Pænt irriterende.
Jack fumler en bold væk under særdeles svagt pres af Borja Valero, og Candrevas mantra om ”154. gang er lykkens gang” er naturligvis imod Milan, fordi manden spiller kun to gode kampe i året, ligger pænt skarp ind imod Wandas undersåt.
Men de to sidste mål, er jo naivitetens udtryk i allerværste grad. Først jokker Biglia gudhjælpemig i bolden, men hvorfor han ikke saver Wanda i to stykker da han indhenter ham igen, er mig en gåde. Hold kæft, hvor mangler der bare sammenbidthed og raseri i en sådan situation. Så flæk ham dog i to. Éder gør i slutningen af kampen lige præcis det rigtige ved at flække Locatelli – nøjagtig det samme skulle Biglia have gjort.
Vecino tager også en raid midt indover banen - så klip dog manden, for helvede! I stedet forsøger man at stikke en arm ud. Hvis Rino har været på stadion, har han bidt armlænet i stykker i ren raseri.
Rodriguez giver Tagliavento muligheden for at dømme den. Ikke alene er det træls, men også særdeles fjollet når bolden hænger tre meter op i luften i en skæv vinkel. D’Ambrosio skal jo være en Matrix-figur for at nå den. Den der tabermentalitet man har i Wolfsburg kan han sgu sende med ekspresfart tilbage.
Men hvor er vi dog en del ”kønnere” at se på med to fuldblodsangribere, som tvinger modstanderens centerforsvar til at tænke i bagrum konstant. De støder overhovedet ikke op, hvilket giver oceaner af plads til Jack og Suso, som de boltrede sig i. Hvis det er et fingerpeg om hvad vi kan udrette rent offensivt, kommer vi til at lave mange mål. Så må Biglia få lidt røvhulsmentalitet ind, eller vi kan smide ham på bænken, og lade Locatelli tage den rolle.