ham råbe og dirigere de andre.
Som jeg ser det, består truppen (som det har været tilfældet længe) primært af individer der kan følge en plan. Men vi mangler den selvjustits som lederne kan være med til at skabe.
Det er naturligvis helt i skoven at påstå at spillerne skulle have været "heldige" at præstere i deres tidligere respektive klubber og nu viser deres sande niveau.
Så meget i skoven at det ikke tjener et formål at gå yderligere ind i sådan en diskussion.
Jeg mener at det må være et krav til Mirabelli at finde en-to ledertyper der kan gå ind på holdet.
Her ofrer jeg gerne Kessie (til en bænkplads), ikke mindst set i lyset af hans meget svingende præstationer.
Jeg ska være ærlig og sige at jeg ikke lige kan pege på det oplagte valg. Men det er jo også derfor Mirabelli får en hæderlig hyre.
Men jeg savner i hvert fald et "van Bommel" indkøb.