Selvom angribere er det sidste der mangler i Milan, så bliver jeg frustreret hver evig eneste gang, jeg ser hvor stationære vores forreste mænd er.
Balotelli er stort set aldrig i løb, når han modtager bolden. Han står 9 ud af 10 gange med ryggen til mål - og gerne 20 meter fra feltet. Hvilket på ingen måde gør ham farlig.
Det er nærmest underordnet at lave en analyse af Matris bevægelses- og løbemønstre. Manden er den mest stationære angriber i Milans historie, men alligevel er han aldrig at finde i feltet - og når han endelig søger ned i banen for at modtage bolden, så taber han sine hovedstødsdueller eller mister bolden i sine forsøg på at lægge den af.
Pazzini er noget mere anderledes, da han i min optik er en klassisk boksspiller. Han opholder sig tit i modstandernes felt og holder altid deres bagerste beskæftigede blot med sin tilstedeværelse.
De gange Robinho har spillet på top, har han faktisk været utrolig bevægelig. Problemmet er bare at han søger alle du ufarlige steder hen. Gerne ud på kanten, hvilket efterlader et rum som den anden angriber eller et midtbanespiller med et dybdeløb SKAL udfylde. Men det sker bare så sjældent.
Selvom deres ophold ikke var nogen videre succes, så savner jeg den type spillere som Bojan og Klaas Jan er. De bevægede sig uafbrudt inde foran boksen med henblik på at slippe af med deres direkte modstandere og få bolden i løb.
Og jeg synes ofte at det bliver Milans problem. Spillet går for langsomt, der er for lidt bevægelse, der bliver skabt for få overtalssituationer (faktisk er det kun vores backs, der gør det). Naturligvis ligger de åbenlyse problemer på ledelsesplan og på spillermaterialet, men jeg synes ofte at de taktiske aspekter går i glemmebogen. Jeg håber inderligt, at Seedorf eller hvem end der overtager roret efter Allegri, formår at tilføre Milans spil en helt ny dimension.